På "KULTURCHOK" debatterer vi Islam! Under den meget korte overskrift findes der emner nok til at fylde det meste af Internettet!....
Vi arbejder med at opbygge en kreds af faste og "løse" bloggere barske bloggere inviteres til at fremføre sine syn og meninger på Islams indflydelse i global, regional og lokale sammenhænge.
Af Ebbe Talleruphuus
Det var glimrende at høre Nicolai Sennels erfaringer med vore muslimske ”gæster” og få fastlagt, at den store, uovervindelige forskel mellem danske og muslimske unge ligger i vort meget forskellige kulturmønster – som det vil tage mange generationer at ændre. Muslimske drenge udelukker ethvert tilløb til dialog og forhandling ved omgående at benytte truende holdning og vildt råberi overfor enhver form for uenighed, både indbyrdes og med vesterlændinge.
Danske drenge er opdraget til at forhandle – vi kan da tale om tingene – og ad den vej nå et kompromis, som begge parter kan leve med. Sådan er Frode Fredegods efterkommere flasket op, og parret med vor kristne livsgrundlag optræder vi derfor som den svage part i enhver konflikt. En dansk dreng er slet ikke opdraget til at forsvare sig eller slå fra sig, når han føler sig truet eller direkte angrebet, så han viger for at undgå en voldelig konfrontation. Sådan gør hans familie, og det har den gjort i de sidste par hundrede år. Vor fredelige og humane kultur gearer os absolut ikke til nogen form for vold i dagligdagen.
Til stede blandt de mange tilhørere var den kendte og respekterede debattør Cherif el-Ayoutu – formodentlig den eneste muslim, der var til stede. Alle havde vel forventet, at han ville tage parti imod Sennels, men det modsatte viste sig at blive tilfældet. Han kunne berette fra Australien, at man omkring Sidney i flere år var blevet chikaneret af en flok unge muslimske mænd, der behandlede de australske piger, fysisk som psykisk, som var de deres slaver eller ludere. Det sluttede meget pludseligt – uden nogen australsk myndigheds indgriben – idet 2.000 unge australiere en dag omringede flokken, mens de mobbede deres piger på stranden.
400 muslimer måtte en tur på hospitalet, og man har ikke set dem, eller haft problemer med chikane siden.
Cherif sagde direkte, med baggrund i denne fortælling, at danske drenge måtte lære, at slå fra sig og sætte sig fysisk i respekt, hvis de ville beholde deres land. Enhver form for eftergivenhed bliver af muslimer opfattet som fejghed, så hvis man ønsker at skabe balance i det sociale regnskab overfor vore indvandere af 2. og 3. generation må og skal vi håndtere dem på samme måde som de behandler os. Vil man slås mod en modstander, der har en maskinpistol nytter det ikke at tro, at man kan nøjes med en pyntekåre.
Det Cherif mente var ikke, at vi skulle indlede en borgerkrig, eller udvide bandekrigen, men at vi måtte begrave fløjlshandskerne, og anskaffe nogle jernnæver, der kan matche modstanderen, ellers har vi tabt på forhånd – og det svarer til at gøre som landstaberne Tøger og Uffe, at overgive sig, og undskylde.
Dette land kan ikke undgå, at blive underlagt sharia-love, hvis vi i denne kritiske fase opgiver, at genoprette den nødvendige magtbalance!
Vore myndigheder er stort set magtesløse. Folketinget har tilsyneladende opgivet at geare vor lovgivning til virkelighedens verden, så domstolene kan kun give løftede pegefingre overfor 2G-drengenes hærgen, og dermed kan politiet lige så godt også opgive at strafforfølge hovedparten af de daglige chikaner og mindre lovovertrædelser. Ingen i Danmark er gearet til denne form for social uro og hærgen.
Lad os tage et velkendt eksempel, som jeg læste om i magasinet Tjecks december-nummer. Den velskrevne artikel er skrevet af Erik Chr. Larsen, der har været tæt på en ung muslimsk pige, der skjuler sig på et beskyttet hjem for voldsramte kvinder. Det er uhyggelig læsning, for her er der virkelig tale om den såkaldte ”æresrelaterede” vold, indeholdende hele registeret, der ikke stopper, selvom vore sociale myndigheder gør hvad de kan indenfor lovens rammer. Det foregår tilsyneladende hver dag i mange muslimske familier – og vore myndigheder, herunder politiet, kan intet stille op mod familiens mænd. Vores overhumane samfund har ingen repressalier overfor familien, før det har dræbt pigen – det er for sølle, at et velordnet demokratisk samfund skal give op overfor den slags middelalderligt tyranni i familieforklædning.
Men hvad kan vi så gøre, når vore love og myndigheder giver op, og overlader valpladsen til de reelle sejrherrer, de muslimske mænd ?
The missing link, kan man vel kalde den gruppe unge mænd, der i Sidney klarede et mangeårigt problem på en eftermiddag – uden hjælp udefra.
Ja, men det er jo ikke lovligt hyler alle SFer og de få radikale der er tilbage. Rigtigt! – det er jo selvtægt – men det virker, og de eneste der kommer til skade er slynglerne, og det kan vel ikke være dem samfundet skal beskytte først?
Alternativet er overgivelse og opgivelse af national og kulturel suverænitet, og det er vel ikke det land vi ønsker at overgive til vore børnebørn. Flammen og Citronen holdt sig da heller ikke indenfor lovens rammer, da de med livet som indsats bekæmpede en fjende, der var i landet. De Radikale vil nok ikke give dem heltestatus men mange andre brave danskere gør det.
Grunden til at Allah godkendte voldtægt, ufrivillig sex med fanger, i sura 33 (vers 50), var fordi Muhammed var træt af sine kvinder og behøvede nye sex-objekter.
Hadithen Tabari VIII: 38 fortæller:
“Profeten valgte Rayhanah bt. Amr blandt de jødiske kvinder i Qurayza, at have for sig selv. Hun blev hans konkubine (med et andet ord: ”sexslavinde”). (…) Da Muhammed satte hende i fangenskab, viste hun sig utilbøjelig til at annamme islam og insisterede på tilhøre sin egen religion, jødedommen. ”
Forestil dig, kære læser, den skræk og rædsel det må have været at tjene som sex-slave for den mand, der kort tid før havde myrdet din far og dine brødre. Forestil dig hver dag året rundt, at blive voldtaget af den mand, der havde givet din mor til sine følgesvende, for at de kunne voldtage og ydmyge hende, at have sex med manden, der havde solgt dine søstre som slaver for at få penge til at købe sværd, så han kunne fortsætte at myrde og plage andre. Det er en perversitet af en ufattelig skala, der kan give selv hærdede mænd kuldegysninger. Muhammed kan meget vel have været det mest gemene menneske som nogensinde har eksisteret.
Fra sura 33:50
Allah siger: (Ifølge Muhammed naturligvis, kommet som en guddommelig åbenbaring!)
Profet! Vi gør dine hustruer tilladte (du må bolle dem) for dig, dem, som du har givet deres løn (de prostituerede), de slavinder, som Allah har givet dig (denne ondskabsfulde satan, Allah, sanktionerer altså ovenstående!), de døtre af din onkel og tante på mødrenes side, som udvandrede med dig, samt enhver troende kvinde, hvis hun skænker sig selv til profeten, og profeten ønsker at gifte sig med hende. (…)
Og hvor tror i kusinegifteriet kommer fra i de kredse? I sura 33:21 har jo Allah slået fast, at den der gør som profeten kommer lige lukt i muslimernes himmel (vort helvede?)! Hvor kommer retten til prostitution fra (der hvor man gifter sig en time med en luder og lader sig skille igen)? Oven i købet skal kvinden finde sig i at manden horer rundt med andre, som det passer ham! Siger deres gud, Allah!
Er der ikke elementer nok her, for at få denne sex-kult afpolleteret som godkendt religion, så bare vent til kapitel 2!
Poul Berg skriver i JyskeVestkysten i anledning af tolken Kassem Rachids offentlige oprørthed over “danskernes forfølgelse af muslimer”!
Det er spændende at følge indlægene i debatten fra tolken i Aabenraa, Kassem Rachid, hvor han 23.2. i JyskeVestkysten fortæller, at muslimerne for 1400 år siden skabte ytringsfrihed, demokrati og ligestilling, mens Europa levede i mørke. ”Og ikke mindst det talsystem, som Peter [Skaarup] bruger i dag, er arabiske tal.” Alt dette fremgår af Rachids kendskab til verdenshistorien, den historie, som Peter åbenbart ikke har læst eller kender.
Jeg skal ikke fordømme Peter Skårup for hans manglende viden om disse ”fakta”, for jeg har heller ikke selv været så bredt orienteret. Nu er vi jo stadig nogle, der lærte historien, før imamerne fik lov til at gå ind og redigere i, hvad selv børn i Danmark må høre om. Vore dages historiebøger er ved at blive så islamisk farvede, at ingen dansker kan genkende noget som helst.
Jeg er dog alligevel lidt urolig for Rachids sikkerhed nu, for han har faktisk sagt noget, der vist i shariaen betragtes som lige så farligt som at tegne eventyrfortælleren. Ifølge ham og hans krønike er demokrati den helt store forbrydelse mod baggrundsfiguren. Muslimers meninger må aldrig sættes op som noget, der bare ligner en forbigåelse af de evig sandheder, opfundet en gang for allah.
Jeg ved godt, at vi taler om arabertal, men at de skulle være fra den muslimske tid, følte jeg mig lidt forundret over. Så er det rart med et leksikon. Der fandt jeg så, at ”grækerne brugte fra 2. årh. før Kristus (undskyld, at jeg nævner dette navn i forbindelse med denne islamiske sag) lejlighedsvis et kredsformet tegn for ‘intet’; men det blev inderne, der, formentlig i 5. årh. e.Kr. (eller skal vi sige et par hundrede år før Muhammed?) så nultegnets muligheder i et positionstalsystem, der gjorde regnestykker langt mere overskuelige … Indernes dekadiske positionssystem (titalsystemet) og de indiske cifre, herunder nul, nåede Europa i 12. årh. gennem araberne og blev derfor kaldt arabertal.” (Lademann). Araberne har altså bare transporteret varen – ikke opfundet den.
