Vi behøver din hjælp

Eticha er et non-profit netværk, som også behøver din hjælp for at klare såvel forberedelsen af sagen mod Muhammeds efter-kommere som vort ambitiøse skoleprojekt:

     "Reclaim vor Skole"


Nicolai Sennels

Fås nu som E-bog!

Automatisk kladde

No comments needed…..



Hvorfor piver "de" sådan over en bog?

Når angsten kobler grebet…

Kristine Larsson kommenterer den aflyste bogbrænding i Florida

Den store Koranafbrænding stod for døren. Nu er den aflyst, for der blev oprør i alle lande. Både i de ”vantros” lande og i ”muslimernes lande. I Indonesien rasler præsidenten med sablen og forlanger, at USA’s præsident Hussein skal sætte en stopper for denne afskyelige handling! Husseins forsvarsminister ringer til præsten i sumpen og pludselig er verden igen bare smil og “din ven er min ven”……

Flere landes præsidenter og ledere fordømte på forhånd – længe før man vidste om pastor Terry i det hele taget havde en æske tændstikker – dette forfærdelige bål af ”til lejligheden indkøbte” koraner, det kan jo udløse demonstrationer, ballade og endog terrorangreb.

Hvorfor disse opsigtvækkende advarsler og alt dette postyr omkring en småagtig sag, der handler om at give udtryk for en mening, nemlig den, at koranens tekster er kilden til terrorangrebet for ni år siden, nu kendt som 9/11.

Hvad er ytringsfrihed værd, når vi presses til at afstå fra den, selv når vor handling er harmløs og ublodig?

Hvor findes alle disse advarsler og løftede pegefingre, når kristne kirker brændes ned, deres forsamlinger jages fra hus og hjem eller til og med slås ihjel, fordi Allah ikke må hedde Allah i Indonesien, fordi kristne er ”untermenschen” i Pakistan, Ægypten, Syrien, Irak, Iran og alle andre steder, hvor de opholder sig i den muslimske verden?

Hvor er advarslerne, når vestens kvinder bliver overfaldet og voldtaget, fordi de ”går for let påklædte”?

Hvor er advarslerne, når biler, butikker, skoler og alt andet, der står i vejen bliver smadret og brændt, når de muslimske ynglinge får trang til at ytre sig?

Flere store nationer tør ikke længere ytre sig, sige hvad de virkelig mener. Alt skal vendes og drejes og ”halal” tilpasses, for ikke at udløse endnu flere trusler og endnu mere islamisk had mod os i Vesten. Er det ikke snart på tiden, at vi siger STOP og giver igen af samme mønt? Skal vi virkelig optræde som små kuede insekter, der kryber langs panelerne i angst for at støde ”dem”?

Tænker de måske nogensinde på hvor meget det støder os at se dem brænde vort flag, vore skoler og vore kirker?

Tænker de nogensinde over hvor meget det støder os, hver gang vi læser at endnu en af vore kvinder er blevet voldtaget af en af ”dem”?

Tænker de nogensinde over hvor meget det støder os, at de nedbryder vores samfund med alle deres alderdommelige religiøse krav og regler?

Man kan virkelig spørge sig selv med god samvittighed: Hvorfor piver “de” sådan over en bog?



Et skrig fra mørket...

Underkastelsen er grænseløs og forstemmende!

Præsidenter og generaler, statsministre og generalsekretærer – alle kan de fordømme en ikke foretaget afbrænding af nogle bøger – som afbrænderne selv har købt og betalt!

Men kan de få munden på gled, når det gælder Sakineh, der er dømt til stening for en utroskab de fleste tvivler på? Nej, og de 20.000 kvinder, der myrdes af sin familie hvert år for “familiens ære”, nej!

På Eticha fortæller vi om sviget, idiotien, det vestlige knæfald for islam med et fortvivlelsens digt og en fotocollage med et dybere perspektiv! Døm selv om du mener det er at gå over grænsen?

I den nådige og barmhjertige Guds navn


-

De siger, brænd ej Koranen, da vil det gå jer ilde.
Fra sjælens dyb, Sakineh råber til jer om hjælp,
I den nådige og barmhjertige Guds navn
taler I om fred, respekt og frihed tidlig, tit og silde.

Mig dømmer de hellige efter vers og falske bud,
fra bogen, den frie verden rædsles for, skal flamme.
Mens kvinders skæbne altid forblir den samme,
kan de true verdens herskere til tavshed med deres gud!

I lande langt borte fra vores arme, fattige kultur
smægter de sig nu ved høvdingenes rige tafler
sælger ondskab forklædt som guld og grønne skove.
Smiler, lyver og sledsker bag fromhedens falske politur.

Ak stening er en sag for os og vor moral -
ikke noget for jer, I syndens afkom af aber og svin,
når døden kommer brænder I med skam dernede,
vi myrder bare syndere i Allahs navn, hos os er det jo helt normal.

Stig frem i præsidenter og alle I som tænker ret!
Vist nød i da cigaren, da den gav sig til og I var tændt?
Nu ængstes I for mørkemændene og deres hævn
og sælger gerne ud Sakineh fra Iran, for at gøre livet let!

Men skammen får I tåle indtil tiden rinder ud,
at have solgt sin sjæl for profeten Mo sin sorte bog,
for at få fred og ro en ekstra stakket dag – eller måske to!
Ak hvilke dårer, tror I virkelig, at det varer, thi Allah han er gud?   

                                                                                                             HEJ 2010 

Se også Jette Plesner Dalis “Protest til den iranske ambassade i Danmark



Et billede siger mere end 1000 ord

http://www.berlingske.dk/verden/merkel-haedrer-westergaard



Cheriffen skyder på islamisterne

Cheriffen går ind for lov og orden

Hans Erling Jensen interviewer Cherif El-Ayouty

Foto: Frank Kitman

”For et år siden proklamerede jeg, at jeg ville give mit projekt fra 2007, ”Nutidens Muslim”, endnu 12 måneder og i den tid forsøge at få flere muslimer i Danmark, til at absorbere mine ideer omkring et moderne islam, hvor religionen er noget privat, og hvor islam ikke bør være en afgørende faktor i hvert eneste menneskes liv år ud og år ind 24 timer i døgnet!”

Sådan sagde Cherif El-Ayouty til mig bare nogle få dage, inden han startede en velfortjent efterårsferie, der bringer ham og hans kone Susanne til New York, Stillehavskysten og til sidst Alaska. I samtalen kom det frem, at den næste måned skal anvendes til at forberede en ny fremtid, hvor Cherif blandt andet – ud over sit realpolitiske engagement - vil optræde som revser af den religion, han selv kalder en ideologi, og som han tilfældigvis er født ind i!  

”Ingen lytter, når jeg taler om at islam behøver en reformation. Det er som at føre en dialog med døve. Det er tydeligt at de initiativer, der har været fremme i Danmark, for at samle moderate muslimer mod islamismen alle er havarerede eller måske snarere er døde af mangel på næring. Tomhjernede imamer har frit spil i Danmark og resten i Europa enten via personlige besøg eller via de millioner af paraboler, der hænger på tag og vægge i Europas ghettoer. De erklærer død over amerikanere, vesterlændinger, kristne, jøder, hinduer og alle andre, der ikke har samme totalt forskruede mening som dem selv.

Unge muslimer uden adgang til forbilleder, der kan lære dem om vestens muligheder, labber hadet fra islamisternes oliefinancierede imamer i sig og beskærer hermed sine egne muligheder for at tage del i de vestlige samfund de selv eller deres forældre er flyttet til, mange som såkaldte flygtninge, i deres jagt på en bedre tilværelse. Men en bedre tilværelse kommer ikke af sig selv. Den må man kæmpe for!

Noget af det mest ødelæggende for Europa, har været den grænseløst imødekommende modtagelse, som muslimer har fået, når de har stået ved asylskrankerne i snart sagt hvilket land som helst. Når så en asylansøgning er godtaget, har de samme mennesker, der ukritisk har bevilget asyl, set til at skabe en lovgivning, hvor asylansøgere er garanteret familiesammenføring snart sagt ud i det yderste led! Vi i Danmark er næsten det eneste land, der har indført nogen form for kontrol og adgangsbegrænsning.

Ingen stedet i verden har en muslimsk indvandring af de dimensioner, der er tale om under de sidste 30 år i Europa ført noget godt med sig. For mig der kender islams væsen indefra, er det klokkeklart, at der er tale om en ikke organiseret erobringsekspansion, hvor den enkelte muslim ikke selv ved, at han eller hun er del af et større felttog fremmet og finansieret af Saudiarabiens wahabi muslimer, Irans mægtige ayatollahvælde samt til en vis grad deobandisekten i Pakistan. Selv om disse slås indbyrdes har de dog en fælles fjende, nemlig kafirene, de vantro, danskere, hollændere, franskmænd, svenskere og englændere – samt selvfølgelig alle de andre lande.

Muslimer der kommer hertil med en samfundsviden fra sine tilbagestående hjemlande og ikke gør noget som helst for at tage den vestlige levevis til sig, men der i mod forsvarer og missionerer med sin alderdommelige trosopfattelse, sin viden- og kvindefjendske islamiske kultur, har ikke noget at gøre i Danmark eller Europa”.

Så Cherif, hvad vil du foreslå?

Jeg vil foreslå, at alle de muslimer, der bor i Danmark og resten af Europa, at de holder op med at tænke på at indføre sharia, at de skruer sine paraboler ned fra hustagene, begynder at følge med i det samfund de bor i, og lærer sig sproget, kulturen og vilkårene for social fremgang, der hvor de befinder sig – ellers er det bedste de kan gøre at rejse hjem, hvor de engang kom fra! For Europa vil det være betydeligt billigere at give dem, der alligevel aldrig kommer at tilpasse sig i vesten en reell sum penge for at rejse – betydeligt større end det der på bordet i disse dage!

Men hvad med de unge mennesker, der er født her?

Vil de ikke acceptere vort samfund, som det det er, da har de jo i virkeligheden aldrig forladt deres forældres hjemland, og da vil de sikkert have det bedst der!

Teksten er sammensat af flere samtaler som Cherif El-Ayouty og Hans Erling Jensen har ført under de seneste måneder. 1. oktober følger et video-interview med Cherif El-Ayouty som er filmet i dennes hjem i København i begyndelsen af september.

(Henvendelse om indholdet i denne artikel bedes rettet til hej@eticha.dk)
Denne artikel kan frit gengives med kildehenvisning og kun i sin ordlyd, eller i uddrag, hvis dette  tydeligt markeres).



Skattebetalt multukulturisme...

Det multikulturelle samfund er åh så eksotisk…

Af Kristine Larsson – som er Eticha’s nye virklighedsformidlende skribent, der med sin feminine pen hudfletter “multikulti-drømmen”!

De siger ”alle sammen”, at vi ikke skal være bange for Islam. Vi skal se det fra den lyse side, det er åh så eksotisk at leve i et multietnisk samfund med forskellige kulturer på kryds og tværs. Der skal jo være plads til alle, ikke sandt…..?

Hvis det virkelig er sandheden som ”de siger”, så er det vel relevant at stille 10 hurtige spørgsmål:

  1. Hvorfor bliver kødet i butikkerne så udskiftet med halalslagtet?
  2. Hvorfor skal forældremøder deles op i fædre og mødre?
  3. Hvorfor skal muslimer fritages for at have gymnastik og svømning sammen med andre børn?
  4. Hvorfor skal sparegrisen tages ud af bankerne i England bare fordi grisen er et urent dyr i islam?
  5. Hvorfor bliver billeder med grise fjernet på en børneafdeling på et hospital af samme årsag?
  6. Hvorfor må danske børn ikke få svinekød i institutioner mere?
  7. Hvorfor bliver en skulptur af en nøgen mand på rådhuset i Holland fjernet fordi det støder muslimerne?
  8. Hvorfor bliver børnebogen De Tre Små Grise fjernet i institutioner for ikke at støde dem?
  9. Hvorfor trykker man ikke Muhammedtegningerne i afhandlinger skrevet om disse billeder?
  10. Hvorfor omskriver forfattere religionsundervisningsbøgerne, så islam fremstår som både superior og det stik modsatte af det islam er?

 Og sådan kunne jeg blive ved som en anden ”Spørge Jørgen”. Desværre får jeg ingen svar, men som ”Spørge Jørgen” blev sendt i seng, bliver jeg frosset ud i kulden af alle ”die gutemeschen”.

Man læser dagligt at indvandrere med muslimsk baggrund terroriserer politiet, brandvæsnet, ambulancepersonalet, hjemmeplejen osv. Det er ”utilpassede” unge, kan man læse i avisen. Det er selvfølgelig en halv sandhed. Hele sandheden er der ingen, der gider at høre. Det er utilpassede unge, der aldrig kommer at tilpasse sig, fordi de i sin egen definition allerede er både bedre og mere værd end de ”indfødte kuffer”!

Statistikker bekræfter at størstedelen af voldtægter i EU er begået at personer af anden etnisk baggrund, hovedsagelig muslimsk. De siger de terroriserer – eller med et finere sprog: ”gør oprør” –  fordi de vil have deres eget retssystem (sharia), de voldtager fordi de siger, at kvinder selv er ude om det, når de går let klædte. De (pigerne) kan bare dække sig til, som der står i deres Koran, at kvinder skal.

Er det, det multietniske samfund, vi vil have? Et sted hvor islam og deres tilhængere, muslimerne skal bestemme, altså sætte reglerne og dermed opnå den største indflydelse på fællesskabets udvikling – et sted hvor vores egen oprindelige kompromissøgende demokratiske kultur bliver mast i baggrunden for at tilfredsstille en kult- kultur som slet ikke hører hjemme i Danmark – eller for den sags skyld noget andet sted i den civiliserede verden???



Kurt er profet i Tyskland...

Muhammedtegneren Kurt Westergaard modtager onsdag aften den tyske presses mediepris for sin indsats og forsvar for presse- og meningsfrihed

 

Kurt Westergaard modtager den tyske presses mediepris ved en ceremoni i Potsdam onsdag aften.

M100 Medieprisen gives til den 75-årige Westergaard for hans “ubøjelige engagement i presse- og meningsfrihed og for hans mod til at forsvare disse demokratiske værdier trods trusler om død og vold”.

- Med Kurt Westergaard hylder vi en person, der er blevet til et symbol for presse- og ytringsfriheden. Når en karikatur fører til trusler på liv og levned, er det vores pligt at bistå ophavsmanden offentligt, og derfor får han prisen, udtaler Potsdams overborgmester, Jann Jacobs, i en pressemeddelelse.

Kurt Westergaard dukker selv op, når den tidligere leder for Stasi-arkivet og forhenværende kandidat til posten som tysk forbundspræsident, Joachim Gauck, overrækker ham den symbolske pris ved konferencen M100 Sanssouci Colloquium. Angela Merkel, skal levere hovedtalen ved konferencen på Sanssouci-slottet i Potsdam, og hvis emne i år er pressefriheden i Europa.

Blandt deltagerne i konferencen er chefredaktører fra hele Europa, deriblandt også Jørn Mikkelsen, Jyllands-Posten og feje Tøger Seidenfaden – undskyldningerne herre – fra fuskavisen Politiken.

