The religion of peace strikes again!
“Det er forbudt for mig at røre dig! Men jeg skal finde en “søster”, der kan karate, og hun kan hakke dig i småstykker. ”
Geoffrey Cain kommenterer her selve “eventen”
Farvel til Marx
I Lise Richters benovede skriveri om den omstridte amerikanske imam Sheik Khalid Yasin (19. februar) accepterede hun uden videre støtternes udsagn om deres gurus renfærdighed og tog alt, hvad de sagde, for gode varer .
“De tager begge afstand fra de mere rabiate holdninger, som imamen angiveligt har”, skriver hun. Angiveligt? Man kan vel tjekke efter, om han har dem eller ej, og det ville Lise Richter sandsynligvis også have gjort, hvis det havde drejet sig om Geert Wilders. Men her lader hun imamen komme tvivlen til gode. “Tænk på samfundet og verden”, siger han, og hvem kan stå for det? Det kunne Lise Richter åbenbart ikke, og hun er et godt eksempel på venstrefløjens ubesværede hoppen over i en ny galej efter kommunismens meget uglorværdige forlis.
I dag er det ikke Marx, der er sagen, men multikulturalismen og den derved forbundne kamp mod Vestens “racisme”. Religionen er ikke længere folkets opium (medmindre det er kristendom) og feminister, der dengang brændte deres bh’ er i dag venligt stillet overfor burka’en, fordi det er et udtryk for selvstændig tænkning, ikke sandt? Det faktum at et kvindeligt medlem af Enhedslisten blev truet med tæsk, fordi hun ikke ville finde sig i mødets kønsapartheid – en ikke uvæsentlig detalje, ville man mene - blev slet ikke nævnt i artiklen, fordi det åbenbart var helt okay. Sådan er Fløjen i dag.
For en snes år siden ville de færreste have forestillet sig, at feminister ville forlove sig med en patriarkalsk, homofob, judeofob og gynækofob herrefolksideologi med verdensdominans på programmet, men the times they are a-changin’, og Fløjens folk har drejet 180 grader og støtter nu helhjertet alt, hvad de tidligere var imod.
Er det mærkeligt? Egentlig ikke, fordi drivkraften – oikofobi – er den samme. Næsten alle teenagere hader deres forældre og deres land, men de fleste vokser fra det. Dog ikke alle. Nogle forbliver teenagere resten af deres dage og holder hadet til hjemmet og hjemstavnen varmt. Og derfor er alt, hvad der truer med at splitte og ødelægge deres hjem er de tilhængere af. Og derfor siger de farvel til Marx og goddag til Muhammed
Nye Kommentarer