Vor viden om arabiske lande er ifølge den før-imamske revidering af historien, at alt, hvad der fandtes af intelligentsia i Arabien, forsvandt efter fantastens komme, enten via drab eller flugt. I eventyret var der ingen plads til vidende folk. Forståeligt nok i grunden, for hvis man er den ubestridte analfabetiske hersker med guddommelig magt i ryggen, er det ikke morsomt at omgås folk, der både kan regne, læse og skrive.
Af talsystemet blev nullet taget til hjertet af muslimerne, for det kunne bruges til pigernes undervisning. Ifølge tal-eban er dog selv dette intet for meget. De må intet lære. Hvis pigerne ønsker at gå i skole, bliver de bombet hjem. Så kan de lære det.
“Det er forbudt for mig at røre dig! Men jeg skal finde en “søster”, der kan karate, og hun kan hakke dig i småstykker. ”
Geoffrey Cain kommenterer her selve “eventen”
Farvel til Marx
I Lise Richters benovede skriveri om den omstridte amerikanske imam Sheik Khalid Yasin (19. februar) accepterede hun uden videre støtternes udsagn om deres gurus renfærdighed og tog alt, hvad de sagde, for gode varer .
“De tager begge afstand fra de mere rabiate holdninger, som imamen angiveligt har”, skriver hun. Angiveligt? Man kan vel tjekke efter, om han har dem eller ej, og det ville Lise Richter sandsynligvis også have gjort, hvis det havde drejet sig om Geert Wilders. Men her lader hun imamen komme tvivlen til gode. “Tænk på samfundet og verden”, siger han, og hvem kan stå for det? Det kunne Lise Richter åbenbart ikke, og hun er et godt eksempel på venstrefløjens ubesværede hoppen over i en ny galej efter kommunismens meget uglorværdige forlis.
I dag er det ikke Marx, der er sagen, men multikulturalismen og den derved forbundne kamp mod Vestens “racisme”. Religionen er ikke længere folkets opium (medmindre det er kristendom) og feminister, der dengang brændte deres bh’ er i dag venligt stillet overfor burka’en, fordi det er et udtryk for selvstændig tænkning, ikke sandt? Det faktum at et kvindeligt medlem af Enhedslisten blev truet med tæsk, fordi hun ikke ville finde sig i mødets kønsapartheid – en ikke uvæsentlig detalje, ville man mene - blev slet ikke nævnt i artiklen, fordi det åbenbart var helt okay. Sådan er Fløjen i dag.
For en snes år siden ville de færreste have forestillet sig, at feminister ville forlove sig med en patriarkalsk, homofob, judeofob og gynækofob herrefolksideologi med verdensdominans på programmet, men the times they are a-changin’, og Fløjens folk har drejet 180 grader og støtter nu helhjertet alt, hvad de tidligere var imod.
Er det mærkeligt? Egentlig ikke, fordi drivkraften – oikofobi – er den samme. Næsten alle teenagere hader deres forældre og deres land, men de fleste vokser fra det. Dog ikke alle. Nogle forbliver teenagere resten af deres dage og holder hadet til hjemmet og hjemstavnen varmt. Og derfor er alt, hvad der truer med at splitte og ødelægge deres hjem er de tilhængere af. Og derfor siger de farvel til Marx og goddag til Muhammed
Jeg kom til at tænke på, at min mor engang, efter hun var blevet enke, har sagt: “Hvorfor er det kun kvinder, der er ilde set som enker?” Sådan var det i gamle dages Indien og til dels endnu i landsbyerne.
Min mor var ikke det, man kalder veluddannet, ikke engang folkeskole havde hun, hun kunne læse og skrive til husbehov. Men allerede dengang gjorde hun oprør mod samfundets kvindesyn.
Det undrer mig meget nu, at der er så mange veluddannede piger og kvinder i Danmark, der har gået på universitetet og har fået uddannelse, som finder sig i muslimsk nedværdigende kvindeforståelse?
Men man kan jo sige: “Ok, de er kvinder”, men når syv voksne mænd fra Det Konservative Folkeparti for hele landet åbenbarer deres blottede forståelse af historie og menneskelig adfærd, så kan man sige “there is something rotten in the state of Danmark”. Der er noget galt med situationen i Danmark.
Deres forklaring, at man lægger sig tæt op ad Dansk Folkeparti, viser en slags kompleks over for Dansk Folkeparti, og har ikke noget med integration at gøre. Man bliver ikke integreret, når man tager særhensyn til en gruppe borgere i et fællessamfund. Hvis de kun står i vandkanten, lærer de aldrig at svømme.
Menneskenes historiske adfærd har vist, at det er nemt at manipulere og fremkalde dyreinstinkter, således man hver for sig markerer sin territoriale adfærd. Det er en farlig grobund for konflikter.
Min kone og jeg har engang besøgt Auschwitz-koncentrationslejren i Polen, nogle uhyggelige oplevelser, selv om nogen påstår, det hele var opdigtet og fabrikeret. Ufattelige manipulationer, at nogen skulle gøre sig interessant på sådanne uhyggelige præmisser.
Når man læser Thorkild Hansens bøger om “Slavernes kyst”, stagnerer tankerne hos os. Blodet fryser. I en tanketomhed tænker man: “Er det nu virkeligt”?. Negere angav hinanden, Arabere var ude efter hurtige penge og Europæere ville have billig arbejdskraft. En uharmonisk verden.
Men selv noget så abstrakt som Gud kan forårsage tusindvis af terrordøde i USA. England, Indien, Pakistan, Afghanistan, Irak, Malaysia, Bali, Rusland, Spanien mv., det er uforklarligt, men kan kun skyldes den bundløse tanketomme fanatisme. De forstenede tanker skal ikke fremmes i Danmark, slet ikke for skatteydernes penge, for at oprette bederum, svinefri mad, kønsinddeling m.v.,
Det skaber et uharmonisk samfund, hvor alle parkerer i hver sin bås.
Hos muslimmer kan man godt købe en pizza eller en hotdog med svinekød, men svinekød er uspiseligt ifølge Koranen, fordi svin er urene dyr og derfor uegnet som menneskeføde. Men de føder os andre i samfundet med uren mad.
Man serverer ikke uren mad for nogen, hvis man tror på Koranen, at det er urent. Klart dobbelt moralsk. Det viser, at muslimer godt kan tilpasse sig, hvis det er nødvendigt. Særhensyn er unødvendigt, blot en kostbar affære og fremmer ikke integrationen.
De pædagoger og politikere, som siger, at tilrettelæggelse af danske samfundsnormer giver plads for dem, der ikke vil integreres, er lige så selvforherligende, som dem, der påstår, at Auschwitz-koncentrationslejren er fiktiv, og deres påstande er lige så indholdstomme som dem, der afviser Auschwitz.
Jødernes og negeres fremgang og integration var ikke resultat af nedgørelse af samfundsnormer, men deres egne bestræbelse for at opnå en integrations-gevinst ved ikke at isolere sig. En interessant tanke at tænke på: Hvem og hvad har man gjort for jøderne i Danmark, eller negrene i USA, så en af dem blev præsident?
Hvilke religiøse hensyn har man taget for jøder i Danmark. Hvor er integrationskonsulenterne og -kontorerne for jøder? Hvor mange penge har man brugt på dem, og hvor mange jøder var på offentlig forsørgelse i sin tid?
Man læser, at 8.000 ud af 10.000 i Gellerupparken i Århus er på offentlig forsørgelse. Man formoder automatisk, at det er muslimer. Selvom alle medier er politisk korrekte og ikke har nævnt det, tænker vi automatiske, at de unge, som har opildnet politiet i deres befrielsesaktion, var muslimer.
Det siges at der er 1.200.000.000 muslimer i verden, og hvis Nobelprisen er en målestok, så er der kun syv muslimer, der har fået Nobelprisen, mens der er 129 jøder, der har fået Nobelprisen i tidens løb, og der er kun 14.000.000 jøder tilbage i verden efter Auschwitz.
Nobelprisen uddeles for ny, værdiskabende tænkning.
Inden man kaster sig ud i, hvad man skal gøre for integration, må man læse Mohammeds liv og hans gerninger, således man forstår, muslimernes grundlæggende samfunds mentalitet. Ganske godt fortalt af Kåre Bluitgen i sin børnebog. Det er nok en øjenåbner for os alle.
Selvom den bog er forbudt i nogle skolebiblioteker, fordi nogle pædagoger mener, at det er for hård kost for børnene, kan man låne den hos andre biblioteker.
Dhamu Chodavarapu er født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. Dansk gift. Engageret i samfundsdebatten.
Det er typisk for islamsforsvarere, at de absolut intet ved om islam, og alt for mange er tydeligvis ikke klar over, at den muslimske konvertit Abud Yusf al Funi har givet Hedegaard og Langballe ret. Prøv at læse det her:
“Især for en ung pige kan det være uoverskueligt svært at finde ud af et overgreb, især hvis det (som det ofte er tilfældet) finder sted fra en nær slægtning”.
Sætningen stammer fra Abu Yusuf al Funis “Råd og vejledning om ægteskab og samliv”, og andre muslimers skrifter peger lidt i samme retning.
Et af dem er Ayatollahs Khomeinis livstanker, der er blevet samlet i en flot lille æblegrøn bog udgivet af forlaget Libres-Hallier i Paris i 1979.
Den hedder – vel lidt pompøst – “politiske, filosofiske, sociale og religiøse principper”, og her får man et fascinerende indblik i en verden, der nok er mere forskellig fra vores, end mange har kunnet forestillet sig.