M100 Medieprisen gives til “en personlighed, som har sat markante fodspor i Europa og verden”, og den uddeles af den jury, som blandt andre tæller nyhedsmagasinet Spiegels tidligere chefredaktør Stefan Aust og Frankfurter Allgemeine Zeitungs udgiver, Frank Schirrmacher.

Sidste år gik prisen til Tysklands tidligere udenrigsminister Hans Dietrich Genscher.

Et rigtigt stort tillykke til Kurt Westergaard fra Eticha-folket!



Er vi et racistisk land??

Den dag vi selv bliver “untermenschen”!

Sura 5:51
I der tror, tag ikke jøder og kristne som venner.
De er kun hinandens venner.
Hvis nogen af jer tager dem som venner, er han sandelig en af dem.
Allah vil ikke retlede dem, der handler ondt.

En kristen kirke i Pakistan er blevet stormet og brændt ned af muslimer….

”Nu skal du høre, min forældre er begge højt uddannede, min mor er sygeplejerske og min far er læge. De er begge dygtige, så de ville ikke have problemer med at få et arbejde nogen steder, men som det er i vores hjemland, så skal man vise sit pas, når man søger arbejde, og i pakistanske pas står der hvilken religion, du tilhører.

Af Kristine Larsson for Eticha.dk

Var en tur nede at træne her til morgen og efter endt træning ser jeg, at der er kommet en ny medarbejder af anden etnisk oprindelse. Jeg sætter mig med en kop kaffe, og han kommer frem og sætter sig sammen med mig, og vi falder i snak. Jeg spørger, hvor han kommer fra og han svarer, at han kommer fra Pakistan. Jeg spørger, om han er muslim, da jeg er meget interesseret i at vide, hvorfor muslimer gør så meget opmærksom på sig selv. Han fortæller mig, at han er kristen, hvilket jeg selvfølgelig synes er meget interessant, når man nu har hørt så meget om de kristnes trange kår i netop Pakistan, så jeg spørger ind til, hvordan det er er at være kristen i Pakistan.

”Nu skal du høre, min forældre er begge højt uddannede, min mor er sygeplejerske og min far er læge. De er begge dygtige, så de ville ikke have problemer med at få et arbejde nogen steder, men som det er i vores hjemland, så skal man vise sit pas, når man søger arbejde, og i pakistanske pas står der hvilken religion, du tilhører. Desværre er det sådan, at muslimer har førsteret, når det gælder arbejde – frem for kristne, frem for alle altså –  så mine forældre kunne ingen job få nogen steder. Derfor valgte de så at rejse til Danmark, hvor de havde hørt, at sådan var det ikke der, men at her kunne man altid få arbejde, hvis man var dygtig, uanset hvilken religion man tilhører. Så i 1984 ankom vi til Danmark, hvor mine forældre opsøgte al den danskundervisning, de kunne komme i nærheden af for at lære sproget så hurtigt som muligt. De vidste jo godt, at sproget er altafgørende for at få et godt arbejde, og de har haft fast arbejde begge to, næsten lige siden vi kom til Danmark.”

Når jeg hører sådan en historie, skræmmer det mig meget, at en nation gør forskel på sine borgere ud fra hvilken overbevisning, de har og lever efter. At kristne bliver frasorteret frem for muslimer, jøder frem for muslimer, hinduer frem for muslimer og så videre – er det der vi selv ender en dag? Der hvor vi skal have et stempel i vores pas, hvor der står om vi er kristne, jøder, budister, hinduer osv? Og hvis det så er den ”forkerte” religion/trosretning, der står i netop vores pas, så bliver vi kasseret??? 

Er muslimerne virkeligt højre hævet end andre mennesker, og skal de have lov til selv at tro på det og blive ved med at stille krav til os og vore myndigheder om, at vi skal indordne os efter deres ”religion” og deres kultur?

Kristina Larsson



Et flammende helligt skrift

Brænd koranen

En lille undseelig kirkeforsamling i Florida, har annonceret, at de vil brænde koranen af den 11. september i en manifestation, der skal minde verden om, at det var i koranen, inspirationen hentedes til terrorangrebet på USA af samme dato for ni år siden.  

Forsamlingens præst, Terry Jones, har tidligere har skrevet og udgivet en bog med titlen ”Islam er djævelens værk”! Ligesom den planlagte koranafbrænding, var heller ikke bogen noget, der hittede hos muslimerne rundt om i verden. Det er de 50 forsamlingsmedlemmer til gengæld ligeglade med.

I lørdags demonstrerede tusindvis af muslimer over hele Indonesien og religiøse ledere af alle slags har allerede fordømt hændelsen. Hizbut Tahrirs formand i Indonesien udtalte meget fortørnet, at det er en stor provokation at brænde muslimernes hellige bog! Hvem kan det nu undre?

Jeg er ikke tilhænger af bogbrænding under nogen form.

Mit private bibliotek og min store koransamling!

Det sender forkerte signaler at brænde bøger. Dem der udfører handlingen kan let blive anklaget for at gennemføre et nazistisk ritual, og læser modtageren ikke hele historien, kan det jo falde tilbage på aktørerne og deres hensigt med manifestationen. På den anden side set er jeg endnu mindre for terrorangreb og sagesløst, blindt myrderi med henvisning til gamle afdankede voldsprofeter og deres helligforklarede snusklitteratur.

Hizbut Tahriridioterne…

Tahrir bossen Rokhmat Labib, afslutter sin bandbulle om det provokative med en klassisk muslimsk trussel om, ”at muslimerne selvfølgelig vil slå tilbage, og at han ikke kan gøre for eller forudsige, hvad denne hævn vil bestå af”. Business as usual altså! Selvom tværreligiøse organisationer forsøger at få USA’s regering til at forhindre bogbrændingen og appellerer til det indonesiske folk om at reagere på en måde, der viser deres store tolerance i forhold til religiøse forskelligheder, så mener Labib modsat, ”at muslimer ikke skal holde sig i ro, når deres tro er truet, og tilføjer at Hizbut Tahrir ikke accepterer, at koranen er en kilde til vold og derfor ikke kan være grundlag for en så afskyelig handling, som en koranafbrænding er”.  

Nå ja, det kan vi så prøve at forklare de 3.000 mennesker, der satte livet til den 11. september 2001 i flammerne i WTC, Pentagon og Flight 93. En lille kontrolleret afbrænding af en bog fuld af voldspornografi kan vel ikke helt sammenlignes med resultatet af læsningen af den der i 2001? I så fald skal man da være noget af en virkelighedsfornægter. Men dem findes der så også en masse af derude i den store verden.

Labib har derimod meget svært ved at se det provokerende i, at hans fæller i New Yorkistan nu har lagt sine klamme hænder på et stykke byggegrund op og ned ad Ground Zero med hensigten at bygge en megastor moske der. Nå nej. Det er et muslimsk kulturhus! Det skal forsone, siger den søde muslim, Rauf, der står bag projektet. Og så kan det da lige minde os om muslimsk kultur i fremtiden, nu hvor vi ikke længere kan glæde os over de to tårne, der gik samme vej som Buddha statuerne i Afghanistan!

Postlude

Ærlig talt så er jeg træt af den muslimske udbredelse. Jeg er nok mere træt af, at mange politikere har set problemerne ville komme, uden at gøre noget med det! Jo man satte Glistrup i fængsel. Man gjorde ham til en nar – næsten som man fik klaret det med Churchill. Tænk engang, hvad der ville være sket med Churchills eftermæle, hvis ikke krigen havde givet ham oprejsning? Just præcis! Så havde vi haft ondt i højre arm af at svinge den op og ned 100 gange om dagen.

Det var faktisk dette lille link og artiklen bagved, der fik mig til at skrive i dag……det er om en politiker oppe i Norge, som gryntede lidt i et hjørne for mere end 20 år siden. I stedet for at øffe højt, så gryntede han. Og i dag ser vi, hvordan sagerne står!

Velkommen til virkeligheden og Kåre Willoch!

Af Hans Erling Jensen



Sverige er ikke nordisk!

Sveriges nye navn: Svearabien

Af Bogtrykker Poul Berg for Jyske Vestkysten & Eticha…..

Symbolet for Norden med svanerne var engang smukt. I dag må vi snart have fjernet en hel og en halv svane. Sverige er ikke mere et nordisk land, da det styres fra Arabien. Politikerne har godkendt dette bl.a. ved at nedgøre og drive grin med den kultur, der har rådet der næsten siden Muhammeds fødsel.

Aspiranten til statsministerposten, Mona Sahlin, siger det sådan til erobrerne: ”Jeg tror, at det er det, som gør svenskerne så misundelige på indvandrergrupper. I har en kultur, en identitet, en historie, noget som binder jer sammen, og hvad har vi? Vi har midsommer og sådan noget fjolleri.”

Politikerne flest udtaler sig noget lignende, men lige så alvorligt er det med kultureliten. Den populære forfatter, Guillou, der skrev Arn-bøgerne i protest mod danskerne, siger, at Danmark har islam på hjernen – forstået på den måde, at det er forrykt at være bange for islam. Jeg vil sige, at hvis ikke man er islamofob, er man idiot. Totalt uvidende om islam.

Nu har man i Sverige overgivet sig til Muhammed med hud og hår, uvidende om, hvor ondt det senere vil gøre, når de alligevel bliver flået levende. Svearabien hedder landet nu.

De sælger deres egne døtres sikkerhed. Tusindvis er blevet voldtaget – ikke fordi muslimske mænd er liderlige, men fordi det er måden at skræmme og vanære en nation på. (Den med rødt markerede tekst er ikke trykt i Jyske Vestkysten)

Den halve svane kommer fra nordmændenes plads i symbolet. Måske er der håb for Norge endnu, men det ser ikke godt ud.

Hvad med Danmark? Hvis det står til vore toppolitikere i ”næsten” samtlige partier, ryger vor svane også. Men vi er så heldige, at mennesker med meninger i udlandet ser op til danskernes protestbevægelse mod den islamiske hedenskab.

Godt nok er vi de ”ikke-troende” i muslimernes objektiv, og det er faktisk den eneste opfattelse, jeg kan dele med dem. Man er villige til at yde muslimerne al mulig bistand for islams sag, mens man griner hånligt af dem, der fortsat møder op i folkekirken søndag efter søndag. Det er de få procenter af danskerne, der prøver at bære hele vort kulturgrundlag videre i håb om, at der en dag igen vil bliver brug for det.

Det er på tide at få øjnene op. Besættelsestropperne er tålmodige. De kan vente 100 år, om det skal være, men foden i døren fjernes ikke med fredelige midler. Jo hurtigere vi kommer i gang, jo færre liv vil der gå tabt i de kommende, uundgåelige borgerkrige.

BORGERKRIGE? Hvordan kan det blive borgerkrige? Simpelthen fordi vi giver tropperne statsborgerskab og sæde i kommunalbestyrelser og regering. Det gjorde vi alligevel ikke under forrige verdenskrig. Mange vil ikke tro, at vi befinder os i tredje verdenskrig netop nu. Livmoderkrigen. Womb War.

Fra venstrefløjen hører man om den fine integration, der sker. For det første er det løgn, og for det andet bliver livet for os farligere, hver gang en muslim integreres. Den veluddannede, rare nabo er ofte ham, der bliver taget i et terrorforsøg, hvis man altså når at snuppe ham inden.



Islam er ingen religion

Breaking NEWS

Italien: Islam er ikke en religion
- får ingen skattemidler

Italien har nægtet at give islam religiøs status. Politikere henviser til ekstremistiske (fundamentalistiske) imamer, polygami og kvinders manglende rettigheder hos muslimske indvandrere som en hindring for anerkendelse af islam som en officiel religion i Italien.

Og her i landet betaler vi tilskud til islamisk virksomhed overalt, hvor muslimer opretter en forening med næsten hvilket formål som helst.

Rom, 27. august (AKI) – moskeer i Italien vil ikke længere modtage nogen andel af de skattemidler den italienske regering ellers hvert år tildeler forskellige religiøse trosretninger. Hinduistiske og buddhistiske templer, græsk-ortodokse kirker og Jehovas Vidner vil, ifølge et lovforslag, der er godkendt af den italienske kabinet i maj, fortsat være berettiget til at modtage deres andel af statens midler. Lovforslaget ligger nu og venter på en godkendelse af parlamentet.

Indtil nu har regeringen afsat 8 procent af landets indkomstskatteindtægter til gavn for Italiens etablerede kirker. Langt størstedelen af disse midler går til den katolske kirke, men hvis den enkelte skatteyder ønsker det, kan han vælge at give pengene til anden velgørende eller kulturel virksomhed i stedet for.

Lederen af COREIS, en af Italiens største muslimske grupper, Yahya Pallavicini, sagde han er meget bitter over, at islam nu bliver nægtet tilskud fra den italienske stat.

“Vi behøver at arbejde for en juridisk anerkendelse af de moderate muslimer, der i årevis har vist sig at være pålidelige samtalepartnere, og somikke styres af fundamentalistiske ideologi,” sagde han.

Islam er ikke en etableret religion i Italien, og der findes kun én officiel moské i landet, Roms Grand Mosque. Nu har så politikere fra den regerende koalition begrundet sit lovforslag, der hindrer for anerkendelse af islam som officiel religion, at der findes for mange radikale imamer, at polygami og kvindeundertrykkelse tillades i islam og derfor også udleves af indvandrede muslimer i Italien.

Indtil nu, har kun den katolske kirke, jødedommen og andre etablerede kirker, herunder lutheranere, evangelister, Valdensere og 7. dags adventister modtaget tilskud af skattemidler fra den Italienske stat.

Postlude

Der er ingen tvivl om, at Italien vil blive genstand fra meget kritik fra såvel fjender som venner, når denne beslutning underskrives i parlamentet. Men sagen vil helt sikkert også være med til at vise andre landes regeringer, at det går at unddrage sig, at betale for sin egen udslettelse – om ikke udslettelsen i sig selv kan undgås!

I USA betaler staten store summer til muslimske organisationer og enkeltpersoner. En af de organisationer, der indtil nu har fået mest støtte her, er organisationen, der med det hånende projektnavn ”Cordoba” har sat gang i moskeprojektet op ad  Ground Zero!

Håber at de italienske efterkommere i New York nu har fået styrket sit mod, så de kan yde sit bidrag i kampen mod dette vulgære bygningsværk!

Hans Erling Jensen



Sverige er en bananrepublik

Svensk presse opfører sig i som i en bananrepublik

Pia Kjærsgaards Ugebrev

- mandag, den 30. august 2010 

Et folk har de politikere, det fortjener, og et land har den presse, som det fortjener. Sådan er der nogle, der siger. Det er nærmest sådan lidt demokratisk børnelærdom.

Jeg ved snart ikke, om jeg længere kan være helt enig.

 Der er masser af gode, fornuftige svenskere. Svenskere, som tager deres land og nationalitet alvorligt, som er bekymrede over udviklingen i fædrelandet og som gerne ser et opgør med den kvælende politiske korrekthed, der dominerer i svensk politik og i svenske medier.

