Apostasi betyder frafald!
Her følger Fouroozandehs oversættelse af dele af den iranske lov mod frafald. Som man kan læse kan frafald straffes med døden:
Kapital II:
Hudud straffen
Det 5. emne, Apostasi:
Paragraf 225-1
Den muslimske person som tydeligt bekender og siger, at han eller hun har forladt islam og er blevet vantro, er apostat (en frafalden).
Paragraf 225-2
Apostasi er kun gældende, hvis valget har været seriøst. Men hvis apostaten påstår, at hans eller hendes bekendelse ikke har været med vilje, eller det har været på grund af forsømmelse, druk, forbitrelse, eller uden forståelse af indholdet, da en anden har lagt ordene i hans/hendes mund, så er han/hun ikke apostat og apostasien er ikke længere gældende.
Paragraf 225-3
Det findes to typer apostat:
1) Medfødt (den naturlige).
2) National.
Paragraf 225-4
En medfødt apostat er den, som er født i en familie, hvor blot en af forældrene har været muslim. Han/hun har bekendt sig til islam efter puberteten, men har senere forladt islam igen.
Paragraf 225-5
En national apostat er den, som er født i en familie der ikke har været af muslimsk oprindelse. Han/hun har bekendt sig til islam efter puberteten, men senere har han/hun forladt islam og er blevet vantro igen.
Paragraf 225-6
Når en person – født i en familie, hvor blot en af forældrene har været muslim – ikke bekender sig til islam efter sin pubertet, men går over til en anden religion, er han/hun også en national apostat.
Paragraf 225-7
Straffen for medfødt apostasi er dødsstraf.
Paragraf 225-8
Straffen for national apostasi er dødsstraf, men først belæres og vejledes personen i tre dage med anbefaling til at angre. Men hvis personen ikke går tilbage til islam, må han/hun slås ihjel.
Paragraf 225-9
Der skal dog gives god tid til at angre i forbindelse med national apostasi.
Paragraf 225-10
Straffen for en kvindelig apostat – medfødt eller national – er livsvarigt fængsel. Under opholdet vil hun konstant være under restriktioner, belæring og vejleding i overensstemmelse med rettens afgørelse. Hun opfordres konstant til at angre, og når det sker, bliver hun løsladt igen