Bogen er nemlig også fuld af overraskelser. “Hele kroppen på en ikke-muslim er uren, selv hans hår, hans kropsbehåring, hans negle og alle hans udsondringer” (side 62), og i en liste over urene ting finder man hunde, svin, kamelsved og – naturligvis – “den ikke-muslimske mand og den ikke-muslimske kvinde”.
På side 56 lærer vi, at “hestekød, muldyrkød og æselkød ikke er anbefalede”. Og det er ovenikøbet strengt forbudt at spise dem, “hvis dyret er blevet sodomiset (taget bagfra) af en mand”. Og det gælder såmænd også andre dyr. Hvis okser, kameler og får har fået samme behandling, “bliver deres urin og afføring urene”, skriver den store islamiske lærde, og her vil også mange ikke-muslimer sikkert kunne følge ham, selv om de ellers nemt kunne fare vidt i de mange modsigende betragtninger om sodomi.
I Iran risikerer bøsser at blive hængt, men Khomeinis mange hentydninger til analt samleje kunne forlede læseren til at tro, at denne praksis er mere udbredt end som så. Også inden for familien. “Det frarådes at have analt samleje med en menstruerende hustru” står der på side 118, og det er interessant nok ikke kun hustruernes bagparti, der skal fredes. Nej, det gælder også andre familiemedlemmers ditto, omend overtrædelser på dette felt anses ikke for særlig graverende.
“Hvis en mand har analsex med sin kones søn, fader eller broder efter indgåelse af ægteskab, er ægteskabet stadig gyldigt”, står der på side 127, hvoraf det fremgår, at den store ayatollahs syn på hvad der er ret og rimeligt, næppe er noget, der ville finde genklang hos Emma Gad. Og det er hans syn på ægteskabet heller ikke.
“Hvis en mand gifter sig med en seksuelt umoden pige og har samleje med hende, før hun fylder ni år, må han ikke genoptage samleje, hvis det gør hende fysisk eller psykisk fortræd (lui provoque des traumatismes)”. Den lille pige er med stor sandsynlighed hans kusine.
10-15 unge overmandede betjenteFredag d. 12. feb. 2010; kl. 20:13 af kris for TV 2 Nyhederne (opd. d. 13/2 2010; 00:07)
Et gevær, der i aften blev fundet i Tingbjerg i København, har rystet politiet. Det viste sig at være en kraftig jagtriffel, der på snigskyttemanér var udstyret med både kikkertsigte og lyddæmper. Politiet blev først på aftenen kaldt til Tingbjerg, fordi en mand gik rundt med et gevær. Da den første politipatrulje nåede frem fandt betjentene det uhyggelige våben liggende på jorden.
Tre unge i nærheden blev anholdt, men de to betjente blev hurtigt omringet af en gruppe på 10-15 truende unge, og de måtte lade de anholdte gå.
De blev straks kørt væk i en rød bil, hvorefter gruppen forsvandt.
Episoden fik politiet til at sende store styrke til Tingbjerg, men sent fredag aften var der ingen spor af hverken de anholdte eller deres befriere.
Og så mener elitisterne at Lars hedegaard går langt over stregen, når han allerede i 2007 påpegede i sin berømte tale i Bruxelles, “at når samfundet ikke længere kan opfylde sine forpligtelser overfor borgerne, med de institutioner, der findes (her politiet), så ser han muligheden for at borgere selv opretter parrallelinstitutioner for at sikre samfundets overlevelse”…..(fri fortolkning af HEJ)
Elitisterne har altså allerede kapituleret for jihad!
Det er da godt, at der kommer flere foreninger på banen, der går ind for ytringsfriheden. Det er også godt at disse profilerer sig ved at nævne vor tid største fjende af den samme, nemlig ideologien islam.
Rent faktisk er det vanskeligt at finde andre større “ideologiske og samtidig universelle bevægelser”, der har et klart mål om at begrænse menneskets (individets) ret til frit at udfolde sig indenfor rammerne af dets evner og muligheder.
Voltaire og Mills har skrevet ytringsfrihedsåbenbaringerne. Mills er i følge mig i sin filosofi en tand bedre og mere uddybende end Voltaire, som jo mest forbindes med sin udødelige sentens, som jeg ikke behøver at gengive her.
Ved at sprede dynamikken i kampen for ytringsfriheden findes der også en mulighed for, at man kan tage brodden af modstanden i mod dens (ytringsfrihedens) fjender.
Vi er i Danmark kendte for at kalde en spade for en spade. Når vi begynder at sondre mellem spadernes skarphed og tage afstand til hinanden, fordi vi måske ikke er beredte til at møde et argument med et argument, men hellere vil skabe en ny falang, med et større “menneskesyn”, så går vi jo vore antagonisters ærende. Jeg oplever det efter julens hårde angreb på “bastionister” som Hedegaard, Krarup og Langballe som om, der ud af krigens tåger kommer en række af “appeasere”, der hellere tilbeder retorikken end tager itu med de virkelige hændelser, som vi danskere et eller andet sted – mig selv inklusive – har så svært ved at forstå og anerkende, eksisterer.
Hvad repræsenterer et forkert udtryk af en Hedegaard egentlig som universel værdi, i forhold til endnu en kvinde, som myrdes af sin familie fordi hun bærer deres (familiens) ære mellem sine ben, en kvinde som overhældes med syre fordi hun opponerer i mod et giftermål, hun aldrig selv har indvilget i, nogle pigebørn i Afghanistan som bombes til døde, blot fordi de ønsker at gå i skole og lære sig noget mere end at føde børn for at opfylde kravet fra en narcissistisk Allah om at alle mennesker skal tilhøre ham – og ingen anden?
I Danmark figurerer åbenbart det rigtige ordvalg i enhver situation som en nummer et på listen over de universelle værdier. Det er trist, og jeg personligt erkender i dag, at jeg ikke længere har lyst til at dø for at mennesker med en superior indstilling skal have ret til at sige sin mening – fordi bag en autoritær mening ligger volden som den næste bastion og underkuelsen af det frie ord som hensigten.
I det virtuelle netværk Eticha støtter vi Trykkefrihedsselskabet, som for en stor del tegnes af Lars Hedegaard, for det store arbejde de hidtil har udført, og vi håber ikke at dette arbejde udvandes af, at mennesker med hang til at ”elskes af alle” undsiger sig de virkelige problemer i sin stræben efter at blive omfavnet af sine fjender. Den fjende vi taler om har nemlig kun foragt for vægelsind og svaghed.
Med venlig hilsen
Hans Erling Jensen – Ansvarlig udgivere på Websiten
Af Nicolai Sennels’ fra Human Rights Service, Norge
1. kapitel!
Vi dykker her ned i et mørkt og lukket univers: Et univers, hvor kvinder tvinges til at indgå livslange seksuelle forhold til nære familiemedlemmer; hvor vold mod kvinder tilsyneladende er ekstremt udbredt; piger og kvinder tvinges til at skjule deres kvindelige skønhed med slør, lange usexede jakker, burka’er el.lign.; hvor mænd frit kan voldtage kvinder, fordi kvinderne ofte automatisk anses for selv at være skyldige i overgrebet.
Voldtægter og påtvungne seksuelle forhold
Britisk politi citeres i artiklen “A Question of Honour” i The Independent 10/2 2009 for at vurdere, at op mod 17.000 kvinder i Storbritannien årligt er ofre for æresrelaterede overgreb, herunder voldtægter og tvangsægteskaber.
Direktøren for kvindekrisecentret Dannerhuset i København, Vibe Klarup Voetmann, fortalte til Kristeligt Dagblad 11/6 2008 ( ), at 70 procent af de 1.400 kvinder (svarende til 980 kvinder), som årligt henvender sig til centret, har mellemøstlig baggrund. Dannerhuset er kun et blandt 40 kvindekrisecentre i Danmark , og der er derfor god grund til at frygte, at antallet af muslimske kvinder, som ønsker rådgivning eller husly grundet tvangsægteskaber, vold og seksuelle overgreb i hjemmet, er langt højere. Man skal også medtage i betragtningerne, at mange muslimske kvinder tier om overgrebene, fordi de frygter repressalier fra familien. Antallet af muslimske kvinder, som mishandles hver år alene i Danmark, overstiger således formentligt mange tusinde.
Hvad ærefuldt er der i at voldtage en kvinde eller tvinge hende til at gifte sig med en mand, hun ikke elsker?
Tvangsægteskaber er seksuelle overgreb
Hvad angår tvangsægteskaber, mangler medier og journalister endnu at forstå, at dette ikke kun er et overgreb på kvindens basale menneskerettigheder, men især hendes seksualitet. I tvangsægteskaber tvinges kvinden jo til at indgå et seksuelt forhold til en mand, som hun ikke selv har valgt. Dette seksuelle forhold varer vel og mærke livet ud for langt de fleste kvinder, eftersom skilsmisse oftest ikke er en mulighed for kvinderne. De mange tvangsægteskaber gøres kun endnu mere afskyelige af, at kvinderne oftest tvinges til at gifte sig med nære familiemedlemmer: “I Pakistan anslås det, at godt 70 procent af alle ægteskaber er indgifte, i Tyrkiet ligger det på mellem 25 og 30 procent.” Hvad ville du sige til at blive tvunget til at gifte dig og have sex med din egen fætter eller kusine?