 Jeg ved det, for hver gang, jeg skriver om Sverige eller udtaler mig om svenske forhold, og det citeres i svensk presse, overvældes jeg af antallet af svenske mails og breve, hvor brave svenskere opfordrer mig til at holde fast og holde ud, og de takker, fordi jeg siger tingene ligeud om vilkårene i deres land.

Svenskerne skal til valg om knap tre uger, søndag den 19. september. I flere år – ja, flere år – har den politiske elite og alle de store medier været rystende nervøse for, at det nye lille parti Sverigesdemokraterne skulle få plads i det svenske folketing, Riksdagen.

 Det har ført til en hidtil uset kampagne mod Sverigesdemokraterne fra både politisk hold og fra medierne.

 - Politikere fra alle sider siger forlods, at skulle svenske vælgere stemme Sverigesdemokraterne i Riksdagen, så er det bare ærgerligt og stemmespild – samarbejde med dem bliver der ikke tale om.

 - Medierne – der i et folkestyret samfund er netop folkestyrets vagthund, dem, der skal hjælpe borgerne med at tilse, at magthaverne gør, som de skal – er ikke bedre. De tier partiet ihjel, boykotter partiet i valgprogrammer, og det magtfulde svensk TV4 vil ikke vise partiets valgfilm.

  Jeg ved noget om, hvordan det er at stå i den forkerte ende af sådanne kampagner. Jeg ved, hvordan det er, når man grundlægger et nyt parti, og bedrevidende journalister højlydt giver udtryk for, at dét bliver så ikke til mere med hende Kjærsgaard. Jeg ved, hvordan det føles, når en statsminister degraderer én til en hund, et holdt væsen, der ikke formår at være stueren.

Det var déngang. I Danmark er vi heldigvis kommet videre.

Sverige står bomstille. De svenske magthavere må for min skyld indrette deres samfund, som de vil. Men jeg er så i min gode ret til at fortælle dem præcis, hvad jeg mener om det. Svenske politikere og medier holder sig jo, mildt sagt, heller ikke for gode til at have ramsaltede meninger om Danmark og danskerne.

 Og jeg er alvorligt bekymret for udviklingen i Sverige.

Svensk TV4 besluttede her i weekenden, at man ikke ville vise Sverigesdemokraternes valgfilm. Tv-selskabets salvelsesfulde direktør forklarede, at filmen var racistisk, og han gav lige i samme ombæring en belæring om, hvad man må og ikke må og kan og ikke kan.

Vorherre bevares! Jeg har set filmen. Den er glimrende. En lille, hurtig film, der sætter det valg, vi også har her i Danmark, mellem indvandring og velfærd, lidt på spidsen.

Som jeg ser det, bruger man netop de virkemidler, man har i en film – stemning, dramatik, følelser og lidt kant. Alt dét, der gør både en spillefilm og en reklamefilm interessant.

Og da ikke et hak anderledes, end når et bilfirma sælger deres nye bilmodel med en stump actionfilm med en kendt sanger og skydevåben. Blot kan man sige, at i den svenske valgfilm er indholdet mere relevant for svenskernes valg, end skydevåben er det for et bilkøb.

Dansk Folkeparti har lagt et link til Sverigesdemokraternes valgfilm ud på vores hjemmeside – så kan folk jo selv se og vurdere. Især svenskere er velkomne!

Svensk TV4 er en magthaver i det svenske samfund. Det er Sveriges største tv-kanal. Når de mener noget, hører mange det. Og når de censurerer noget væk, holdes lige så mange i uvidenhed.

Samme tv-kanal sendte sidste år filmen ”Verdens lykkeligste folk”, lavet af den såkaldte journalist Lena Sundstöm på basis af hendes bog med samme titel. Filmen var én lang nedrakning af danskerne i almindelighed og Dansk Folkeparti i særdeleshed.

Der var ikke tale om journalistik. Selv Politikens ellers begejstrede (selvfølgelig!) anmelder kaldte bogen polemisk. Der var tale om et partsindlæg, en ung journalist og en tv-stations vendetta imod alt det, de ikke selv kan lide – fædrelandskærlighed, respekt for værdier, historie, flaget – Gud, konge og fædreland, om man vil. En lang mistænkeliggørelse af politik og menneskelige motiver i Danmark.

Kort sagt en uhyrlig nedgørelse af Danmark – med det ene og helt åbenlyse formål at advare svenske vælgere om, at hvis ikke de besinder sig, så ender Sverige som Danmark: Åndsformørket, intolerant, fremmedfjendsk og bestialsk.

Nu kroner Sveriges største tv-kanal så deres kampagne med at nægte at vise et lovligt, svensk partis valgfilm.

I forvejen er Sveriges demokrati i en sådan forfatning, at jeg bestemt mener, det er en opgave for de omgivende lande at forholde sig til, om folkestyrets vilkår i dette nordiske land nu også er, som de skal være, eller om vi har en bananrepublik i Norden.

Jeg kan kun håbe, at svenskerne siger fra i stort tal overfor dette magtmisbrug og undertrykkelse af meninger, ”man” ikke kan lide i den svenske elite.

Og jeg kan kun håbe, at også dansk presse og danske medie-ledere dunker deres svenske kolleger oveni hovedet og advarer dem mod den udvikling væk fra folkestyre, de har gang i hinsidan.

Alle danske journalister kan bagfra, i søvne og i beruset tilstand remsen om, at de tilhører ”den fjerde statsmagt” – den, der kontrollerer, at de tre andre statsmagter: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, opfører sig, som de skal. Det er en enorm forpligtelse, et umådeligt ansvar.

Svenske medier har over en bred bank misforstået det totalt: De er blevet den fjerde magt: Den fordømmende og censurerende.

Tak til alle I svenskere, som har sendt mig mails og breve. Jeg ønsker jer og jeres land alt det bedste, og jeg håber ikke mindst, at I får såvel bedre politikere som bedre medier.

Dét fortjener I nemlig!

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard



Sharia: Hunde skal slås ihjel

Hundens død i Iran

 Islamismen og sharia viser endnu en gang sit modbydelige ansigt!

Billedet er komponeret af Poul Berg

Xena skriver idag – Iran er djævelens regime*

Irans Ministeriun for Kultur og Islamisk Vejledning har indført en regel som dermed betragter alle hunde som urene og annoncer om, hvordan man køber, sælger og holder hunde er blevet forbudt.

Den nye fatwa forbyder også reklamer for hundemad og butikker, der sælger hundeudstyr. Reglen fundamenteret i islamisk lov, der fastslår at hunde er urene.

Det at holde hund er ifølge Teheran Times, blevet meget almindelig blandt iranerne, især de som bor i byområder. Politiet har fået til opgave at konfiskere alle hunde, når de påtræffer mennesker, der går tur med deres kældyr i offentligheden. De indfangne hunde skal straks dræbes og brændes.

For nogle måneder siden blev Ayatollah Makarem Shirazi stillet et spørgsmål om hundens renhed i forhold til Sharia. Et sådant sprøgsmål, der kaldes en istifta, er en opfrodring til at “producere” en fatwa med baggrund i Sharia.

Istifta’en drejede sig om, hvorfor en hund anses som værende et urent dyr under Sharia, trods at der ingen direkte henvisninger er til hunde i den Koranen.

I sit svar på istifta‘en understregede Ayatolla Makarem Shirazi, at under Sharia er hunden faktisk, en beskidt skabning, som ingen muslim bør røre ved og slet ikke holde som kæledyr.

Ayatollahen sagde at hundens urenhed er begrudnet i riwayahs, de pålidelige fortællinger overleveret fra Profeten Muhammad og hans omkreds. Adskillige af disse riwayahs er som følger:

“Som det fortælles af ‘Abdullah bin ‘Umar: Allahs apostel stod bagved ordren om, at hunde bør dræbes” (Bukhari, Bind 4, 540)

“Som det fortælles af Abu Huraia: ‘Allahs apostel sagde, “Den som holder en hund, skal trækkes en Qirat fra hans gode gerninger dagligt, medmindre hunden benyttes som vagthund for et landbrug eller kvæghold’” (Bukhari, Bind 3, 515)

I følge Abu Huraira (i en anden hadith) sagde Muhammed, “(…) medmindre den benyttes som vagthund for får eller i landbruget, eller til jagt.”

I en fortælling (hadith) af Abu Hazim til Abu Huraira: Sagde Muhammed, “En hund som anvendes til hyrdehund eller til jagt.”

Ayatolla Makarem Shirazi beskrev i sit regelsæt den nuværende iranske glæde ved hunde som “en blind efterligning af Vesten”,  noget som han mener vil resultere i “onde gerninger.”

*Xena er min hund……

Hans Erling Jensen



Den umulige dialog

Kan der føres en dialog mellem Islam og Vesten?

Af Cherif El-Aytouy

Svaret er:

En dialog, som ikke bare betyder, at ikke-muslimer skal rette ind efter islams og shariaens love og regler, er først mulig, når muslimer på alle plan accepterer følgende:

-       At livet i den moderne verden baseres på fakta og videnskab.

-       At enhver muslim har ret til at konvertere til andre religioner eller erklære sig ”ikke-troende”.

-       At lighed mellem mand og kvinde i alle henseender er essentielt.

-       At kritik af Koranen og profeten Muhammed både fra muslimer og andre er tilladt og en del af den moderne måde at skabe bedre mellemfolkelig forståelse.

-       At frihed og demokrati er nødvendigt for at et samfund kan udvikles

Desværre må jeg i dagens situation konkludere, at dialog er umulig, fordi alt for mange muslimer – og da specielt islamisterne og deres radikale gejstlige er fastlåste i gamle og ubrydelige holdninger, som for eksempel:

-       At brugen af fornuften betyder, at mennesket selv skal tænke sig til løsninger, hvilket ikke er tilladt, da koranen – som Allahs evige ord – anses at have svar på alt, og findes ikke løsningen eller forklaringen på et problem der, da findes det ikke!

-       At muslimer ikke tillades at konvertere til andre religioner, for i islam findes der i virkeligheden ikke andre religioner, da et af kernepunkterne i islam er, at islam gennem koranens ord annullerer og erstatter alle andre trosretninger. En muslim som forlader islam, betragtes derfor som ”Guds fjende” og i mange muslimske samfund straffes dette med døden – til ære for Allah!

-       At kvinder rangerer lavere end manden og ligger under for deres behag i alle livets sammenhænge. Kvinder kan således ikke betragte sig selv som ligeværdige med mænd. Det samme gør sig gældende for ikke-muslimer, der rangeres under ”muslimen” i en orden, hvor jøder og kristne ligger øverst for derefter at følges af hinduer, buddhister osv med ateister helt i bund!

-       At der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved koranen, da det jo er selveste Allahs ord og der i står jo også (33:21) at hans budbringer Muhammed er verdens mest perfekte menneske – da han er udvalgt af Allah. Kritik eller reformering af islam bliver derfor umuliggjort, hvilket igen gør en ligeværdig dialog komplet umulig.

-       At frihed og demokrati er imod Allahs ord, da det (demokrati) betyder at mennesker er frie til at vælge deres ledere, og leve som de vil, hvilket som bekendt ikke er forenelig med islam, som siger, at lederen er udpeget af Allah, og således ikke må modsiges. Mennesket har derfor ku n én måde at leve på og det er efter koranens anvisninger.

-       At livet og livets forhold er bestemt af Allah, som sørger for mennesker på jorden, så længe de underkaster sig Ham og optræder som Hans slaver. Livet på jorden som sådan er en periode, hvor man lader sig koste rundt af Allah og hans håndlangere i venten på det næste liv.

Alt taget i betragtning, foreslår jeg følgende:

For at kunne føre en dialog, skal islam reformeres. En reformation kan kun komme fra muslimerne selv. Alt i islam, som strider mod et moderne samfund og demokratiets respekt for det enkelte individ, skal først udførligt kategoriseres og siden skal de enkelte elementer sættes under lup af de muslimer, som virkelig ønsker at reformere og modernisere islam. Derefter kan der vælges fra Koranen og Hadith (fortællinger om profeten Muhammads udsagn og handlemåder), hvad der kan bruges i dag og i den nærmeste fremtid, for at muslimer bliver i stand til at leve i harmoni med den oplyste verden.

Det, der ikke kan bruges, må skæres fra og forsynes med med en fornuftig forklaring til modstanderne, altså fundamentalisterne, hvorfor det ikke kan bruges. Resultatet kunne blive en slags islamisk protestantisme.

For at noget sådant skal kunne gennemføres, kræves et rimeligt stort antal tapre muslimer, der tør tage udfordringen op, lægge intimideringerne, der uvilkårligt vil dukke op over hele verden, uden for sig selv, og arbejde målrettet med at skabe et nyt moderne islam.

Man kan i dag møde disse ildsjæle rundt om i verden, men desværre findes der ikke nogen større bevægelse på området. Disse modige mennesker er desuden tvunget til at leve under evig politibeskyttelse pga. trusler fra islamisterne og deres lakajer.

Jeg så gerne en organisation eller et netværk med en velordnet struktur, således at den overfor den øvrige verden har kraft til at optræde som en samlet bevægelse. En sådan gruppe vil helt sikkert kunne finde mange tilhængere, som vil støtte finansielt, politisk og moralsk i store dele af verden.

Jeg erkender også, at der findes mange, mægtige modstandere til reformtanken, på grund af de faktorer jeg har beskrevet ovenfor, og jeg ved at mange – både muslimer og ikke-muslimer – ryster på hovedet af mit forslag, idet de mener, at der ikke vil være noget islam tilbage, hvis alt det bagstræbene, overtroen og de superiore elementer fjernes fra de kanoniske skrifter. Måske sætter jeg endda mit eget liv i fare, ved bare at foreslå en sådan radikal reform, da sådanne vidtgående ændringer i islam kommer til at betyde, at de nuværende religiøse magtcentre og dermed menneskene, der styrer dem, vil lide skibbrud.

Men summa summarum er, at hvis ikke muslimer selv vil fortsætte at gå i neandertalernes fodspor, så skal der ske et eller andet meget radikalt.



Svensk presselogik

“Graverende journalistik” i nabolandet Sverige

Svenske skatteborgere betaler næsten 10 millioner for at eksportere pressefrihed til Rusland, samtidig med at Sveriges journalister mere eller mindre ydmygende har påtaget sig at selv forvalte en beskæmmende total censur, der ikke lader lande som Iran, Kina, Saudi Arabien med flere noget tilbage.

Af Hans Erling Jensen

Skatteborgerne betaler

Min gamle ven, Nuri Kino, fra Stockholm er en af tre udvalgte, der nu kan dele 9,5 million svenske kroner, der skal anvendes til et projekt i Rusland, hvor de tre, Kajsa Norell, Henrik Kaufholz og Nuri Kino skal undervise russiske journalister i at lave ”dybdeborende journalistik”. Pengene kommer fra SIDA, den svenske pedant til DANIDA.

De tre journalister er alle med i den svenske forening ”Gravende Journalister”.  Projektet kaldes for Scoop Russia og er kommet til ved et samarbejde mellem svenskerne og deres danske søsterorganisation FUJ (Foreningen for Undersøgende Journalistik).

Tilskuddet fra SIDA (950.000 Euro) er selvfølgelig betalt af de svenske skatteborgere, der selv lider kolossalt under, at Sveriges journalister ikke bare har påtaget sig at efterleve en beskæmmende total censur, der ikke lader lande som Iran, Kina, Saudi Arabien med flere noget tilbage, de har oven i købet påtaget sig rollen som politiske puritanere og opinionsdannere. I nyhedsverdenen er det nemlig vedtaget – blandt meget andet – af samtlige aktører, at for eksempel det opstilligsberettigede politiske parti, Sverigedemokraterne, altid skal omtales som ”Det fremmedfjendtlige parti, Sverigedemokraterne”*. Partiet udelukkes også til førvalgsdebatterne, selvom adskillige meningsmålinger – dem der er anonyme – giver Sverigedemokraterne mere end 5 % af de svenske stemmer.  Her er der ikke meget ”gravende journalistik” at hente – det er der i mod graverende set med retsstatsbrillerne.

*(Främlingsfientligt, betyder det samme som på dansk. Det vil sige, at SD skulle være fjendtlige imod mig, der bor her i Sverige, finner, tyskere, englændere – fortsæt selv listen. Dæmonisering går fint i Sverige, når det vender sig mod de svenskere, der er stolte af deres land og som er kritiske til det islam, der fylder mere og mere i debatten.)

 
 
 
 
 
 
 

Arne Anka som jeg lærte ham at kende på "Den Galne Kocken" i Sundbyberg!

Denne tegning siger jo alt om den svenske presse…..at tænke politisk korrekt inden man “taler” er jo halve pensum på journalisthögskolan!

Propagandaparadiset Sverige

I et land, hvor sorte Somalier, der voldtager svenske piger, undergår ”hvidmalende” Photoshopbehandlinger, før de eksponeres som eftersøgte i medierne – hvordan skal man egentlig så genkende dem – og slet ikke nævnes, når de endelig dømmes, kan man jo spekulere på, hvad det bliver, disse journalister kommer til at lære ud, til de åbenbart trængende russere! Måske kunne et kursus i Photoshop-billedbehandling have klaret sagen.

Ikke et ondt ord om min meget dygtige journalistven fra gamle dage. Det er ikke hans skyld, at Sveriges journalistkår er blevet en erhvervsgruppe med selvfornægtende propaganda og nyhedsfordrejning som indtægtskilde. Nuri har faktisk lavet rigtig journalistik fra områder i Mellemøsten, hvor kristne forfølges og trakasseres af sine muslimske ”fredsreligions venner”!  

Men alligevel! Næsten en million Euro for at lære andre det, som man selv kunne have, og det endda gratis, hvis bare nogle få journalister ville sætte mere ære i at passe sit job, end at fremføre de meninger Sveriges inkompetente politikere mener, er de helt rigtige! Snak’om at bedrage ”kunderne”!



3 gamle jødeforskrækkede fjolser

Vi tager lige et genoptryk fra maj dette år i anledning af Uffe Ellemans Israelfornedrende indlæg i debatten forleden!

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/377543:Danmark–Venstre-tager-afstand-fra-Ellemanns-kritik-af-Israel

En tanke over Muhammed, Mill og Elleman…

Efter årene med Jyllands Postens Muhammedtegninger i fokus, kan det måske være på sin plads at gå mere i dybden med ytringsfrihedens inderste væsen. I stedet for kun at glæde os over den danske exportstigning til USA – som helt klart er påvirket af vor regerings klare holdninger omkring Muhammedsagen – eller modsat ved hver given lejlighed at skælde statsministeren ud for sin urokkelighed i samme sag, er det måske mere etisk rigtigt, at begynde en dyberegående diskussion omkring, hvordan vi egentligt vil have det i fremtiden, og hvad vi skal gøre for at nå derhen.

Herunder tager jeg udgangspunkt i den britiske filosoffen John Stuart Mill som i sit koncept ”Positiv Frihed” argumenterer for, at en regering som en af sine største opgaver, har at sørge for at fjerne alle barrierer, der forhindrer folk i at udøve deres frihed. Det betyder ikke at det enkelte menneske skal have frihed til at skade andre. Et afgørende punkt i sammenhænget er, som Mill ser det, at fornærmelser ikke på nogen måde skal kunne henføres under begrebet “at skade andre”. Mill var, som jeg, tilhænger af total ytringsfrihed bortset fra i de sammenhænge, hvor ytringsfrihed ville lede til direkte skade af individer eller ejendom. Eksempelvis forsvarer Mills system ikke et menneske, der ægger en vred folkemængde op til at angribe andre mennesker eller skade andre menneskers ejendom.

Mill mente, at fri disjussion er vitalt for menneskelige fremskridt. Han argumenterede for at man aldrig kan være sikker på, at en fortiet holdning ikke indeholder en portion af sandheden. Samtidig mente han ganske smart, at selv forkerte holdninger kan have en vis værdi, idet disse gennem argumentationen er med til at bekræfte de sande holdninger. Hvis det ikke var nødvendigt at forsvare ens meninger, mente Mill, at de (meningerne) ville tørre ud og dø, og at man ville glemme, hvorfor man overhovedet havde dem. Mill argumenterede for, at modsatrettede holdninger og argumenter skulle fremmes. Jo mere accepteret en position er, jo vigtigere er det at have én til at fremføre det bedste modargument mod den, og hvis en sådan ikke kan findes, må den konstrueres, simpelthen med formålet at opretholde en kritisk granskning af den pågældende sandhed eller dogme.

I filosofins verden, ifølge Mill og selvfølgelig Voltaire med sin berømte, men desværre ofte misbrugte udtalelse, er alle former for diskussion tilladt. Men der findes alligevel regler. Selvopfundne eller udokumenterede argumenter skal selvfølgelig fremføres som det de er – nemlig konstuerede argumenter og ikke som fakta.

I den sidste tid har der været skrevet alt for lidt om Danmarks tidligere karismatiske udenrigsminister Uffe Elleman Jensens utrolige biografibrøler; nemlig den der med Muhammedtegningerne.

Havde det været en anden person, der havde skrevet sentensen, det hele drejer sig om; en person som Thøger Seidenfaden til exempel, så havde vi jo alle vidst, at han beskrev sin egen opfattelse af sagen, og ikke nødvendigvis et hændelsesforløb. Fordi han nu en gang er sådan og er kendt om ikke berygtet for sin meget venstreelitistisk auktoritære fason, der hellere omfavner andre elitister (uanset om de nu er religiøse eller politiske i sine dogmatiske vrangforestilliger). Men når Uffe Elleman Jensen skriver følgende i sin biografi omkring Flemming Roses opfordring til danske avistegnere om at tegne Muhammed ”som de opfatter ham”: ”…hermed gik han (Flemming Rose) videre end det angivelige udgangspunkt, idet han bestilte karikaturer af Profeten, og ikke bare tegninger”, så overskrider Uffe Elleman alle uskrevne regler, når det gælder om at behandle fakta og fabrikerede sandheder.

Det er underligt at de fleste mennesker i vor verden erkender nødvendigheden af at argumentere for ytringsfriheden. Men sidenhen, når ytringsfriheden presses til sit yderste, rejser de sig i mængden for at protestere. Kan det tænkende menneske virkelig ikke forstå, at om ikke ytringsfriheden kan anvendes i ekstreme tilfælde, da kan den jo ikke anvendes i noget tilfælde i det hele taget.

Jeg sad selv på Imperial i København og læste Jyllands Posten den morgen i september, da artiklen fandt vej til publiken. Vist fik jeg kaffen galt i halsen og vist udbrød jeg spontant henvendt til min svenske forretningsforbindelse: ”Så, nu bryder helvede da løs i Danmark!” Vist var det da tegninger, som jeg sad der og så på, men at de alle skulle opfattes som nedgørende karrikaturer, havde jeg på det tidspunkt ingen anelse om, og det fremgik da heller ikke af den tilknyttede artikel, at tegningerne var bestilt som karrikaturer.

Fakta var at kulturredaktøren på Jyllands Posten havde henvendt sig til tegnerne på baggrund af flere sager omkring teateraflysninger og anden indsatsfrafald på grund af udførernes angst og oplevelse af ubekvemhed ved at berøre Koranen og profeten Muhammed i forskellige sammenhænge – selv de mest uskyldige.

Rubriken på den medfølgende artikel forfattet af Flemming Rose var som følger: ”Komikeren Frank Hvam erkendte for nylig, at han ikke tør tage pis på Kora nen for åben tv-skærm.« I artiklen gives en række kendte eksempler på udført selvcensur når koranen eller profeten Muhammed havde været med i billedet på den ene eller den anden måde.

Det ser ikke ud som om der er ret mange ude i den store verden, der har læst artiklen, selvom vi var nogle ildsjæle, der mens det brændte mest på og uden at skele det mindste til ophavsretten, på eget initiativ oversatte den til så vanskelige sprog som både arabisk og (i denne sammenhæng) svensk!

Hvis Uffe Elleman bare havde læst slutningen, det sidste afsnit af artiklen, som i øvrigt findes overalt på nettet, så havde den tidligere så begavede journalist og statsmand ikke behøvet at blive totalt latterliggjort og udsat for de mere kildefølsomme forfatteres (som jeg selv) foragt, medynk og hovedpineeksalterende hovedrysten: (Her følger det sidste avsnit i brevet til tegnerne i Bladtegnernes forening)

Derfor har Morgenavisen Jyllands-Posten opfordret medlemmer af danske bladtegneres forening til at tegne Muhammed, som de ser ham. 12 ud af ca. 40 har besvaret henvendelsen, og vi bringer deres tegninger her på siden under eget navn.

Uffe Elleman har ikke ret til sin ytring ifølge Mill, idet den skader det land, som han i sit tidligere liv har representeret på den meget vigtige post som udenrigsminister. Han kunne måske undskyldes, hvis ytringen var sand. Men når ytringen til og med er en selvfabrikeret faktabid, da svider det. I vort samfund kan han ikke straffes for at forvride sandheden. I de lande hvis opførsel han mer eller mindre direkte forsvarer, straffer man folk for st sige sandheden. Det må da give folk med almindeligt omløb bag pandebenet noget at tænke over og få en del af disse til at fare i blækhuset hellere end at brænde Ellemans hus eller hans biografi af. Det er jo ikke en tradition vi værdsætter så højt i vor del af verden. Men nej, det er bedre at fortsætte ind i mørket og kaste Mill og Voltaire på bålet mens vi sætter os ned og nyder halalgryden sammen med de ny-vesteuropæere som helst ser Mill brænde i helvede sammen med hans ideer om ytringsfrihed, undtagen når det gælder om at kritisere det gudløse samfund som vi lever i.

Vi behøver kritiken overalt i vort samfund for at udvikles. Et demokrati kan ikke overleve særlig længe uden ytringsfrihed. Friheden til at diskutere, hvad man vil, til at tænke anderledes og med frihed og ret til at fornærme og dermed enda krænke! Af og til kan kritik jo være fornærmende, hvis ikke i sit indhold, så på den måde kritiken fremføres. I mange tilfælde er det modtageren, der vælger at lade sig fornærme hellere end at reflektere over den udtalte kritik. Til andre tider kan kritiken være ren provokation. Efter Mills model er kritik, selv i den sidste form, nyttig. Fordi den skaber muligheden for modargumentation. I sagen med Muhammedtegningerne fandtes der ingen modargumentation hos de som demonstrerede og brændte flag og ambasseder for at vise sin utilfredshed med den publicerede opfattelse af Muhammed (og dermed Islam), kun utilsløret vold og had.

Mange elitister fra forskellige fraktioner har valgt en linie, som fortsætter linjen fra forsvaret for 9/11, Bali, Madrid og London. Det er ”stakkels fattige mennesker uden håb” linien. Men den holder ikke for en filosofisk granskning, ej heller en historisk. Alle store revolutioner er iscensatte af dogmatisk indstillede taktikere, der har anvendt sine forføriske talenter til at sætte masserne i bevægelse, alle med et løfte til deltagerne om at opnå adgang til paradiset (hvad nu paradiset er blevet udmalet som i den enkelte situation). Dette paradis har altid og uden undtagelse udmøntet sig i et dystopisk samfund! Hill var den første som anvende begrebet ”dystopi” som en modpol til utopia! I moderne oversættelse kan man vel sige, at dystopi er resultatet som fremkommer, når kritik ikke længere er tilladt og menneskens spørgsmål eller skeptisism mod det de ser eller oplever, bliver besvaret med vold og undertrykkelse.

Det er vigtigt for mig at understrege, at Mills også er berømt for at være en af de første og stærkeste mandlige tilhængere af kvindernes frigørelse. Hans bog, The Subjection of Women (oversatt af Georg Brandes), er en af de tidligste om emnet af en mandlig forfatter. Mills mente, at undertrykkelsen af kvinder var en af de få tilbageværende levn fra gamle tider – et levn som forhindrede menneskehedens fremskridt. Dette var en sag han aktivt støttede gennem hele sit liv – bl.a. med artikler til aviser og taler.

Hvad der forekommer mig helt absurt i denne tid, er at mange prominente mennesker, med åben pande kan forsvare en religion som har alle dystopiens kendetegn – og ikke engang den intelligente skabningens evne til at forsøge på at give sig ud for noget andet, men det er jeg egentligt tilfreds med, for en ulv uden fåreklæder er trods alt lettere at genkende som det den er!

Uffe Elleman burde i mine øjne købe nye briller, en billedbog med ulve og en biografi om John Stuart Mill. Sidenhen kan han måske slippes ind i debatten igen. Men egentligt så foretrækker jeg nok Mill. Han ændrer i hvert fald ikke på noget af det, han hidtil har stået for!

Hans Erling Jensen



Hvilket Islam vil du have?

Cherif dissekerer Islam i 58 dele!

Cherif El-Aytouy for Kristelig Dagblad & Eticha


Reform er nødvendig

For fem år siden indså jeg, at jeg selv måtte gøre noget, hvis jeg nogensinde skulle gøre mig håb om at opleve et reformeret, kærligt og fredeligt islam! Jeg, som er født muslim, og hele mit liv har levet blandt kristne og jøder, har desværre for længe siden måttet erkende, at vore fælles modstandere, de radikale og fundamentalistiske muslimer, ikke er i stand til at føre en dialog på de præmisser, der eksisterer i den vestlige kultur, hvor vi undersøger og diskuterer alt, vi kommer i nærheden af.

Mens vi anvender atomfysik, supercomputere og genetik i vores dagligdag, ser det for mig ud som om, ni ud af ti muslimer befinder sig på et intellektuelt niveau, som ikke har udviklet sig i 1,000 år. Tiden har de brugt til at drøfte nytteløs religiøs symbolik, for eksempel om man skal krydse en dørtrin med venstre eller højre fod først, hvilket har medført at de allerfleste af verdens 1,5 miljarder muslimer desværre ikke ejer evnen til at ræsonnere frit.