Påtvungne seksuelle relationer mellem nære familiemedlemmer er ikke kun psykologisk traumatiserende, men også biologisk unaturligt. Ifølge artiklen “Indvandreres indavl koster millioner” i BT 10/11 2003, er konsekvenserne ofte fysiske og psykiske handicap: “Når fætter og kusine får børn sammen, er der dobbelt så stor risiko for at få et handicappet barn – det koster kommunekasserne dyrt.” og videre “Allerede i 2000 blev det gjort op, at mens 13 pct. af alle børn var indvandrere i Københavns Kommune, så udgjorde de 24 pct. af de svært handicappede børn.“
Desværre er bruden i mange af tvangsægteskaberne i den muslimske kultur meget unge. Da de unge piger reelt er uden mulighed for at sige nej til bryllupet, er det ikke for meget at tale om disse tvangsægteskaber som institutionaliseret seksuel udnyttelse. Den svenske forsker Pernilla Ouis, som selv er muslim, har forsket i såkaldt æresrelateret vold for Red Barnet. Forskningen foregik i Mellemøsten, og Ouis’ konklusioner, at “tidlige ægteskaber kan ses som seksuel udnyttelse, da det er meget små piger, vi taler om.”
Muslimsk kultur er et paradis for liderlige mænd
Ifølge Koranen vil muslimske mænd, som dør i kamp for islam, blive belønnet med 72 jomfruer, som tilsyneladende får en ny jomfruhinde, hver gang martyren har penetreret hende. Set fra den vestlige psykologis perspektiv er det ganske pinligt og temmeligt pubetært, at en verdensreligion lover ren og skær sex – oven i købet med seksuelt uerfarne kvinder – som den højeste pris. De fleste, som allerede er vokset ud af teenageårenes hormonelle bølgegang og har bare en smule menneskelig modenhed, vil bestemt synes, at sådan et mål i livet primært er opfundet af og målrettet meget simple mandetyper. Det er ikke for meget at sige, at det islamiske paradis først og fremmest er for liderlige og følelsesmæssigt afstumpede mænd – som er for usikre til at håndtere seksuelt erfarne kvinders fritslupne seksualitet. Den udbredte glorificering af dette paradis i islamiske miljøer tyder på, at den muslimske kultur har formået at producere ikke så få eksemplarer af denne mandetype.
Dette seksuelle paradis, hvor man kan tage en kvinde uden at spørge og bruge hende som man vil, findes desværre også blandt levende muslimske mænd, som ikke har dræbt sig selv i kamp for deres religion. Muslimske mænd kan i mange tilfælde voldtage muslimske kvinder uden konsekvenser, fordi kvinderne ikke tør at fortælle det til familien eller politiet. Kvindesynet i den muslimske kultur er nemlig ofte, at voldtagne kvinder selv er skyld i overgrebet. Danmarks Radio kunne 3/8 2009 berette, hvordan organiserede gruppevoldtægter er udbredt i indvandrermiljøet: “Unge mænd – med anden etnisk baggrund end dansk – står for organiserede voldtægter af piger fra deres eget miljø og med samme oprindelse. De unge mænd ved nemlig udmærket, at pigerne er så bange for deres families reaktioner, at de holder voldtægten hemmelig.” Sygeplejerske Kristina Aamand, som selv er fra en muslimsk familie, har arbejdet med seksuelt misbrugte indvandrerpiger på Center for Voldtægtsofre i Danmark. I dag leder Aamand rådgivningen Ny mødom, som hver måned får henvendelser fra en eller flere indvandrerpiger, som har været udsat for seksuelle overgreb fra muslimske drenge og mænd. Aamand kommentererfænomenet således: “Som muslimsk indvandrerpige bliver man opdraget til, at hvis man har sex før ægteskabet, bliver man straffet af Allah. Sex før ægteskabet er ifølge islam den største skam. Der er nogle af drengene, der bruger dette æresbegreb mod pigerne, for pigerne vil blive betragtet som de skyldige.”
Det er de mere religiøse familier, som betragter voldtagne piger som skyldige i deres egen voldtægt. Samme type familier tillader ofte ikke, at deres piger og kvinder befinder sig alene med mænd, de ikke er i familie med – og at de skal være i følge med mandlige familiemedlemmer, hvis de bevæger sig udenfor hjemmet. Der er derfor god grund til at formode, at voldtægtsmændene i mange tilfælde er fra kvindens egen familie: Onkler, brødre, fætre, bedstfædre, fædre osv.
Jeg skrev i øvrigt sit speciale om sammenhængen mellem psykisk sundhed på den ene side og evnen til forelskelse og orgasme på den anden.
2. kapitel
Det islamiske paradis for liderlige og perverse muslimske mænd fik sin egen juridiske paragraf i foråret 2009 i Afghanistan. Her underskrev den afghanske præsident Hamid Karzai en lov, som reelt gav landets mænd lov til at voldtage deres koner, hvis der gik mere end fire dage uden sex. Loven blev heldigvis trukket tilbage efter internationalt pres.
Medierne og den biografiske litteratur er desværre fyldt med beretninger om muslimske mænds voldtægter og seksuel mishandling af piger. Den kønne, intelligente og modige somaliske kvinde Ayaan Hirsi Ali har beskrevet det i tårevædende detaljer i hendes bøger om livet i det muslimske miljø. Medierne beretter også jævnligt om groteske eksempler. Et af mange nylige eksempler er en 16-årig jordansk pige, som blev dræbt af sin onkel med otte pistolskud forskellige steder i kroppen, fordi hun var blevet voldtaget. Eneste formildende omstændighed – hvis man kan tale om en sådan – var, at onklen ventede med at dræbe niecen, indtil hun havde født sin voldtægtsmands barn. Tidligere samme sommer blev en kun otteårig pige overladt til sig selv af sine muslimske forældre, fordi de ville redde familiens ære efter at pigen var blevet gruppevoldtaget af fire drenge. Landsorganisationen for Kvindekrisecentre i Danmark har oplevet en 4-dobling af børn og unge, som søger beskyttelse mod bl.a. overgreb i hjemmet. Sekretariatsleder Lene Johannesson udtaler: “Selvom indsatsen for integration efterhånden har stået på i en del år, så bliver især unge piger stadig udsat for æresrelaterede overgreb.”
Muslimske mænds syn på kvinder er muligvis også årsagen til, at 100 procent af alle overfaldsvoldtægter i Oslo (voldtægter, hvor gerningsmand og offer ikke kendte hinanden i forvejen) i både 2006, 2007 og 2008 blev begået af indvandrere med såkaldt ikke-vestlig baggrund. En særlig ondsindet udgave af fænomenet blev afsløret i februar 2009: En irakiske kvinde havde arrangeret hele 80 voldtægter af andre kvinder. Formålet var give ofrene det indtryk, at de nu ikke længere har noget at leve for, og at den eneste måde de vil kunne redde deres egen og familiens ære på, var at blive selvmordsbombere.
Ifølge islam skal kvinder i øvrigt kunne fremvise mindst to mandlige vidner, hvis de skal kunne føre en sag i retten. Skulle kvinden i muslimske lande med sharia-lovgivning således have modet til at melde voldtægten, vil det være så godt som umuligt at vinde sagen – for skulle der have været to mandlige vidner tilstede ved voldtægten, har de formentligt langt oftest selv deltaget i overgrebet.
En meget stor del af verdens cirka 700 millioner muslimske kvinder står altså uden reel beskyttelse overfor seksuelle overgreb fra både mandlige familiemedlemmer og andre mænd i miljøet. Alt for ofte udnyttes dette af muslimske mænd. Hvad angår hensynet til kvindens lyst, er det faktisk i mange muslimske lande ilde set, at kvinden overhovedet har lyst – hvilket fører til, at man skærer de erogene dele af kvindens køn væk, helst inden de når puberteten. The New York Times fortalte 20/1 2008 således i artiklen “A Cutting Tradition”, at 96 procent af alle pigerne i verdens folkerigeste muslimske land, Indonesien, bliver omskåret inden de fylder 14 år. Klamt.
Islam perverterer muslimers seksualitet
Hvorfor har kvinder og ikke mindst kvinder ret over egen krop og seksualitet mindre værdi end mænd i islam og det muslimske miljø? Hvorfor bliver muslimske kvinder slået, voldtaget og lemlæstet i langt højere grad end kvinder fra andre kulturer? Der er mange bud, hvoraf Koranen selvfølgelig er det mest konkrete: Kvinder er ganske enkelt laverestående end mænd ifølge Allah og hans profet Muhammed (Koranen, kap 4, vers 34).
Udover Koranen vil jeg som psykolog også pege på det psykologiske faktum, at det vi er bange for, bryder vi os ikke om. Efter at jeg har haft mere end 100 mandlige muslimske klienter i psykologisk behandling er det mit klare indtryk, at muslimske mænd føler sig skræmte og usikre over, at kvinders seksualitet er stærkere end mændenes. Kvinder kan elske i længere tid end mænd, og usikre mænd føler ofte stor skam, hvis de ikke kan styre deres udløsning og dermed ikke formår at tilfredsstille kvinden. Ved at lade hånt om kvinder og deres behov, kan disse mænd lettere håndtere det faktum, at kvinder er stærkere end mænd på dette helt grundlæggende område.
Det skal selvfølgelig nævnes, at denne psykologiske mekanisme uden tvivl også gør sig gældende blandt mandschauvanister fra andre kulturer – men ingen religion eller kultur har som islam skabt så udpræget en kult omkring kvinders seksualitet – en kult som handler om at undertrykke og bortgemme kvinders seksualitet og seksuelle lyst. Kristina Aamand udtalte i interviewet “Projekt Ny Mødom. Interview med Kristina Abu-Khader Aamand” fra 21/9 2009, som jeg lavede med hende, at: “Den sociale kontrol af kvinderne har til formål at bevare kernen i den muslimske kultur. En stor del af den muslimske kulturs kerne handler nemlig om kvindens seksualitet.” Her er det i øvrigt ligegyldigt, om kvinder selv påstår, at de frivilligt vælger at gå med tørklæde, slør eller burka. At kvinderne selv deler islams nedsættende kvindesyn gør ikke sagen bedre. Tværtimod.
Som professionel psykolog vil jeg altså påstå, at det muslimske kvindesyn ikke kun er til skade for de muslimske kvinder. Det nedladende syn på kvinder og den masseneurotiske kontrol med deres seksualitet skader også mændenes psykologiske udvikling. De muslimske mænds seksualitet perverteres, fordi de ikke får et afslappet og kærligt forhold til kvinder og den dybe følelsesmæssige glæde og udvikling, som kærlig, følsom og respektfuld elskov mellem kvinde og mand giver. De muslimske mænd afstumpes, deres seksuelle præstation bliver ufølsom og uden særligt hensyn til kvindens lyst og behov. Og ifølge de piger – herunder to erfarne prostituerede, jeg har talt med – er resultatet, at muslimske mænd holder kortere i sengen og giver mindre glæde, end andre mænd.
Bevæger man sig ned i dybdepsykologien, som i Vesten blev udforsket først af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung, finder man samme psykologiske analyse. Undertrykker man det kvindelige i den ydre verden, fortrænger man tilsvarende ens egne kvindelige kvaliteter (såkaldt “anima”): Man bliver mindre følsom, kreativ, rolig, intuitiv, selvsikker, social og fredelig.
Os andre, som elsker kvinder – som værdsætter de ting vi lærer ved at åbne os for dem; som ønsker at de skal være frie til selv at vælge deres seksuelle partnere, påklædning og livsstil; som føler det som vores pligt at beskytte dem, hvis de bliver angrebet eller undertrykt – har kun et skuldertræk tilovers for mænd, som ikke vil lade kvinder leve som de selv vil og ikke har øje for kvinders mange kvaliteter. Mænd der ikke har et afslappet forhold til kvinder, er ofte mandschouvanistiske og følelsesmæssigt umodne – tegn på manglende åbenhed og ægte livserfaring med det smukke køn. Har man sådanne mandetyper i terapi viser det sig langt oftest, at de har meget overdrevne fantasier om deres tiltrækningskraft og seksuelle præstation.
Sygelig seksualitet
En sådan pervertering af ens seksualitet og manglende evne til at opleve ligeværdig og gensidig kærlighed er muligvis årsagen til, at mange stærkt troende muslimer har vist sig at have stor interesse for børneporno. Times Online kunne således berette 17/10 2008 i artiklen “Link between child porn and Muslim terrorists discovered in police raids”, hvordan britisk politi i deres undersøgelser af formodede terroristers computere har fundet massevis af børneporno. Politiet var overrasket over at finde en tydeligt forbindelse “mellem folk, som tilsyneladende var tilhængere af teokrati og islamisk fundamentalisme og deres brug af børnepornografi.” De pædofile terroristers adfærd ligger ikke langt fra deres profet: Muhammed giftede sig med en seksårig pige og havde sex med hende første gang, da hun var ni år gammel. Og ja: Han terroriserede sine omgivelser med snesevis af krige og gav sine følgere lov til at voldtage ikke-muslimske kvinder.
Det faktum, at over halvdelen af alle brude i Afghanistan er maksimum 15 år gamle, ligger også langt fra den både biologisk og psykologisk langt mere forsvarlige praksis, at piger ikke bør have sex førend de er fuldt kønsmodne .Et af de mere groteske eksempler er en otteårig pige i Saudiarabien, som er blevet tvangsgift med en 47-årig mand. Pigen har med sin mors hjælp søgt skilsmisse, men ifølge Saudiarabisk lovgivning – som bygger på Koranen – skal hun blive hos sin knap seks gange ældre ægtemand.
En af islam’s øverste ledere, den nu afdøde Ayatollah Khomeini, som ledte den islamiske revolution i 1979 i Iran og var landets højeste politiske og religiøse autoritet indtil sin død i 1989, har skrevet bogen Tahrirolvasyleh, en samling af islamiske leveregler for muslimer. Her skriver han angiveligt, at “En mand kan slukke sin seksuelle tørst ved at bruge en baby. Eneste betingelse er, at han ikke penetrerer vagina, men analsex er ok.” Et andet sted skriver han, at “Det er bedre hvis en pige gifter sig så tidligt, at hun får sin første menstruation i sin ægtemands hjem end i sin faders hjem. Enhver fader som bortgifter sin datter i så ung en alder vil have en permanent plads i himlen.” Og videre: “En mand kan have analsex med dyr så som får, køer, kameler osv. Han bør dog dræbe dyret efter han har fået orgasme.” Og lidt om kvinders rettigheder: ““En kvinde, som har indgået et rigtigt ægteskab, har ikke ret til at forlade huset uden at få lov af sin ægtemand; hun skal være til rådighed for ham og opfylde ethvert af hans ønsker og må ikke nægte at give sig til ham, med mindre der er en gyldig religiøs grund.” Khomeini mener heller ikke, at ægtemænds analsex med deres egne sønner er en gyldig grund til skilsmisse: “Hvis en mand har analsex med sin søn, bror eller far, efter at han er blevet gift, skal ægteskabet fortsætte.”
Profeter, religiøse ledere, Koranen og kultur eller ej: Set fra en psykologisk synsvinkel er seksuelle forhold mellem voksne mænd og seksuelt umodne piger eller kvinder, som ikke selv ønsker forholdet, et udtryk for et perverst seksualliv og seksualkultur. Det er tegn på særdeles sørgmodige og dysfunktionelle personligstræk – personlighedstræk, som den muslimske kultur alt for ofte forårsager i de mænd, som vokser op i den. Meget tyder på, at islam og muslimsk kultur således perverterer mændenes seksuelle lyst. Dette er formodentligt hovedårsagen til, at seksuelle overgreb på piger og kvinder tilsyneladende er så udbredt blandt muslimer.
Internettets største søgemaskine, Google, bekræfter tilsyneladende, at interessen for de mest perverse og traumatiserende former for sex, er størst i den muslimske verden. Google Trends er et program i Google, der kan vise hvilke lande og sprog, som søger mest på bestemte ord. Skriver man “children sex” i Google Trends, udgør muslimske lande fire ud af fem lande på top-5. De sprog, som oftest søger på “children sex” er indonesisk og arabisk. Søger man på “rape sex”, udgør muslimske lande tre ud af fire lande på top-4. Igen er Indonesisk og arabisk blandt de lande, som søger oftest på denne form for sex. Bare for sjov søgte jeg også på “donkey sex”. Her viser det sig, at muslimske lande udgør fire ud af landene på top-5, og de sprog, som oftest søger på æselsex er arabisk og tyrkisk. Ayatollah Khomeini ville ikke have løftet et øjenbryn. Der kan selvfølgelig være forskellige grunde til, at interessen for at søge på disse former for sex er så høj i mange af de store muslimske lande, men det er tankevækkende set i lyset af den sygeliggørelse, den frie seksualitet og kærlighed har i islam og den muslimske kultur. Prøv selv på www.google.com/trends
Afsluttende
Evnen til at åbne sig for den frie og givende kærlighed og seksualitet mellem kvinde og mand er grundstenen i psykologisk sundhed. Sålænge kvinder ikke anses for lige i den muslimske kultur, vil muslimske mænd og muslimske samfund være psykologisk halte. Islam og muslimsk kulturpsykologi kan på dette grundlæggende menneskelige område være særdeles usund for den menneskelige udvikling. Konklusionen er, at denne psykologi fører til, at seksuelle overgreb er udbredt i uhyggelig stor grad blandt muslimer.En meget stor del af verdens cirka 700 millioner muslimske kvinder står altså uden reel beskyttelse overfor seksuelle overgreb fra både mandlige familiemedlemmer og andre mænd i miljøet. Alt for ofte udnyttes dette af muslimske mænd. Hvad angår hensynet til kvindens lyst, er det faktisk i mange muslimske lande ilde set, at kvinden overhovedet har lyst – hvilket fører til, at man skærer de erogene dele af kvindens køn væk, helst inden de når puberteten. TheNew York Times fortalte 20/1 2008 således i artiklen “A Cutting Tradition”, at 96 procent af alle pigerne i verdens folkerigeste muslimske land, Indonesien, bliver omskåret inden de fylder 14 år. Klamt.
En af mine venner på TV2 blog, har en ærlig tone. Jeg håber jeg kan overtale hende, til at skrive her kontinuerligt:
Nå I har læst det “understående – underbare ” indlæg forstå I hvorfor!
Hun er RetCute….og her er hun:
Hvad var det der specielt fangede mit øje eller fik mig til at stoppe op og læse i det sidste døgn?.
Kim Møller slået ned
Historikeren Kim Møller der også har bloggen Uriasposten, slåes ned af Antifacister i Århus.
Hvis man tror antifacister er nogle pæne unge mennesker der demonstrerer mod den ultra højrefløj tager man helt fejl.
Der er tale om de mest hard-core anarkister i landet. Antifascismen har hærget europa i over 80 år.
Lærer sparket af vred far.
Endnu et af de overfald, hvor fædre med anden etnisk baggrund, viser en afstumpethed der trodser enhver beskrivelse, Denne gang var det på Tjørnelystskolen i Greve.
Årsag: Hans søn der går i 6 klasse lavede ballade i mælkekøen og fik skæld ud. Så ringende han hjem og så troppede hele familien med fætre etc op og det endte med at faderen sparkede læreren i ryggen.
Fængselschef: ” Vi er ikke smagsdommere”
Direktøren for Fængselsvæsenet W. Rentzmann forsvarer fængselsimamens ret til at have/skrive ekstreme holdninger og han kommer med en tåget forklaring om at der ved en fejl ikke var skrevet at hustruvold er forbudt i danmark men at imamen hver gang han udleverede en bog gjorde opmærksom på dette ^^^
Selv Dhimmien borgmester Lars Aslan Rasmussen (S) er rystet og siger det er en skandale at have sådan en mand gående rundt i vore fængsler.
Frank Jensen ansætter vennerne
Sagen der ifølge Frankieboy ikke var fugls føde på er ikke bare endt hos ombudsmanden men også ny lovgivning er på vej
Asylansøgere sendes hjem
Norge er gået igang med at tvangshjemsende 5000 afviste asylansøgere, sidste år sendte Norge 3.340 hjem.