Uanset hvordan man rejser spørgsmålet: Kan islams hellige tekster stadigvæk anvendes i et moderne samfund? Eller hvilke ændringer eller rettelser man eventuelt kunne indføre for at skabe nutidige betydninger, får vi kun ét svar fra de radikale muslimer: “Alt, hvad du siger, uanset hvordan du siger det, er det kritik af islam, og derfor vil vi ikke høre på dig”.

I Vesten er det helt uhørt, at det ikke går at diskutere noget, der blev nedskrevet for fjorten hundrede år siden. I en række muslimske lande er Korankritik, hvor positivt den end fremføres, forbundet med strenge fængselsstraffe – visse steder endda med dødsstraf! Derfor findes der alt for få muslimske intellektuelle, som arbejder med forandring. De gør det med livet som indsats.

De fleste muslimske landes regeringer er ikke interesserede i reformer, enten fordi de er afhængige af de mægtige religiøse institutioners velvilje, eller også fordi de selv anvender religionen til at holde deres folkeskarer nede med hjælp af uvidenhedsvåbnet! Vi i Vesten bliver nødt til at støtte de få muslimske intellektuelle, der arbejder for reformer, således at en forandring kan komme indefra. For vi kan ligeså godt se i øjnene, at vi, der kommer udefra, ikke har nogen påtrykningskraft uanset, hvordan vi formulerer os eller hvilke tungtvejende argumenter, vi har med os i bagagen.

Islam på 58 måder…

Desværre viser de vestlige landes fysiske indsatser i både Irak og Afghanistan, at alt det gode, dette kunne tilføre de førhen undertrykte befolkninger, bliver groft undermineret af højtråbende imamer, der beskylder deres ”befriere” for at være korsfarere, der vil udrydde islam.

Der findes kun et islam, skriger de radikale fundamentalister ud over verden til alle, der gider høre? Men når man tager i betragtning, at der findes 57 muslimske lande i verden, og hver af dem praktiserer sin egen version af islam i overensstemmelse med folkets lokale fortolkning, så er opfattelsen af, at der er ét, og kun ét, islam, både absurd, vildledende og selvdestruktiv.

Det er den kendsgerning, der forklarer, hvorfor mange har opfattelsen af, at der findes et fjendtligt radikalt islam, mens andre mener, at der findes et moderat og venligtsindet islam. De to begreber modsiger ikke hinanden, fordi der rent faktisk eksisterer 57 forskellige versioner af islam, hvoraf nogle er godartede, og andre er ondartede. Selv er jeg tilhænger af en 58:e version af islam. Det er den version, jeg har udformet og beskrevet i min bog “Nutidens Muslim”, og som giver råd om, hvordan islam kan praktiseres, af muslimer i Vesten uden at kræve særlige hensyn til eller er til gene for deres værter.

En muslim bør identificere sig med sit land ikke med sin religion. Man er Saudi-muslim, tyrkisk muslim, pakistansk muslim, eller egyptisk muslim osv. Radikale muslimers snak om at alle muslimer tilhører en ”nation”, er det rene vrøvl. Det er endnu en islamisk myte skabt af autoritative verdensherskerdrømmere!

Hvordan kan visse muslimer i fuldt alvor påstå, at islam er ens over hele verden, når den er delt i 3 hovedretninger – sunni 60%, Shi’a 30% og Khawarrij 10%, der dagligt bekriger hinanden, og disse er delt op i 8 ”skoler”, under hvilke der findes mere end 70 forskellige sekter, hver med sit særpræg og sine følgesvende, som fortolker og praktiserer religionen forskelligt?

Selvom muslimer i Egypten og Saudi Arabien er sunnier, så praktiseres religionen helt forskelligt i de to lande. Mange af de 70 sekter forekommer i flere lande. Nogle er dog forbudt i visse lande, hvor medlemmerne risikerer dødsstraf.

Myten om at der kun findes ét islam punkteres godt og grundigt af muslimerne selv, når de dag efter dag fører krig mod hinanden eller myrder hinanden i blodige attentater, fordi de mener, at ”de andre” følger en anden version, der ikke er det rigtige ”islam”.

Sharia

Samme sag gælder for ”sharia” (muslimsk lov). Sharia er et ”lovkompleks” skabt med hjælp af Koranen, hadith (fortællinger angiveligt fra Muhammed), Fikh (Koranens fortolkninger), sunna (islams principper) og sira (biografier om Muhammed). Dem der går ind for sharia hævder på det kraftigste, at alle sharialove er guddommelige, fordi de har baggrund i haditherne, altså Muhammeds ord. Sharia kan ikke diskuteres, kritiseres, ændres eller stemmes om.

At pille pynten af sharias guddommelighed er næsten enklere, end at punktere myten om det eneste ene islam. Der findes mindst ti alternative hadith samlinger, bestående af 20.000 regler udvalgt blandt utrolige 600.000 hadither. Når vi så ved, at det er mennesker, der aldrig har været i nærheden af profeten Muhammed, som har samlet og nedskrevet disse fortællinger mere end 200 år efter Muhammeds død, kan man med rette stille spørgsmålet: ”Hvordan kan de få guddommelig status – menneskeskabte som de er?”

De 20,000 regler, der er valgt ud, er delt på 13 sæt af sharialove, som ikke alene er forskellige fra hinanden, men de er også i mange tilfælde direkte modstridende. Når islamister derfor påstår at der findes en bestemt sharialov, som de refererer til hele tiden, ja så lyver de simpelthen, fordi de udtrykker det, de gerne ville have var sandt – men som de godt ved, ikke er det!.

Der er eksempler på, at en person er dømt til døden efter sharialoven, men sidenhen bliver frifundet af et andet sæt sharialove. Det viser med al tydelighed, hvor ubrugelig sharia er som lov. Værd at nævne her er, at der findes en dom fra den Europadomstolen fra 2003, som siger at sharia er uforenelig med demokratiets fundamentale principper og således strider mod vestlige værdier og love.

Nu vil jeg gerne spørge enhver muslim, som siger at jeg og alle andre andre, der tænker som mig, ikke er ægte muslimer: Hvilket islam taler du om? Hvilken hadith taler du om? Hvilken samling? Hvilket sharia taler du om?

På samme måde, vil jeg bede alle ikke-muslimer om at betragte muslimer som enkeltpersoner og ikke anklage alle over en kam for at være lige så radikale og rabiate, som de muslimer, der henviser til deres egen ubrugelige version af islam for at retfærdiggøre de mange afskyelige handlinger, udført i religionens navn, og som vi alle lider så meget under.

Tiden er kommet til at klarsprog til enhver muslim, der undskylder sig med ordene: ”Det er islam, der forlanger, at jeg handler på den måde”. Svaret skal være højt og fyndigt: ”Vi accepterer ikke din version af islam, du må finde en version, som ikke foreskriver specielle regler for dig og ikke fordømmer andre, ellers kan du ikke leve blandt os!”



Tror du bøsser vil ha tæsk?

Tror du muslimer vil have blå øjne?

Netavisen “180 grader” præsenterer i dag en klumme af Lars Kragh Andersen, der blandt andet skriver:

Jeg går ikke sjældent forbi Københavns Rådhusplads for at frekventere diverse værtshuse i indre by og i aftes var ingen undtagelse. Dog faldt jeg denne gang over en reklame for ”stophadforbrydelser.dk”, der var ophængt som et meget stort banner på Rådhuspladsen med teksten: ”Tror du muslimer be’r om blå øjne?”.

Læs hele “klummen” her: http://www.180grader.dk/Krimi/gerningsmaend-bliver-ofre-–-for-dine-skattepenge

På Eticha har vi ændret lidt på billedet og håber dermed, at vi kan tilføre debatten en smule af den retfærdighed, som Lars Kragh Andersen efterspørger. Man kan jo også bytte “bøsser” ud med “jøder”, eller hvad med teksten: “Tror du, danske piger beder om at blive voldtaget?” Fantasien sætter ingen grænser i dette tilfælde.

 

Hans E J



Cherif & Trykkefrihedsselskabet

For et år siden var jeg stadigvæk optimist og mente, at bare man gav det tid nok, så ville de unge muslimer i Danmark finde en vej, der lignede min, hvor religionen træder helt i baggrunden, og det bliver det at lykkes socialt og karrieremæssigt i samfundet, som er det primære og dermed det, der er værd at efterstræbe. Det var med den baggrund, og for at manifestere, at jeg ikke stod bag ved den eksakte udtalelse, som Lars nu er havnet i retsmaskineriet for, at jeg valgte at melde mig ud af Trykkefrihedsselskabet. Jeg var virkelig i syv sind, men følte at jeg måtte følge den bløde linje, som jeg lagde op til i min ide om ”Nutidens Muslim”.

Sådan skriver Cherif El-Aytouy i dag for Sappho & Eticha

 

Uvurderlig ytringsfrihed

Når jeg meldte mig ud af Trykkefrihedsselskabet efter Lars Hedegaards udtalelser i dogmeinterviewet i december sidste år, var det ikke fordi, jeg ikke går ind for ytringsfrihed. Med min baggrund har ytringsfriheden – retten til at sige, hvad man virkelig mener – en helt særlig værdi. I den verden, hvor jeg selv stammer fra, er ytringsfriheden forbeholdt dem, der siger det, herskere mener er rigtigt at sige. Jer er dansker med stort D! Efter 42 år i Danmark har jeg lært at sætte overordentlig stor pris på Danmark og danskere, som vi virkelig er. Vi er ikke altid enige, men vi har en stor tradition for at diskutere vores uenighed – højt og tydeligt. Men vi slår ikke hinanden ihjel over vore politiske meninger, som det af og til sker andre steder. Vi anvender vores tunge til at tale med, vores pen til at skrive med og vores hænder til at gestikulere og slå i bordet med. Det er ikke almindelige danskere, der stikker med knive og trækker revolveren frem, hver gang de er uenige.

Grebet af stemningen

Det var da også kun ord, da Lars Hedegaard under en løs og uforberedt samtale foran et rullende stilkamera kom for skade at udtrykke sig på en sådan måde, at det i det halve Danmark lød som om, at han mente, at alle muslimer voldtager deres døtre. Det var godt nok barske ord, og vi ved jo alle nu, hvordan det blev sendt rundt i pressen med en dignitet som ”dette års danske tsunami”. 

Jeg blev grebet af stemningen. Jeg er jo trods alt født muslim, og jeg havde på daværende tidspunkt brugt tiden siden 2006, da jeg kom hjem fra mit ufrivillige ophold i fængslet i Abu Dhabi – for ytringsfrihedens skyld – til at skabe en ny platform for muslimer i Vesten og da først og fremmest i Danmark. Konceptet hedder ”Nutidens Muslim”, og jeg har til og med skrevet en bog, der redegør hvorfor, hvordan og hvorhen jeg gerne så, det hele skulle gå med muslimske indvandrere.

For et år siden var jeg stadigvæk optimist og mente, at bare man gav det tid nok, så ville de unge muslimer i Danmark finde en vej, der lignede min, hvor religionen træder helt i baggrunden, og det bliver det at lykkes socialt og karrieremæssigt i samfundet, som er det primære og dermed det, der er værd at efterstræbe. Det var med den baggrund, og for at manifestere, at jeg ikke stod bag ved den eksakte udtalelse, som Lars nu er havnet i retsmaskineriet for, at jeg valgte at melde mig ud af Trykkefrihedsselskabet. Jeg var virkelig i syv sind, men følte at jeg måtte følge den bløde linje, som jeg lagde op til i min ide om ”Nutidens Muslim”.

Hjernevask af unge muslimer

Desværre må jeg indrømme i dag, at mine bestræbelser blev nedkæmpet af rabiate muslimer, som holder fast ved den form for islam, der er helt uforenelig med både demokrati og trykkefrihed. Dette takket være både herboende samt den kontinuerlige tilstrømning af fremmede imamer, der får uimodsagt for lov til regelmæssigt at hjernevaske de unge muslimer i Danmark og resten af Europa, så disse imamer kan sikre sig, at de unge bliver modstandere af den måde, vi lever på og dermed sin egen integration.

Jeg må også erkende, at jeg sidenhen har læst mange lignende udsagn, der generaliserer på samme måde som de to omtalte udtalelser – men som ikke handler om muslimer – uden at det ubetinget betyder ”alle” (Det har i hvert fald aldrig ført til anmeldelser, når det gælder udsagn om etniske danskere). Jeg har også erfaret, hvordan muslimer nu ”overfalder” alle, der ikke udtrykker sig korrekt – det vil sige, som ”de” vil have det. Nå ja, I har måske læst noget af det jeg har skrevet til forskellige aviser og blogge under de forgangne 12 måneder. Der kan I jo se, at jeg ikke lægger fingrene i mellem, når det gælder om at kritisere de falske ofre, som vi kender så godt – nemlig muslimerne.

Jeg har også påpeget, at de, der understøtter mulighederne for at udnytte offermentaliteten, er de danske politikere på venstrefløjen, som er mere interesserede i magt, end de er i religion, ytringsfrihed og deres mindre bemidlede rygklappere!

Trykkefrihedsselskabet nødvendigt

Jeg ved jo om nogen, at man kan komme til at sige ting, så de lyder forkert – og det også selv om man er god til dansk. Men det skal i min verden ikke betyde, at man skal retsforfølges for det, når man ellers har gjort et stort stykke arbejde for sit land. Den dag vi mister distancen til os selv og ikke længere vil forstå ironi og sarkasme – som for eksempel Langballes bemærkning, omkring det Lars Hedegaard tidligere havde sagt – da kan vi jo ikke åbne munden mere. Det betyder så også, at de, der kommer og vil bo i Danmark, bliver nødt til at lære sig den danske måde at udtrykke sig på. Ellers vil de blive tvunget til at stå på politistationen hver mandag morgen med en stak af anmeldelser mod mennesker, der anvender det danske sprog, som danskere nu har for vane.Og som jeg skrev i en kronik i Jyllands Posten for nylig, så kan det jo ikke være meningen, at man skal have en advokat i hånden, hver gang man går en tur.

Med andre ord, jeg har taget et nyt standpunkt – end det jeg havde tidligere (Som en god gammel socialdemokrat engang sagde). Trykkefrihedsselskabet har en nødvendig funktion – det har denne sag med Hedegaard og Langballe vist!

Jeg anvendte en rigtig demokratisk metode, til at fortælle, at det der, lige i det øjeblik blev sagt, det var jeg ikke helt tilfreds med. Så jeg meldte mig ud af foreningen. Men at slæbe Hedegaard og Langballe i retten for at sige noget, som man ikke kan lide – det er sådant noget, som hører hjemme i lande, vi her i Danmark ikke vil sammenligne os med.

For nogle dage siden var jeg derfor medforfatter i Eticha.dk til et ”Åbent Brev til Statsadvokaten i København”, hvor jeg på det bestemteste protesterer mod, at det er Hedegaard og Langballe som havner i retten, i stedet for dem der er skyldige til det, som de to taler om i deres respektive udtalelser sidste vinter jul. Stads- og rigsadvokaten burde fokusere på de ægte kriminelle og ikke på dem, der peger på de onde gerninger.

Så nu har jeg på god demokratisk vis valgt at melde mig ind i Trykkefrihedsselskabet igen for at støtte ytringsfriheden fuldt ud – som vi skal være stolte af og værne om i Danmark – og i protest mod § 140 og § 266b.  Jeg vil altid støtte Lars Hedegaads, Jesper Langalles og alle andres ret til at sige det, de mener uden at skulle frygte rabiate muslimers hævn eller en paragrafridende anklager

Vi kan altid skælde dem ud i debatterne, og når vi mødes, men det er ikke et demokrati værdigt at bruge anklagebænken for at diskutere meninger.



Sverige Judenfrei

Det går ikke godt for jøderne i Sverige

Mens Tøger Seidenfaden fidelt beder om undskyldning for sin ”fanatiske ide” om at trykke en tegning af Kurt Westergaard, bare fordi denne er på nogle ”harmløse” korantilbederes dødsliste, ja så beder de svenske jøder for sine liv! Tøger Seidenfaden havde dog en villig tilhører i Faisal Yamani, sagføreren, der foruden at være søn af en kendt ”olieminister” også repræsenterer 94.712 personer, der siger sig være efterkommere af Muhammed (den selvbestaltede profet). Yamani tog med stolthed mod Tøgers fremstrakte og undskyldende hånd. En så god lytter er det svært for jøderne i Sverige at finde. Ingen Fredrik Reinfeldt (svensk statsminister) og da slet ingen Ilmar Repalau (borgmester i Malmø).

Det er Det Jødiske Centralråd i Sverige, som forgæves har søgt om penge hos regeringen for at kunne forstærke sikkerheden for jøderne i Sverige, gennem at installere kameraer, anvende skudsikkert glas visse steder samt installation af sikkerhedsdøre i en lang række bygninger. Desværre hører den moderate regering ikke på det øre, selv om det står klart, at de såkaldte ”hate-crimes” mod jøder i Sverige er stærkt tiltagende.

Når vi på Eticha for nogle dage siden forsøgte at stille sagen med de ”æresmyrdede” piger op i et proportiornerligt forhold til andre foreteelser, viste det sig at størrelsesforholdene ikke hang sammen med numeriske briller. Det gør det heller ikke når det gælder hate-crimes i Sverige, hvor den offentlige kriminalstatistik viser, at hvor de antijødiske hadeforbrydelser er i stærk stigende så falder de antiislamske. Ud af 600 antireligions hadeforbrydelser i 2009 var næsten halvdelen rettet mod jøder, en forøgelse med næsten 60% fra året inden. Kun en tredjedel af de begåede svenske hate-crimes var vendt mod muslimer. 30% mindre end året inden.

I Sverige findes der omkring 600.000 muslimer og 20.000 jøder. Når man derfor ser på tallene, der dækker hadeforbrydelser så får man nogle proportioner, der absolut bør undersøges og det ”snabbt” som bare pokker!  At en regering ikke gider at varetage et jødisk mindretals interesser, når de trakasseres med bomber og tæsk på gaden i et forholdstal der ligger 36 gange højere end den samme forbrydelse rettet mod muslimer, der næsten per definition er beskyttet mod al dårlig omtale – de tilhører jo fredens religion!

Hvem tror I så står for hadeforbrydelserne mod jøderne i Sverige? Nå ja det gør jo den ungdommelige skare, der tilhører fredens religion – muslimer får vi jo ikke lov til at kalde dem!

Jeg siger bare, i Sverige er der ikke jøder nok til et holocaust, og vist kan dem, der er der bare rejse derfra. Alt er jo bedst, når det er ”juden-frei” – ”eller hur”?

Hans Erling Jensen på plads…..


Lad os så få den kirke i Mekka

…eller, “if you call that trade you can have it”!

I 1984 var jeg sekretær på et symposium i Oslo, hvor mere end 500 delegerede fra hele verden samledes på SAS hotellet midt i den norske hovedstad for at diskutere forskellige kommercielle ting og sager under denne fælles overskrift: ”THE NEW WORLD OF PRODUCTIVITY”.

Hovedtaleren var Mr Rand Vincent Araskog, dengang Managing Director og Chairman of The Board for  ITT International. Hans afsluttende bemærkning, står stadigvæk prentet i min hukommelse, som et urokkeligt monument for det, der egentligt er kernen i al handel – og her mener jeg handel i ordets absolut rummeligste betydning!

”Last year Japan exported for an amount of 2 billion dollars cars to the United States. In the US we exported cars for around 100 million dollars during the same period! If you call that trade you can have it!”

I 2010 opfordrede en gruppe personer i Danmark biskoppen I Roskilde, Peter Fischer-Møller, til at starte en offentlig protest mod forfølgelsen af kristne i Irak og kopterne i blandt andet Ægypten. Det mente biskoppen var en dårlig ide, fordi det ville gå ud over ”herboende muslimer” – som samtidig har ansøgt om bygge tilladelse til at bygge en stormoske 200 meter fra biskoppens egen domæne, Roskilde Domkirke!

Vi ved alle sammen, at muslimske organisationer med finansiering fra Saudi Arabien har fået tilladelse af New Yorks bystyre til at bygge en moske lige op og ned af ”Ground Zero”. Der foreligger ikke noget notat om, at forbuddet mod at bygge kristne kirker, hinduistiske templer, jødiske synagoger eller andre ikke muslimske bedehuse i Mekka – eller for den sags skyld resten af Saudi Arabien og de fleste øvrige islamiske lande – er blevet ophævet, endsige anfægtet.

Lad mig låne Mr Rand Vincent Araskogs ord til at sætte dette i perspektiv!

If you call that trade you can have it!

 

Hans Erling Jensen



Anklagemyndigheden i Danmark går barbarernes ærinde

Åbent brev til Statsadvokaten i København

Det føles ikke rigtigt, når anklagemyndigheden i Danmark går barbarernes ærinde! Sådan ser det nemlig ud, når Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet, og Jesper Langballe, medlem af Folketinget, i disse dage slæbes for retten, for at have gjort opmærksom på et barbari, der udmærker sig ved sine følelseskolde, udspekulerede metoder og sit totale fravær af empati med sine værgeløse ofre.

Vær med til at skrive under på protesten: Send en mail til hej@eticha.dk

FN rapport støtter udsagnene om vold og drab i muslimske familier

Allerede i marts måned dette år, offentliggjordes en rapport, hvor FN’s højkommissær for Menneskerettigheder, Navi Pillay, peger på den ufattelige forekomst at vold begået mod kvinder.

Rapporten indledes med følgende hårrejsende ordlyd, der giver selv garvede informationsjægere som undertegnede kuldegysninger.

“It has been estimated that as many as one in three women across the world has been beaten, raped or otherwise abused during the course of her lifetime. And the most common source of such violence comes from within the family. Amongst the most extreme forms of abuse is what is known as ‘honour killing.“

 

“Most of the 5,000 honour killings reported to take place every year around the world do not make the news, nor do the other myriad forms of violence inflicted on women and girls by husbands, fathers, sons, brothers, uncles and other male – and sometimes even female – family members.”

Det er værd at bemærke ordet “reported”. Hvilken faktor kan vi med rimelighed multiplicere tallet 5.000 med for at få med “the unreported” æresdrab. Den type, der i Tyskland kaldes for “altan-piger” og i Sverige “Balkon tjejer” – altså dem, der rubriceres som selvmord ved “at kaste sig” ud fra altanen!

Disse pigers skæbne får ikke megen oprejsning her i landet. At Lars Hedegaard og Jesper Langballe trækkes i retten for at have gjort alvorligt opmærksom på fænomenet, at “muslimer voldtager deres egne børn” respektive ”myrder deres døtre”, slår til gengæld mod ofrene, de unge pigers, kranke skæbne, som om æresdrab ikke foregår i nogen større udstrækning.

Det er derfor en skændsel, at det er Hedegaard og Langballe, der retsforfølges, når det i virkeligheden er de mennesker, der blindt følger de barbariske traditioner om kvindens status som bærere af familiens ære, og som underbygges og forherliges i specielt islams kanoniske skrifter, der burde slæbes for retten og fratages deres status som ligeværdig resten af menneskeheden.

Hvad er så, ”ikke nogen større udstrækning”?

Ved terrorangrebene (som de amerikanske medier nu kalder ”fly-angrebet”) på WTC og Pentagon i september 2001 omkom mere end 3.000 mennesker. Hvis man gør den plads op, disse mennesker og deres skæbne har fået i medierne over hele verden – som de naturligvis har fortjent – med den plads de 45.000 registrerede ”æresdræbte” unge kvinder har fået i årene fra 2001 til 2010 (ifølge FN’s højkommissær for Menneskerettigheder), så må jeg med beskæmmelse erkende, at disse mange – hovedsageligt – unge kvinder og døtre af overvejende muslimer, ikke fylder en brøkdel så meget i medierne som ofrene for det muslimsk inspirerede jihad-angreb på USA.

Vi her på Eticha opfordrer derfor alle tænkende mennesker, der anser at denne ”matematiske formel” burde medføre en øjeblikkelig henlæggelse af de verserende sager mod Lars Hedegaard og Jesper Langballe for overtrædelse af paragraf 266b. Sandheden skal ikke kunne retsforfølges i en retsstat som Danmark!

Vil du være medunderskriver på denne henvendelse,
så send navn og e-mail adresse til hej@eticha.dk

Medunderskrivere af dette brev:

Farshad Kholgi, skuespiller, entertainer, debattør
Nicolai Sennels, psykolog, forfatter
Hans Erling Jensen
, redaktør, entreprenør, debattør
Kim Møller
, historiker, redaktør og forfatter
Cherif El-Aytouy
, forfatter, debattør, foredragsholder
Karina Meldgaard Adsbøl, folketingskandidat DF, Kolding
Rachel Adelberg Johansen, sygeplejerske, debattør
Ebbe Talleruphuus, pens. Orlogskaptajn
Knud Eriksen, advokat & debbattør
Bodil Sylvest Jensen, Sønderborg
Jørgen Sylvest Jensen, Sønderborg
Svend Mellhorn, Odense/Berlin
Anne Marie Buch, læge
Henrik Ræder Clausen, Århus
Firoozeh Bazrafkan, kunstner, debattør
Ewa Samvik, systemadministratør
Flemming Christensen, pens. krim.ass
Maria Johannesen, debattør
Gertrud Galster, debattør (Spydpigen)
Allan D. Hansen, musiker, filosof, Torremolinos
Vivi Hansen
Adrian Hjelmslund, København
Ian A. Jensen, pens., debattør, Skive
Ip michael, Kolding
John E. Martinsen
Arne Rasmussen, Curitiba, Brasilien
Helle Georgsen
Nis Weihrauch, Søborg
Charlotte Aarea
Poul Berg, Bogtrykker, Als
Niels B. Larsen
Lars Hansen, Frederiksberg, Fysioterapeut
Jørgen Olsen, http://synopsis-olsen.blogspot.com/
Tomas Kierstein, Ørum Djurs
Vivi Andersen, Middelfart
Kur Hansen, Jylland
Poul Mikkelsen
Leif Barbre Knudsen, Hørsholm
Mads Nørregaard Nielsen, Færøerne
Kai Mikkelsen
Harry Vinter, bibliotekar
Hans Erik Adsbøl, byrådsmedlem, Kolding
Kasper Mejlhede, Nyborg
Engers Iversen, Fanø
Søren Just Andersen, Viborg
Arne Brandt Rasmussen, Fredericia
Carsten horn, Brøndby
Kim Freyberg
Allan Fibecker
Knud Andersen
Kim Serritslev, København
Pernille Budolph-Larsen, Virum
Niels Hertz Jensen
Mads Rasmussen, stud. hist. Kbh
Heinrich Frostholm
Vibeke Meng, Bibliotekar. Skanderborg
Erik Guldager, Galleriejer, Skanderborg
Arne Lago von Kappelgaard, Herlev
Poul E Damtoft, Handelsmand, Viborg
Flemming Madsen, Esbjerg
Karen Worsaae
Karsten Munk
Morten Petersen, Næstved
Walter Steffen Nielsen, lærer, København
Ruzbeh Asbert,  Tandlæge
Ulla Lauridsen, Odense
Søren Ferling, København
Fritz Søby
Charles Nielsen, Brædstrup
Ualla Lauridsen, Odense
Ruzbeh Asbert,  Tandlaege
Peter Hvidtved Larsen, Randers
Kenneth Larsson. Socialarbejder
Jørn Boye, pensioneret maskinmester
Toni Sørensen, Haiti
Kjetil Lander Hansen
Nick Bang
Birthe Holm
Laila Remmer
Danny Grønbech
John Pedersen, direktør

Med venlig Hilsen

Cherif El-Ayouty & Hans Erling Jensen

Lænke til FN’s rapport: Statement by the UN High Commissioner for Human Rights, Navi Pillay



Happy Ramadan...

Tror det eller ej, ude i kommunerne og uddannelsesinstitutionerne findes der nu en række anbefalinger, der går på at opfylde ramadan-behovet for muslimske elever i offentlige skoler

Af Cherif El-Ayouty for Eticha og Berlingske

Den nye måne, der signalerer indgangen til Ramadan, er endnu en uge borte, men iderigdommen, for at imødekomme de mange uintegrerede muslimers (ofte uudtalte ønsker) under den islamiske hellige måned, har allerede længe været i gang.

Tror det eller ej, ude i kommunerne og uddannelsesinstitutionerne findes der nu en række anbefalinger, der går på at opfylde ramadan-behovet for muslimske elever i offentlige skoler. Disse rekommandationer handler om ”ingen svømmeundervisning” – da muligheden for at sluge vand er meget stor, og det må man jo som bekendt ikke under ramadan – ”ingen seksualundervisning”, da muslimer jo skal undgå seksuelle tanker. Man har sågar planer om at henlægge prøver og eksamener til en senere tid, da forberedelserne til disse under fasten kan blive en for stor udfordring. Planerne indbefatter også, at reservere et større areal for daglige bønner og undgå alle forældremøder om aftenen, da det jo visserligen er en meget travl periode for muslimske familier! Det er endnu uklart om musikklasserne også skal annulleres på grund af ramadan.

Men hvorfor er det bare muslimer, der skal fritages for bestemte aktiviteter? Hvorfor ikke alle studerende, så at muslimer ikke skal føle sig dårligere stillet end resten af studenterne – eller måske omvendt?

Sådan en politik er helt vanvittig, da den griber ind i resten af samfundets aktiviteter og derfor er komplet uacceptabel.

Som en vel integreret muslim med 42 års erfaring i landet, finder jeg det helt forkert, at alle der har sin daglige gang i skolerne på den måde tvinges til at tage hensyn til islamiske regler, når disse regler ingen betydning har for ikke-muslimer, som trods alt udgør den overvældende majoritet. Hvorfor findes der forresten ingen regler overhovedet for at imødekomme jøder, buddhister og hinduer? Jeg spørger bare!

Med min baggrund her i landet ved jeg, at hver gang myndighederne optræder eftergivende overfor muslimske ønsker om særbehandling, er dette yderst skadelig for moderate muslimer, der ønsker at tage del i samfundet på lige fod med andre, integrere sig og give deres efterkommere et godt liv i Danmark. Den slags politik, det her drejer sig om, baner i stedet vejen for rabiate og fundamentalistiske muslimer med våde drømme om Danmark som en kalifatstat med shariaen som grundlov.