Skal der hjemsendes 15 krimininelle afviste asylansøgere fra danmark går der totalt Brorson i det og Tøger Seidenfaden opretter firma hvor de kan ansættes til 32.000 om måneden (iøvrigt ulovligt da de kun vil ansætte irakere)
Danmarks Naturfredningsforening går imod vindmøller
For frørste gang nogensinde går DN nu imod opsætning af vindmøller som de ellers altid har støttet selv om de plantes midt i en rasteplads for trækfugle
Men fældning af 1.500 hektar skov i Hjardemål klitplantage for at bl.a tyske Siemens kan få afprøvet deres 250 meter høje vindmøller var alligevel for meget og de har åbnet en fredningssag af området.
Godt de endelig kom til fornuft i DN
120.000 skattefrit om måneden
Det er hvad danske læger kan hæve når de arbejder i Norge som vikarer. Så tror da pokker at der de senest år har været lægemangel i danmark.
Men det var måske derfor at man var nød til at hente en masse læger i Indien, som man nu ikke kan slippe af med da de ansat på lange kontrakter og man så må fyre danske læger nu da skatteministeren har sat en prop i det skattefrie hul.
Eliten triumf
Journalist Lars Olsens bog er en veloplagt gennemgang af elitens triumf i danmark.
I dagens Danmark er man især noget, hvis man evner at teoretisere over sit fag og reflektere over sig selv.I denne verden af “hvordan synes du selv, det går” og “hvilken teori ligger bag aktiviteten at bygge med klodser” er én gruppe den stensikre taber – nemlig den, som ikke formår at spille spillet i det elitære verdensbillede, som er styrende ikke alene for samfundsindretningen, men især for opfattelsen af, hvad der giver et menneske værdi.
Skuespiller Jesper Klein, filminstruktør Lotte Svendsen, læge Inge Genefke, sanger Ivan Pedersen, skuespiller Flemming Jensen, Gasolin’-guitarist Franz Beckerlee, bassist Peter Ingemann, præst Flemming Pless og teolog Gitte Berg medvirker alle i en video, der støtter kravet om en ny undersøgelse.
Alene navnene på dem der skriver under gør at jeg ikke kan tage det højtideligt. Man skal da lede længe efter en større flok dybt naive røverøde selvfede tumper.
Flertallet lever nu af statskassen
..og så kan man ikke forstå at landet har økonomiske problemer
Regeringen har droppet burkaforbuddet, fordi justitsministeriets embedsmænd finder, at et generelt forbud rejser væsentlige spørgsmål i forhold til menneskerettigheder og grundlov. Embedsmændene har dog ikke besvaret disse spørgsmål.
Tillad en simpel økonom at være uenig i problemstillingen. Grundloven taler om retten til at dyrke Gud, som er det centrale i de fleste religioner, og hvilket nærmere kan defineres som relationer til et eller flere højere væsener, sjælen, døden, evigheden og tilsvarende.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ret til at dyrke religiøse skikke offentligt. Dette kan dog underkastes begrænsninger af hensyn til den offentlige sikkerhed og orden.
Men hvad angår islam, er der forskere der vurderer, at kun 10% af de særdeles omfattende regelsæt er af religiøs art. Resten er verdslige love om handel med kameler, forbud mod renter, arveforhold, fødevareregler, justits i familien, personlig hygiejne, straffelov, skatter (særskatter for vantro), samfundets indretning (kalifatet), og alt muligt andet. Det er en misforståelse at kalde alt dette for religion. Som Jørgen Bæk Simonsen skriver i “Islam politik og religion i Mellemøsten” “alle muslimer er enige om, at islam er “din wa dawla,” dvs. både politik og religion.”
Og for den store del af islam, der er verdslige love og politik, kan man selvfølgeligt ikke forlange religiøs beskyttelse. Burkaen hører under påklædningsregler, som vi normalt finder i politivedtægten. Dette har intet med egentlig religion at gøre, og er følgeligt ikke omfattet af grundlovens bestemmelser om religionsfrihed. Og menneskerettighedskonventionens bestemmelser om offentlig sikkerhed og orden er åbenbart relevante i denne sammenhæng. I et demokratisk samfund, kan vi ikke have kvinder gående rundt i et bur, som de selv skal bære.
Og, hvis islams verdslige regler skulle have lovmæssig beskyttelse, ville det mere eller mindre ophæve retsstaten. Dette burde man være opmærksom på i Justitsministeriet.
Muslimsk kvindeundertrykkelse er i virkeligheden “psykologisk krigstaktik”
Hvis man som kultur eller religion ønsker at ekspandere aggressivt, så er det faktisk psykologisk klogt at undertrykke kvinder. Et samfund, som undertrykker kvindelighed, undertrykker sin egen følsomhed og empati. På den måde gives der plads til ufølsomheden og brutaliteten, hvilket er nødvendigt, hvis man søger en dominerende position på bekostning af andre.
Nicolai Sennels
Efterskrift af Hans Erling Jensen
Oplægget oven leveret af Nicolai Sennels får mig til at tænke på en ny film, produceret i Sverige, der hedder “Kvinder i krig”! Den handler ikke om kvindelige soldater. Den handler om dem, der bliver de første ofre i krigen, de svage, kvinderne, som man kan voldtage og fornedre. Først og fremmest modstanderens, men i anden række sine egne, for at hævde sin mandighed og sit køns overlegenhed. En modbydelig studie i vold, gråd, fornedrelse og ond død. Filmen handler om kvinder Bosnien, Kosovo, Sudan, Congo og mange andre krigshærgede steder i verden. Filmen er ikke en film, der tager stilling til religion og vold i sammenhænget. Det er i min verden, hvor islams meget klare struktur og beskrivelse af kvindens underordnede stilling bliver tydelig. Et er at man er ond imod kvinder – et andet er, når man har guds og profeternes ret til det. Da bliver det systematisk!
Antropologen Sirman-Eralp udtalte, i som ekspertvidne i en retssag for 20 år siden, følgende om kvinders status i islam i forhold til mandens værdi: “Kvinden anses (i islam kun) som den jord, hvori mandens sæd skal sås. Jorden er passiv. Den producerer kun, hvad der sås i den. I sig selv er jorden uden værdi. Jorden kan kun gøres produktiv og få værdi når den ejes (af manden). Jorden er kun af værdi, når den gøres til mark af manden og producerer børn (drengebørn). Derfor er den ugifte kvinde eller den enlige kvinde værdiløs. Kun når kvinden føder børn, får hun værdi, men da kvinden kun er mark, er det manden, der ejer afgrøden, dvs. børnene.”
Kvinden har som sådan heller ikke en egentlig identitet uden sin mand eller sine mandlige familiemedlemmer. Sirman-Eralp og Yalcin-Heckmann siger herom, at kvinden derfor når hun bliver gift, bliver til et totalt andet menneske. Videre fastslog rapporten, at “kvinder og mænd er født med ære, mænd er dog født med mere ære end kvinder. Hvis kvinden mister sin ære er hun udstødt, ikke kun af familien, men af hele samfundet. For at kvinden ikke skal miste sin ære skal hun være under konstant kontrol af en mand. En kvinde har derfor ikke samme frihed som manden”.
En ikke-muslimsk kvinde har langt mindre ære end en muslimsk mand. Da ikke-muslimen ligesom den enlige muslimske kvinde ikke har nogen ære at tabe, betragtes disse af den muslimske mand også på det seksuelle plan som kvinder stående på et lavt moralsk og menneskeligt niveau og omtales med ubehagelige udtryk. Grov seksuel chikane er ofte en følge.
(…) Jeg har ofte haft fornøjelse af Henny Harald Hansens lille bog, ”Islam” fra 1964. Hun skrev om vanskelighederne ved afskaffelse af sløret. Mullaherne i Iran modarbejder ethvert forsøg på ændringer af kvindens dragt, skrev hun.
Den er underligt nok ikke nævnt i Jørgen Bæk Simonsens ”Hvad er islam” fra 2006. På det tidspunkt var islamforskningen ved at blive en hel industri. Bogen er helt ukritisk. Den skriver om Koranen på en måde, der ville være utænkelig inden for teologien. Simonsen siger om Koranen, hvad en mormon ville sige om Mormons bog. F.eks. får vi at vide, at Koranen blev åbenbaret på arabisk. Vel gjorde den da ej. Den blev ikke åbenbaret, ligeså lidt som Simonsens bog er åbenbaret på dansk. Dernæst gør Simonsen det arabiske sprog næsten uoversætteligt. Det er det heller ikke. Koranen er forfattet af en lang række mennesker og sat sammen af mange slags tekster. Meget er skrevet af efter Det gamle Testamente. (…)
Personligt undrer jeg mig altid over, hvorfor de muslimske (muhamedanske) skriverkarle kun har taget alle de ondskabsfulde udsagn med i deres korantekster? Mon jeg nogensinde får svar?
Goldstone rapporten om de påståede israelske krigsforbrydelser i Gaza dækker ifølge kronikøren over det altafgørende og ubestridelige faktum, at kernen til ulyksalighederne i Mellemøsten, først og fremmest skyldes et indædt og nedarvet jødehad i den muslimske verden, som den vestlige verden ikke tør addressere ligeud
At en naiv sydafrikansk jødisk jurist er blevet misbrugt som gallionsfigur til endnu en gang at dæmonisere Israel i FN-regi burde ikke komme som en overraskelse for selv de mindst indsigtsfulde. Goldstone Rapporten om krigen i Gaza er en politisk perversitet, jeg ikke gider gøre mere ud af. Men den dækker over det sørgelige – og desværre empirisk ubestridelige faktum – at der i store dele af verden stadig hersker en udbredt antisemitisme. I vendinger, der gør Orwells ’newspeak’ grundig til skamme, forsøger de åbent antisemitiske muslimske lande og deres tredieverdens medløbere på alle mulige ulidelige letgennemskuelige måder at gøre nat til dag.