Jeg vil ikke have et sådant Danmark!

Med venlig hilsen

Cherif El-Ayouty – selv muslim!



Uprovokeret flyangreb uden konsekvens

Hajjaj skal man da vist hedde for at synes dette er ok!

I et interview fra den 28. maj – men det er helt aktuelt -  på Journalisten.dk siger Helen Hajjaj, som lige har byttet arbejdsplads fra DR2 til Mellemøsten, hvor hun blandt andet skriver nyheder for Reuters:

“Selvfølgelig har jeg holdninger, for ellers kan du ikke være en god mellemøstkorrespondent. Men fordi jeg har været på Reuters, har jeg lært ikke at lade min egne holdninger spille ind på min dækning. Reuters bruger for eksempel ikke ordet terror. De kalder ikke 11. september for et terrorangreb, men et flyangreb.”

Det er jo dejligt at se, at selv de internationale sprog udvikler sig og tilpasser sig til “tiden”. Det er jo ellers det vi kritiserer de islamiske stater i området dernede for, at de har svært ved, sammen med deres troende kombatanter på vore egne breddegrader.

Jeg har filosoferet lidt over de nye tider og er kommet frem til, at der må ligge noget mere bagved. Noget der er så exceptionelt nyt og anderledes, at det fortjener en filosofisk betragtning her fra mit lille beskyttede værkstad i det fjeldhøje Nord.

Mine betragtninger over det nye journalistsprog

Jeg forstår Hajjaj’s præsentation af de nye tiders sprogbrug således, at der altså ikke var tale om et terrorangreb den 11. september 2001 i USA, men derimod et flyangreb foretaget af muslimer, på samme måde som Japan foretog et flyangreb – også uden krigserklæring, som tilfældet var den 11. september – på Pearl Harbour. De muslimer, der deltog i flyangrebet, var i følge accepterede efterretningskilder mest saudiarabere. Derfor er det måske ikke overraskende, at jeg nu undrer mig en smule over, at USA ikke har angrebet Saudi Arabien som et svar på dette uprovokerede flyangreb. USA havde jo provokeret japanerne i fyrrene, da de havde lavet en olieembargo mod Japan for at forhindre japanernes fortsatte massemord på kineserne. Saudiaraberne kan da ikke have haft problemer med olieforsyningerne, så vidt jeg forstår det. Men der er jo ikke alt men ved.

Jeg synes også det er meget bemærkelsesværdig at det af sauidarabiske muslimer foretagne flyangreb, i modsætning til japanernes angreb på Pearl Harbour, var et angreb på et civilt mål – i hvert fald når det gælder WTC – hvilket jo kommer ind under etiketten: Grove krigsforbrydelser – og at USA derfor ikke har gengældt dette flyangreb med et angreb på mål i Saudiarabien, noget som de jo straks gik i krig med (undskyld metaforen), da det gjaldt Japan 60 år tidligere.

Konklusion

Her må jeg så, med disse nye toner fra amerikanske medier antage, at USA i dag rent faktisk har et islamisk styre, med en muslimsk præsident som leder, præsident Hussein. Se så er der jo sensmoral i det hele – og også det dybe buk af denne islamiske præsident for kongen af Saudiarabien, forstår jeg meget bedre. Billedet bliver klarere og klarere. Nu savner vi bare en officiel erklæring fra præsident Hussein om, at USA fra nu af hedder “SaUSArabien”……

Eller er der noget jeg har fået helt galt i halsen?

Hans Erling Jensen
Se hele interviewet med Hajjaj (ikke Banzai) her!


Jihad mod det frie ord

Menings-jihaden viser endnu engang sit ansigt i Danmark!

Af Melanie Phillips – Spectator
Oversat og justeret af Hans Erling


H C Andersens eventyrland nede på tælling

En skræmmende udvikling i Danmark illustrerer i disse dage, hvordan ‘hate speech’ loven, som blev indført af vildfarne vestlige liberale, nu bliver brugt til at kvæle og kriminalisere såvel legitime udtalelser som vigtige debatter – der jo er forudsætningen for et liberalt samfund.

Lars Hedegaard er formand for Danmarks Trykkefrihedsselskab, hvis formål er at bevare ytringsfriheden. Trykkefrihedsselskabet har især beskæftiget sig med truslen fra det radikale islam, der gerne ser trykkefriheden afviklet på falske grunde om “islamofobi”. Den uundgåelige er nu sket, som Nathaniel Sugarman, ”The Legal Project”, skriver: Hedegaard bliver nu retsforfulgt for ‘racisme’ på grund af en enkelt bemærkning, han har fremsat om islam.

Grundlaget for Hedegaard’s retsforfølgelse er et interview fra december 2009, hvor han fremkom med nogle kontroversielle udtalelser om islam. Disse påstande omfattede kritik af, hvad Hedegaard opfattede som islams tolerance med hensyn til misbrug af børn og det at bære falsk vidnesbyrd (taqyia), samt islams generelle intolerance overfor frafald og offentlig kritisk. Snaphanen, der offentliggjorde det oprindelige interview, har tillige med Lars Hedegaard sidenhen præciseret hans bemærkninger, [så der ikke længere skulle være nogen misforståelse].

Hedegaards udtalelser medførte flere anmeldelser for ”hate speech” i henhold til dansk ret. Mens Danmarks forfatning angiveligt beskytter ytringsfriheden og forbyder censur (se paragraf 77), i straffeloven hedder det: “at udtrykke og sprede racehad” er en strafbar handling, der straffes med op til to års fængsel. (Paragraf 266b).

Dette er dog ikke den første retsforfølgelse af denne art i Danmark

Den 16. juni 2010 stemte Det Danske Folketing om at fratage en folkevalgt politiker, Jesper Langballe, sin immunitet, så han kan stilles for retten for sine anti-muslimske kommentarer. Jesper Langballe er en af veteranerne i Dansk Folkeparti (DF) og en afgørende allieret af centrum-højre regeringen. I januar 2010 skrev han i en aviskronik, hvor kvinders status i islam og “islamiseringen af Europa” var til behandling, at “muslimer ikke bare voldtager, de dræber deres døtre”. Han afventer i øjeblikket at retssagen mod ham for at overtræde artikel 266b skal gå i gang ligesom nu også tilfældet er for Lars Hedegaard..

Der er imidlertid en stråle af lys over Danmark: Det lader til, at justitsministeren nu overvejer en ændring af racismeparagraffen med den begrundelse, at den kan misbruges til at begrænse ytringsfriheden. Hvis dette sker, vil det understrege Danmarks generelle ry for robusthed i forsvaret af sine kærneværdier som retsstat. Det er et ry, der dog har fået nogle skrammer efter vedtagelsen af den reaktionære ”hate crime” lov. Men glem ikke den heroiske avis Jyllands-Posten, hvis personale befandt sig [og stadigvæk befinder sig] med en dødsdom over hovedet for offentliggørelse af Muhammed-tegningerne. [2006 & 2008]

Men alligevel, en eventuel ændring af Danmarks racismeparagraf er en ringe trøst for andre vestlige lande, da FN har besluttet at kriminalisere al kritik af sharia lov, som rapporteret her. Indtil – og medmindre – vestlige liberale en skønne dag fatter, at radikale islamister ikke er en minoritet, hvis menneskerettigheder skal forsvares, men i stedet en dødelig trussel mod menneskerettighederne, som skal besejres – og lige så afgørende, at FN i dag er spændt foran en vogn fyldt med islamistisk udpresning og undertrykkelse og som derfor skal bekæmpes af alt og alle, der bekymrer sig om frihed og menneskerettigheder – så vil frihedens lys fortsat glimre med sit fravær i vest.

Melanie Philips om Danmark og danskere! Læs her!

____________________________________________________

Bedre kunne vi ikke have sagt det her!

På Eticha støtter vi Lars Hedegaard og Jesper langballe i deres kamp mod de reaktionære islamiske kræfter, der godt hjulpet af en dhimmificeret dansk administration sætter islamisters følelser højere end det frie ord!

HEJ



Verdens største idioter er muslimer (eller?)

Verdens største idioter er muslimer (eller?)

Det udtalte en kendt muslim her forleden. Men velvidende dette vil vestlige regeringer som USA, UK, Danmark og andre indgå et forlig med islamiske terrornetværk som Taleban og Al-Qaeda om fred i Afghanistan.

Af Dhamu Chodavarapu  

Man vil indsamle millioner kroner, endda milliarder, for at købe sig til fred ved at bestikke “de største idioter”. Omskrevet dansk ordsprog: Store idioter narrer mindre idioter. Man støtter Pakistan, mens pakistanske regeringselementer samarbejder med Taleban for at kæmpe mod os.

Vestlige samfund har aldrig forstået østlig tankgang, især muslimsk. Man har en romantisk forestilling om enhver afghaner deponerer sin loyalitet hos dem, der betaler flest penge. Bare fordi man kan købe en politimand for en tier, har man indtryk af, at alt er til salg.

Samfundsbærende elementer, især hos muslimer, er ikke penge i kroner og ører, de er familie. Man er loyale over for sin familie og sin families ære. Det hele forstærkes og understøttes af uvidenhed, analfabetisme og religiøse dogmer. Der er ingen plads til nationalfølelse. For hver enkelt afghaner eksisterer Afghanistan ikke som nation, derfor er det en utopi at opbygge Afganistan som en helhed.

Der er mange hellige køer, der skal slagtes, før den tykke tåge, Teleban og Al-Qaeda har indhyllet det afghanske samfund i, kan lette. Penge er ikke en af dem.

Man skal bruge de eksisterende samfundspsykologiske fakta til at nedbryde nuværende normer for at bygge et nyt samfund op. Som nævnt nærer afghanere stort ansvar for familien, respekt for familiens ære i det omgivende samfund og dermed en naturlig frygt for sit samfunds overhoved, den lokale klanleder, det udnytter Taleban og Al-Qaeda.

De centrale i regeringen i Kabul har ingen – gentager: ingen – respekt hos almindelige Afghanere. Alle afghanere opfatter Kabuls centralregering for fjern, intetsigende, uden betydning, korrupt som skovler penge ind til sig selv.

Vestlige regeringer burde afskrive den centrale regering og sætte mere ind på de lokale klanledere. Det er et langsomt, men effektivt, virkningsfuldt tiltag, som kan bidrage til positiv udvikling baseret på sandt demokrati uden at belaste processen med enorme summer, som alligevel ender i korruptionens umættelige lommer.

De korrupte pakistanske ledere kan ikke helhjertet samarbejde mod Taleban. Man kan udfylde huller, men ikke bundløse, korruptionshuller.

Man bør inddele landet i små klanområder og overdrage ansvar til klanlederen. Han har ansvar for lov og orden i det område. Han inkasserer skat fra lokale borger, og selvfølgelig beholder han noget og sender resten til centralregeringen. Centralregeringen har ansvar for landets udenrigspolitik, militær, opbygning af infrastruktur m.v.

Religionen spiller en uhyggelig stor rolle hos afghanere, det udnytter Teleban og Al-Qaeda. For at skære deres vinger af skal centralregeringen erklære sig ?religiøst neutralt?. Dermed lader man religionen optræde individuelt på lokalt plan, men ikke centralt, hvilket altid er skadelig.

Klanlederen er forståeligt interesseret i at beholde sin magt og sørge for den religiøse tåge, der er skabt af Teleban og Al-Qaeda, letter. Det bliver en konkurrence mellem ham og Taleban. Han skal nok slå Taleban ned på sin måde for ikke at underminere sig selv. Lige pludselig får Teleban modparter, ikke bare en, men hundredvis af velmotiveret modspil. Det vil svække Teleban.

Hos hver klanleder oprettes et rådgivende organ, bestående af en politisk rådgiver, en politirådgiver og en religiøs rådgiver, og sidst men ikke uden betydning en uddannelsesrådgiver. De er ansvarlige for at fremme samfundsopbygningen.

Den form for demokrati er ikke 100 pct. efter vores opfattelse, men det skaber tryghed og sikkerhed for den afghanske befolkning, og dermed holdes religiøse, fanatiske kræfter som Taleban og Al-Qaeda ude. De mister deres grobund hos befolkningen.

For en periode, lad os sige 25 år, skal de vestlige lande, i samråd med forskellige klanledere, udnævne rådgiverne, erfarne vestlige ledere, således at de langsomt kan indføre demokratiske ideer som grundlag på jordniveau. Dermed bliver den centrale regering ikke en magtfaktor.

Efterhånden som hver afghaner står for mosten, kan man starte med lokale folkevalg til disse koncilier og overdrage praktisk magt over samfundet, ligesom vi har vores lokale politikere i hver kommune i de vestlige lande. Langsomt bliver klanleder og religiøs leder til kransekagefigurer uden endelig magt. Blot ved at pumpe penge især i centralregering skaber man ikke demokratisk forståelse, det tog mere end 100 år for vesten at skabe reelle vedvarende sande demokratiske værdier. Samfund skabes ikke af penge, men af ansvar.

Dhamu Chodavarapu er født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. Dansk gift. Engageret i samfundsdebatten.



En Iransk moske i København?

Jeg tillod mig at “planke” en kommentar fra 180 grader

Af Henrik Ræder Clausen

Jeg er lige så meget imod at Irans Revolutionsgarde får lov til at bygge en moské i København som jeg ville være imod at SA fik lov at bygge et “Tysk Kulturcenter” i 1933.

De fleste muslimer i Danmark er fløjtende ligeglade med disse mosképrojekter, hvilket afspejles konkret i deres handling (eller mangel på samme), når der samles penge ind til dem. Stormoskeerne kan kun finansieres af udenlandske organisationer, der som regel viser sig fundamentalistiske, når man går dem efter i sømmene.

Det er sund fornuft og sikring af det danske demokrati at modsætte sig den slags undergravende udenlandsk indflydelse. Helt som det er sund fornuft at hjælpe muslimer i Danmark til at lægge religiøse dogmer til side og i stedet sætte uddannelse og aktiv deltagelse i arbejdsmarkedet højest.



Forsvar for Hedegaard

Oversigt over forskning og eksperter om seksuelle overgreb blandt muslimer

Så blev det Lars Hedspore’s (Hedegaard) tur til at skulle stå skoleret overfor en racisme-paragraf, som vel kun Al-De Radikale Venstre ikke ønsker ændret eller fjernet. For dem med tid og interesse for emnet kommer her en oversigt over forskningens og eksperters konklusioner omkring seksuelt misbrug blandt muslimer (oprindeligt publiseret i to dele på Human Rights Service – Del 1 og Del 2. Engelsk oversættelse her). Kopier gerne og send videre (del evt. på Facebook osv.):

Eticha bringer her Nicolai Sennels forsvarstale for Lars Hedegaard i uforkortet form. På Eticha plejer vi at henvise til Sura 33, når vi skal anskueliggøre den “sex-moral”, der hersker i mange muslimske kredse.