I mine øjne er der, når man renser for alle mellemregningerne, kun en eneste vej frem; og det er at addressere ondets rod. Den gennemgribende og dybtliggende antisemitisme i den muslimske verden. Jeg har derfor skrevet dette åbne brev til taxachaufføren Ali, som satte mig af midt på motorvejen, da han ved at overhøre en samtale jeg førte i min mobiltelefon, erfarede at han kørte med en …. jøde.
Kære Ali,
Du kender ikke mig. Jeg kender ikke dig. Èn ting ved jeg dog med sørgelig sikkerhed. Chancen for at du nærer et personligt, dybt og inderligt had til mig er en statistisk kendsgerning. Det er chancen for at du eller dine brødre ville invalidere mig, hvis vi stødte på hinanden på Nørrebrogade, også. Og hvad værre er: du ville være stolt af din gerning. Dine venner, din familie og hele din omgangskreds vil bakke op omkring dig, når du står foran dommeren i Byretten for at modtage din milde dom. De vil hylde dig som en helt, når dommeren siger: ”Thi kende for ret …”, og din status i det åbne og behagelige danske fængsel vil være stærk.
Ser du Ali. Jeg er nemlig jøde. Jeg har ikke slangekrøller, jeg går ikke med kalot og jeg har kun været i synagogen seks gange siden min bar mitzwah for 36 år siden. Ja, jeg er ikke engang medlem af det Mosaiske Troessamfund, men det er i øvrigt fuldstændig underordnet, du vil hade mig alligevel. Selvom jeg tror ligeså lidt på Tandfeen, Zeus eller Xualiltihocp, som jeg tror på Jahwe. Selvom tanken om at den uhistoriske jøde, Moses, fik udleveret stentavler på Mount Zinai efter en udvandring fra Egypten, hvor jøderne iøvrigt aldrig befandt sig, er ligeså latterlig og absurd komisk for mig, som at Jesus gik på vandet og opstod fra de døde, eller at den pædofile Muhammed steg til himmels på en bevinget hvid hest, ja så vil du stadig hade mig. Fordi jeg er jøde.
Men jøde, det er jeg. Det kan ingen tage fra mig. Og jeg er faktisk stolt af min jødiske rødder og af alle de fantastiske ting, som jøder har bidraget med igennem menneskehedens udvikling. Utrolig stolt. Tit og ofte grænsende til det småpinlige for ikke at sige latterlige. Så er jeg i øvrigt dansker. Jeg skriver udtrykkeligt ikke: ’íøvrigt også dansker’. Der er ingen demarkationslinje for mig. Ingen religiøse, etniske, kulturelle eller følelsesmæssige barrierer mellem min jødiske baggrund og det enkle faktum, at jeg er pæredansk. Og jeg er faktisk stolt af min danske baggrund. Utrolig stolt. Tit og ofte grænsende til det småpinlige for ikke at sige latterlige.
Min families historie er en historie om ufattelige lidelser: Om pogrommer, forfølgelse og mangel på basale rettigheder i et antisemitisk Østeuropa. Det er en historie om systematisk hån, spot og latterligørelse, om desperat flugt, om koncentrationslejre og om overlevelse. Historien ender smukt. Med total assimilation i et af verdens bedste lande. Smukke dejlige Dannevang.
Mine bedsteforældre kom hertil for at skabe sig et bedre liv, og det lykkedes dem til fulde ved hjælp af hårdt arbejde og kærlighed til det land, der tog imod dem. Der var intet had til Danmark. Kun den dybeste respekt og en enorm taknemmelighed, måske bedst symboliseret ved at citere slutreplikken fra den jødiske gudstjeneste i Synagogen i Krystalgade: *Gud bevare Dronningen og vores fædreland Danmark…’
Ja, Ali. Jeg er jøde. Dansk jøde. Jeg har en stærk jødisk identitet og jeg er stor tilhænger af staten Israel med alle de rationelle nuanceringer et tænkende væsen bør lægge til grund for sine meninger. Du kan naturligvis ikke lide Israel, hvilket jeg slet ikke kan bebrejde dig, det vender jeg tilbage til om lidt. Men der er én anden og meget mere vigtig og uendelig stor forskel på dig og mig – udover vores syn på Israel og vores forskellige udgangspunkter: Jeg hader ikke dig. Tværtimod ønsker jeg dig, din familie og dine kommende børn samt hele dit folk et langt, lykkeligt og indholdsrigt liv i fred og fordragelighed. Hvorfor i alverden skulle jeg ønske det anderledes?
Grunden til jeg skriver til dig Ali er dybt personlig. Jeg har nemlig stort set opgivet ideen om dialog. Dialog kræver to parter. Og vel at mærke parter, der vil lytte. Dialog kræver vilje. Dialog kræver empati og evne til at høre på det, der gør ondt. Jeg må blankt indrømme, at jeg tror denne øvelse er fuldstændig spild af tid, men nu lader jeg de sidste rester af min tvivl komme dig og dine ligesindede til gode.
Jeg vil nu bede dig – og Frank Aaen og Torben Lund og Mogens Lykketoft og alle dine andre danske venner – om at følge mig i et sælsomt psykologisk eksperiment. Eksperimentet kræver først, at vi alle fuldstændig renser vores indre for forudfattede meninger. Vi vasker i fællesskab ’tavlen ren’. Helt ren!
Glem bombardementerne i Gaza for et lille øjeblik. Ja, jeg ved det er svært, men det er en forudsætning for dette eksperiment. Glem de ulovlige israelske bosættelser, og de direkte ubegavede holdninger til krig og proportionalitet. Glem hvordan de allierede hældte bomber ud over Dresden og Hamborgs civile befolkninger under anden verdenskrig. Glem Hiroshima og Nagasaki. Glem den moralske relativisme der gennemsyrer et handlingslammet og ligegyldigt Europa. Ignorér fuldstændig det meningsløse FN. Glem at verdens mægtigste stat med den ene mundvig motiverer overfaldskrige i demokratiets navn, mens de med den samarbejder med de værste islamister af dem alle: wahabitterne i Saudi Arabien, der bruger milliarder på at forgifte den muslimske ungdom i perverse madrasser rundt omkring i verden. Lad 60 års kolossal historieløshed, objektive og faktuelle fordrejninger om baggrunde og årsager til den ulykkelige konflikt i Mellemøsten for et lille øjeblik ligge stille. Lad os alle ignorere det indlysende faktum, at det er en farlig absurditet at projicere vestlige moralbegreber og rationelle indgangsvinkler over på bevægelser, der opererer i en irrationel verden, hvor livet hinsides er vigtigere end livet i nuet. Lad os alle glemme, hvad vi tror at vide om konflikten.
Jeg gør det lige nu: Jeg stryger fra mit sind, at jeg tror at vide, at du og dine brødre er opflasket med en systematisk løgn og et had af så store dimensioner, at alt håb om fred i de næste mange generationer er ude. At løgnen bliver sand, bare den bliver gentaget igen og igen. At onde mænd, der prædiker mord, mørke og middelalder udnytter dig og dine unge brødre. At I næsten ikke har en chance for at komme ud af denne perverse spiral. At håbløshed, undertrykkelse og fattigdom logisk tvinger jer i armene på disse mørkemænd. At jeres religion ikke har haft og aldrig kan få den oplysningstid, der er kimen til det frie liv. At demokrati ikke er den umiddelbare løsning for en falleret civilisation. Jeg tvinger lige nu og her mig selv til at klinisk at rense mit sind for den for mig så åbenbare kendsgerning, at du og dine brødre i Gaza og i hele den arabiske verden er de ulykkelige ofre for kyniske despoter, der med rette frygter islamismen mere end vi gør i Vesten. Jeg fortrænger, at du og dine brødre er blevet udnyttet som politiske brikker i et langvarigt perverst og opportunistisk politisk spil, der bunder sig i religiøst betonet og nedarvet antisemitisme. Jeg glemmer min frygt for, at Iran får atomvåben, fortrænger et rædselsscenario, der dybt logisk kun kan medføre et præventivt og katastrofalt indgreb fra Israel. Jeg ignorerer det raseri, der opstår i mit indre, når den moralske ækvivalens mellem hvad man kræver af Israel står i så grel modsætning til, hvad man kræver af alle andre. Jeg sletter lige nu og her min faste overbevisning om, at Israels kamp er Vestens kamp. Jeg fortrænger af al magt mit negative syn på de ulovlige bosættelser og min foragt for de religiøst motiverede mekanismer, der gør det største problem af alle: delingen af Jerusalem til en utopi. Jeg glemmer dit had. Jeg lukker ørene for Hamasudsagnet: ’Vi muslimer elsker døden lige så meget, som jøderne elsker livet’. Jeg renser mit sind.
Det er renset nu. Er dit?
Nu graver vi så begge dybt. Helt ned i det, der på en eller anden besynderlig måde definerer os som mennesker, og stiller os hver især det helt enkle spørgsmål.
Vil jeg have fred?
Når du så er nået frem til dit svar, så spørger jeg dig.
Vil Hamas og Hizbollah?
Af Cand. mag. et art. Geoffrey Cain & dr. phil. Leon Nikulin
Med sin kritik af politiserende lærebøger og leksika 25. januar peger den 16 årige Jonathan Mizrahi-Werner på et vigtigt demokratisk problem, et problem, hans jævnaldrende næppe er modne nok til at forstå. De tror sikkert, at det, der står i lærebøger, er sandt (ja, hvad skulle de ellers tro?), og de kan ikke se de myriader af politiske fingeraftry, som den akademiske verdens socialister og kulturradikale har efterladt på alt, hvad de har rørt ved. http://jp.dk/opinion/breve/article1957566.ece
Lad os tage Lademanns Leksikon som eksempel. Det er skrevet i 70´erne, er klart pro-sovjetisk, og glemmer at fortælle os, at vigtige sovjetiske forfattere som Majakovskij, Vandurskij, Mandelsjtam, Bergson, Babel, Kolcov m.fl. blev myrdet efter Kremls ordrer. Er mord dekreteret fra højeste sted en uvigtig detalje? Det standpunkt kan man vanskeligt forsvare, al den stund visse amerikanske forfatteres kranke skæbne i McCarthy- tiden er udførligt nævnt i samme leksikon. Og selv i de sjældne tilfælde, hvor Lademanns får sig til en nævne en likvidering i kommunistisk regi, bliver vægten lagt på individer og ikke på systemet.
Denne ensidighed har Lademanna aldrig indrømmet, men det har den Danske Encyklopædi til gengæld. Tre år efter papirudgaven, kom der en ny og meget mere balanceret netudgave med tallene for kommunismens massemord, som den oprindelige Encyklopædi tilfældigvis havde overset. Den nye netudgave skulle m.a.o. gøre Encyklopædiens mange fordrejninger m.ht. kommunismen godt igen, hvilket er ganske prisværdigt. Men indslagene om Mellemøsten har ikke fået et tilsvarende korrigering, og det er mindst lige så tiltrængt, fordi forfatterne tager diskret parti for araberne og lige så diskret parti mod Israel.
Se f. eks. dr. phil. Jørgen Bæk Simonsens redegørelse for krigene mellem Israel og de arabiske lande. De skyldtes, skriver han, opgør i 30´erne mellem “bevæbnede palæstinensiske grupper og bevæbnede grupper af jødiske indvandrere”. Hvilket nærmest betyde, at de var lige gode om det, og JBS fortsætter i samme stil. “Baggrunden for disse kampe og for de senere krige mellem de arabiske stater og Israel var dybe uoverensstemmelser om det legitime grundlag for den jødiske índvandring under det engelske mandat over Palæstina 1920 og om det legitime grundlag for staten Israel”.
Sådan ridses problemstillingen op. Tilsyneladende meget moderat og fornuftigt, men det legitime grundlag for staten Israel var Storbritanniens mandat til at oprette et nationalt hjem for jøderne i et lille hjørne af det område, som Storbritannien – med araberes og jøders hjælp – havde taget fra det Ottomanske rige. Dette mandat blev givet til det sejrende Storbritannien af Folkeforbundet efter kaisertysklands og dets ottomanske allieredes nederlag. Så det var legitimt nok. Bare ikke i Jørgen Bæk Simonsens øjne, hvad der allerede afsløres i sprogbrugen. Jøderne omtales som “indvandrere” trods det faktum at mange af dem var født i landet, mens arabere omtales som “palæstinenserne”, hvorved der antydes, at de var landets oprindelige beboere. Men det var først efter Uafhængighedskrigen i 1948, at ordet “palæstinenser” blev hæftet på araberne. Indtil da talte man om arabere og palæstinensere, af hvilke de sidste var Palæstina-mandatets jødiske indbyggere.
Var de bevæbnede? Ikke i starten. Som man nok kan tænke sig, var de ikke opsat på at slås med nogen og kun interesserede i at opdyrke landet. Hvad Jørgen Bæk Simonsens udtryk “bevæbnede grupper af jødiske indvandrere” angår, opstod disse ene og alene som selvforsvarsgrupper m.h.p. de idelige overfald og massakrer på dem. I de første år var det kun almindelige røveroverfald, som man ansatte andre arabere til at værne imod. Senere dannede jøderne egne grupper som Hashomer (”vogter”), der udviklede sig til Haganah, der betyder “Forsvar”. Først efter de alvorlige arabiske angreb i 1929, opstod der jødiske grupper – som Haganah Bet, senere Irgun Zvai Leumi og Lehi – der selv angreb arabere, og man forstår deres vrede. Under hvad man nærmest kan betegne som et pogrom i 1929 blev alene i byen Hebron 70 totalt forsvarsløse jøder dolket og nedsablet. Englænderes halvhjertede beskyttelse viste sig at være ganske utilstrækkelig.
Og så det store spørgsmål: Hvad var årsagen til hele denne ballade og derved til alle senere krige? Det var, antyder Jørgen Bæk Simonsen, jødernes tvivlsomme ret til at være der. Denne mistanke om “manglende legitimitet” smugles ind lige fra starten og fungerer derefter som et altforklarende facit. Ikke blot forklarer det alt, men det fungerer samtidig som en uudsagt opfordring til at fjerne det “illegitime” Israel, før der kan være fred. Er det en objektiv tilgang?
Bestemt ikke. Hvad der også tydeligt fremgår af indslaget om arabiske flygtninge. JBS kommer ikke selv ind på antallet, men indslaget “Palæstina” sætter tallet til ca. 700 000. Det er ikke FNs tal imidlertid. Ifølge FNs vurdering i 1949 var antallet af arabiske flygtninge 545.000, mens der i årene 1948-56 flygtede ca. 800.000 jøder fra de arabiske lande. Men Encyklopædien nævner dem ikke. Hvad der nok kan give stof til eftertanke.
Et leksikon, der forsøger at påvirke læsernes bevidsthed i en bestemt retning, er ikke kun et opslagsværk men også et propagandaskrift affattet af politikere i forskerklæder. Det ser man ikke kun i Encyklopædien men også i andre autoritative værker, hvor en angivelig kilde til ren viden ofte viser sig at være en forgiftet brønd. Formand for Dansk Folkepartis Ungdom Kenneth Kristensen har dokumenteret, at der hersker samme forhold på skoleområdet. Hans bog »Skolen i løgnen – løgnen i skolen«, blev omtalt af journalist Ole Birk Olesen i Berlingske Tidende sidst i november 2009, hvor han ironisk opfattede skolernes skæve vinkling på følgende måde:
“At Dansk Folkeparti er del af en fremstormende nyfascisme i Europa ved enhver – som har haft samfundsfag i gymnasiet. At indvandrere slet ikke er mere kriminelle end danskere er soleklart – det lærer man i folkeskolens ældre klasser. I øvrigt ville vi slet ikke have haft mobiltelefoner i Danmark, hvis det ikke havde været for indvandrere – også det kan man lære i folkeskolen. De tre eksempler er alle fundet i danske skolebøger og gengivet i Kenneth Kristensens bog. Og der er mange flere eksempler: En bog om Mao nævner ikke de millioner af kinesere, som han lod slå ihjel. En bog om verdenshistorien sætter spørgsmålstegn ved, om Osama bin Laden havde noget med flyangrebet den 11. september at gøre. En bog om islam hævder, at islam ikke er en anerkendt religion i Danmark”.
Ole Birk Olesens interview i samme nummer med skolebogsforfatter Gert Friisenberg får denne til at indrømme, at han nok ville skrive det anderledes i dag. Men nu er det naturligvis for sent. Er det alvorligt? Ja, det mener vi, det er. Og Kenneth Kristensen siger det meget klart.
»Min bog viser tydeligt, at der er en kraftig slagside til venstre i undervisningsbøgerne. Det gælder i forhold til den måde, som Dansk Folkeparti beskrives på, men det gælder også i forhold til beskrivelsen af kommunismen, dansk udlændingepolitik, Israel-Palæstina konflikten, USA og meget mere,«
Og det er som sagt også vores opfattelse. De brønde, intetanende sandhedssøgere drikker af, viser sig ofte at være forgiftet. Det grimme ord for den slags er indoktrinering eller ”mind control”. Det gælder den første udgave af den Store Danske Encyklopædi (der ikke engang nævner Danmarks kendteste sovjetolog prof. Bent Jensen men vel 22 andre, mindre kendte Bent Jensener), det gælder Lademanns og det gælder det meste af undervisningsmaterialet. Det første – efter vedholdende kritik – har man nu rettet lidt op på. Men hvad med alt det andet? Hvad med skolebøgerne? Hvem tør gå i gang med at afgifte dem?
Geoffrey Cain & Leon Nikulin er henholdsvis formand og stifter af Raoul Wallenberg Foreningen
En nylig EU-rapport viser, at især somaliere oplever racisme fra danskere. Desværre tager rapporten ikke højde for det muslimske æresbegreb, som gør, at muslimer meget let tolker almindelig kritik som krænkelser eller racisme. Jeg har selv arbejdet som psykolog i et københavnsk ungdomsfængsel, hvor 70 procent af de indsatte havde muslimsk baggrund. En meget stor del af disse fanger påstod, at politiet havde sigtet dem, fordi det danske retssystem er racistisk. EU-rapporten handler om oplevet racisme, og her spiller offermentalitet bestemt en rolle.
“Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde,
der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages,
som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”
Den danske forsker Tina Magaard har forsket i verdens 10 største religioner,
og hendes konklusion er, at islam er langt dem mest krigeriske religion.
Hendes konklusion om Koranen er:
“Det er indiskutabelt, at teksterne opfordrer til vold og terror.”
( http://jp.dk/indland/article223091.ece).
Eksempler: Sura 8:12
“Jeg er med jer, så lad dem, der tror, stå fast!
Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro.
Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!”
Sura 9:5
”Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem,
der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem!
I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold!”
Er islam i virkeligheden ulovlig ifølge Grundloven?
Er det er brud på Grundlovens § 67 at samles omkring Koranen?
Svaret ligner et klokkeklart: JA.
Regeringen bør hurtigst muligt nedsætte et Koran-udvalg, som undersøger,
hvorvidt islam bør forbydes i følge Grundloven.
Det var glimrende at høre Nicolai Sennels erfaringer med vore muslimske ”gæster” og få fastlagt, at den store, uovervindelige forskel mellem danske og muslimske unge ligger i vort meget forskellige kulturmønster – som det vil tage mange generationer at ændre. Muslimske drenge udelukker ethvert tilløb til dialog og forhandling ved omgående at benytte truende holdning og vildt råberi overfor enhver form for uenighed, både indbyrdes og med vesterlændinge.
Nye Kommentarer