Seksuelle overgreb udbredt blandt muslimer

Af: Nicolai Sennels

Vi dykker her ned i et mørkt og lukket univers: Et univers, hvor kvinder tvinges til at indgå livslange seksuelle forhold til nære familiemedlemmer; hvor vold mod kvinder tilsyneladende er ekstremt udbredt; piger og kvinder tvinges til at skjule deres kvindelige skønhed med slør, lange usexede jakker, burka’er el.lign.; hvor mænd frit kan voldtage kvinder, fordi kvinderne ofte automatisk anses for selv at være skyldige i overgrebet.

Voldtægter og påtvungne seksuelle forhold
Britisk politi citeres i artiklen “A Question of Honour” i The Independent 10/2 2009 for at vurdere, at op mod 17.000 kvinder i Storbritannien årligt er ofre for æresrelaterede overgreb, herunder voldtægter og tvangsægteskaber.

Direktøren for kvindekrisecentret Dannerhuset i København, Vibe Klarup Voetmann, fortalte til Kristeligt Dagblad 11/6 2008 ( ), at 70 procent af de 1.400 kvinder (svarende til 980 kvinder), som årligt henvender sig til centret, har mellemøstlig baggrund. Dannerhuset er kun et blandt 40 kvindekrisecentre i Danmark , og der er derfor god grund til at frygte, at antallet af muslimske kvinder, som ønsker rådgivning eller husly grundet tvangsægteskaber, vold og seksuelle overgreb i hjemmet, er langt højere. Man skal også medtage i betragtningerne, at mange muslimske kvinder tier om overgrebene, fordi de frygter repressalier fra familien. Antallet af muslimske kvinder, som mishandles hver år alene i Danmark, overstiger således formentligt mange tusinde.

Hvad ærefuldt er der i at voldtage en kvinde eller tvinge hende til at gifte sig med en mand, hun ikke elsker?

Tvangsægteskaber er seksuelle overgreb
Hvad angår tvangsægteskaber, mangler medier og journalister endnu at forstå, at dette ikke kun er et overgreb på kvindens basale menneskerettigheder, men især hendes seksualitet. I tvangsægteskaber tvinges kvinden jo til at indgå et seksuelt forhold til en mand, som hun ikke selv har valgt. Dette seksuelle forhold varer vel og mærke livet ud for langt de fleste kvinder, eftersom skilsmisse oftest ikke er en mulighed for kvinderne. De mange tvangsægteskaber gøres kun endnu mere afskyelige af, at kvinderne oftest tvinges til at gifte sig med nære familiemedlemmer: “I Pakistan anslås det, at godt 70 procent af alle ægteskaber er indgifte, i Tyrkiet ligger det på mellem 25 og 30 procent.”
Hvad ville du sige til at blive tvunget til at gifte dig og have sex med din egen fætter eller kusine?

Påtvungne seksuelle relationer mellem nære familiemedlemmer er ikke kun psykologisk traumatiserende, men også biologisk unaturligt. Ifølge artiklen “Indvandreres indavl koster millioner” i BT 10/11 2003, er konsekvenserne ofte fysiske og psykiske handicap: “Når fætter og kusine får børn sammen, er der dobbelt så stor risiko for at få et handicappet barn – det koster kommunekasserne dyrt.” og videre Allerede i 2000 blev det gjort op, at mens 13 pct. af alle børn var indvandrere i Københavns Kommune, så udgjorde de 24 pct. af de svært handicappede børn.

Desværre er bruden i mange af tvangsægteskaberne i den muslimske kultur meget unge. Da de unge piger reelt er uden mulighed for at sige nej til bryllupet, er det ikke for meget at tale om disse tvangsægteskaber som institutionaliseret seksuel udnyttelse. Den svenske forsker Pernilla Ouis, som selv er muslim, har forsket i såkaldt æresrelateret vold for Red Barnet. Forskningen foregik i Mellemøsten, og Ouis’ konklusion er, at “tidlige ægteskaber kan ses som seksuel udnyttelse, da det er meget små piger, vi taler om.”

Muslimsk kultur er et paradis for liderlige mænd
Ifølge Koranen vil muslimske mænd, som dør i kamp for islam, blive belønnet med 72 jomfruer, som tilsyneladende får en ny jomfruhinde, hver gang martyren har penetreret hende. Set fra den vestlige psykologis perspektiv er det ganske pinligt og temmeligt pubetært, at en verdensreligion lover ren og skær sex – oven i købet med seksuelt uerfarne kvinder – som den højeste pris. De fleste, som allerede er vokset ud af teenageårenes hormonelle bølgegang og har bare en smule menneskelig modenhed, vil bestemt synes, at sådan et mål i livet primært er opfundet af og målrettet meget simple mandetyper. Det er ikke for meget at sige, at det islamiske paradis først og fremmest er for liderlige og følelsesmæssigt afstumpede mænd – som er for usikre til at håndtere seksuelt erfarne kvinders fritslupne seksualitet. Den udbredte glorificering af dette paradis i islamiske miljøer tyder på, at den muslimske kultur har formået at producere ikke så få eksemplarer af denne mandetype.

Dette seksuelle paradis, hvor man kan tage en kvinde uden at spørge og bruge hende som man vil, findes desværre også blandt levende muslimske mænd, som ikke har dræbt sig selv i kamp for deres religion. Muslimske mænd kan i mange tilfælde voldtage muslimske kvinder uden konsekvenser, fordi kvinderne ikke tør at fortælle det til familien eller politiet. Kvindesynet i den muslimske kultur er nemlig ofte, at voldtagne kvinder selv er skyld i overgrebet. Danmarks Radio kunne 3/8 2009 berette, hvordan organiserede gruppevoldtægter er udbredt i indvandrermiljøet: “Unge mænd – med anden etnisk baggrund end dansk – står for organiserede voldtægter af piger fra deres eget miljø og med samme oprindelse. De unge mænd ved nemlig udmærket, at pigerne er så bange for deres families reaktioner, at de holder voldtægten hemmelig.” Sygeplejerske Kristina Aamand, som selv er fra en muslimsk familie, har arbejdet med seksuelt misbrugte indvandrerpiger på Center for Voldtægtsofre i Danmark. I dag leder Aamand rådgivningen Ny mødom, som hver måned får henvendelser fra en eller flere indvandrerpiger, som har været udsat for seksuelle overgreb fra muslimske drenge og mænd. Aamand kommenterer fænomenet således: “Som muslimsk indvandrerpige bliver man opdraget til, at hvis man har sex før ægteskabet, bliver man straffet af Allah. Sex før ægteskabet er ifølge islam den største skam. Der er nogle af drengene, der bruger dette æresbegreb mod pigerne, for pigerne vil blive betragtet som de skyldige.”

Det er de mere religiøse familier, som betragter voldtagne piger som skyldige i deres egen voldtægt. Samme type familier tillader ofte ikke, at deres piger og kvinder befinder sig alene med mænd, de ikke er i familie med – og at de skal være i følge med mandlige familiemedlemmer, hvis de bevæger sig udenfor hjemmet. Der er derfor god grund til at formode, at voldtægtsmændene i mange tilfælde er fra kvindens egen familie: Onkler, brødre, fætre, bedstfædre, fædre osv.

Det islamiske paradis for liderlige og perverse muslimske mænd fik sin egen juridiske paragraf i foråret 2009 i Afghanistan. Her underskrev den afghanske præsident Hamid Karzai en lov, som reelt gav landets mænd lov til at voldtage deres koner, hvis der gik mere end fire dage uden sex. Loven blev heldigvis trukket tilbage efter internationalt pres.

Medierne og den biografiske litteratur er desværre fyldt med beretninger om muslimske mænds voldtægter og seksuel mishandling af piger. Den kønne, intelligente og modige somaliske kvinde Ayaan Hirsi Ali har beskrevet det i tårevædende detaljer i hendes bøger om livet i det muslimske miljø. Medierne beretter også jævnligt om groteske eksempler. Et af mange nylige eksempler er en 16-årig jordansk pige, som blev dræbt af sin onkel med otte pistolskud forskellige steder i kroppen, fordi hun var blevet voldtaget. Eneste formildende omstændighed – hvis man kan tale om en sådan – var, at onklen ventede med at dræbe niecen, indtil hun havde født sin voldtægtsmands barn. Tidligere samme sommer blev en kun otteårig pige overladt til sig selv af sine muslimske forældre, fordi de ville redde familiens ære efter at pigen var blevet gruppevoldtaget af fire drenge. Landsorganisationen for Kvindekrisecentre i Danmark har oplevet en 4-dobling af børn og unge, som søger beskyttelse mod bl.a. overgreb i hjemmet. Sekretariatsleder Lene Johannesson udtaler: “Selvom indsatsen for integration efterhånden har stået på i en del år, så bliver især unge piger stadig udsat for æresrelaterede overgreb.”

Muslimske mænds syn på kvinder er muligvis også årsagen til, at 100 procent af alle overfaldsvoldtægter i Oslo (voldtægter, hvor gerningsmand og offer ikke kendte hinanden i forvejen) i både 2006, 2007 og 2008 blev begået af indvandrere med såkaldt ikke-vestlig baggrund. En særlig ondsindet udgave af fænomenet blev afsløret i februar 2009: En irakiske kvinde havde arrangeret hele 80 voldtægter af andre kvinder. Formålet var give ofrene det indtryk, at de nu ikke længere har noget at leve for, og at den eneste måde de vil kunne redde deres egen og familiens ære på, var at blive selvmordsbombere.

Ifølge islam skal kvinder i øvrigt kunne fremvise mindst to mandlige vidner, hvis de skal kunne føre en sag i retten. Skulle kvinden i muslimske lande med sharia-lovgivning således have modet til at melde voldtægten, vil det være så godt som umuligt at vinde sagen – for skulle der have været to mandlige vidner tilstede ved voldtægten, har de formentligt langt oftest selv deltaget i overgrebet.

En meget stor del af verdens cirka 700 millioner muslimske kvinder står altså uden reel beskyttelse overfor seksuelle overgreb fra både mandlige familiemedlemmer og andre mænd i miljøet. Alt for ofte udnyttes dette af muslimske mænd. Hvad angår hensynet til kvindens lyst, er det faktisk i mange muslimske lande ilde set, at kvinden overhovedet har lyst – hvilket fører til, at man skærer de erogene dele af kvindens køn væk, helst inden de når puberteten. The New York Times fortalte 20/1 2008 således i artiklen “A Cutting Tradition”, at 96 procent af alle pigerne i verdens folkerigeste muslimske land, Indonesien, bliver omskåret inden de fylder 14 år. Klamt.

Islam perverterer muslimers seksualitet
Hvorfor har kvinder og ikke mindst kvinder ret over egen krop og seksualitet mindre værdi end mænd i islam og det muslimske miljø? Hvorfor bliver muslimske kvinder slået, voldtaget og lemlæstet i langt højere grad end kvinder fra andre kulturer? Der er mange bud, hvoraf Koranen selvfølgelig er det mest konkrete: Kvinder er ganske enkelt laverestående end mænd ifølge Allah og hans profet Muhammed (Koranen, kap 4, vers 34).

Udover Koranen vil jeg som psykolog også pege på det psykologiske faktum, at det vi er bange for, bryder vi os ikke om. Efter at jeg har haft mere end 100 mandlige muslimske klienter i psykologisk behandling er det mit klare indtryk, at muslimske mænd føler sig skræmte og usikre over, at kvinders seksualitet er stærkere end mændenes. Kvinder kan elske i længere tid end mænd, og usikre mænd føler ofte stor skam, hvis de ikke kan styre deres udløsning og dermed ikke formår at tilfredsstille kvinden. Ved at lade hånt om kvinder og deres behov, kan disse mænd lettere håndtere det faktum, at kvinder er stærkere end mænd på dette helt grundlæggende område.

Det skal selvfølgelig nævnes, at denne psykologiske mekanisme uden tvivl også gør sig gældende blandt mandschauvanister fra andre kulturer – men ingen religion eller kultur har som islam skabt en så udpræget en kult omkring kvinders seksualitet – en kult som handler om at undertrykke og bortgemme kvinders seksualitet og seksuelle lyst. Kristina Aamand udtalte i interviewet “Projekt Ny Mødom. Interview med Kristina Abu-Khader Aamand” fra 21/9 2009, som jeg lavede med hende, at: “Den sociale kontrol af kvinderne har til formål at bevare kernen i den muslimske kultur. En stor del af den muslimske kulturs kerne handler nemlig om kvindens seksualitet.” Her er det i øvrigt ligegyldigt, om kvinder selv påstår, at de frivilligt vælger at gå med tørklæde, slør eller burka. At kvinderne selv deler islams nedsættende kvindesyn gør ikke sagen bedre. Tværtimod.

Som professionel psykolog vil jeg altså påstå, at det muslimske kvindesyn ikke kun er til skade for de muslimske kvinder. Det nedladende syn på kvinder og den masseneurotiske kontrol med deres seksualitet skader også mændenes psykologiske udvikling. De muslimske mænds seksualitet perverteres, fordi de ikke får et afslappet og kærligt forhold til kvinder og den dybe følelsesmæssige glæde og udvikling, som kærlig, følsom og respektfuld elskov mellem kvinde og mand giver. De muslimske mænd afstumpes, deres seksuelle præstation bliver ufølsom og uden særligt hensyn til kvindens lyst og behov. Og ifølge de piger – herunder to erfarne prostituerede, jeg har talt med – er resultatet, at muslimske mænd holder kortere i sengen og giver mindre glæde, end andre mænd.

Bevæger man sig ned i dybdepsykologien, som i Vesten blev udforsket først af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung, finder man samme psykologiske analyse. Undertrykker man det kvindelige i den ydre verden, fortrænger man tilsvarende ens egne kvindelige kvaliteter (såkaldt “anima”): Man bliver mindre følsom, kreativ, rolig, intuitiv, selvsikker, social og fredelig.

Os andre, som elsker kvinder – som værdsætter de ting vi lærer ved at åbne os for dem; som ønsker at de skal være frie til selv at vælge deres seksuelle partnere, påklædning og livsstil; som føler det som vores pligt at beskytte dem, hvis de bliver angrebet eller undertrykt – har kun et skuldertræk tilovers for mænd, som ikke vil lade kvinder leve som de selv vil og ikke har øje for kvinders mange kvaliteter. Mænd der ikke har et afslappet forhold til kvinder, er ofte mandschouvanistiske og følelsesmæssigt umodne – tegn på manglende åbenhed og ægte livserfaring med det smukke køn. Har man sådanne mandetyper i terapi viser det sig langt oftest, at de har meget overdrevne fantasier om deres tiltrækningskraft og seksuelle præstation.

Sygelig seksualitet
En sådan pervertering af ens seksualitet og manglende evne til at opleve ligeværdig og gensidig kærlighed er muligvis årsagen til, at mange stærkt troende muslimer har vist sig at have stor interesse for børneporno. Times Online kunne således berette 17/10 2008 i artiklen “Link between child porn and Muslim terrorists discovered in police raids”, hvordan britisk politi i deres undersøgelser af formodede terroristers computere har fundet massevis af børneporno. Politiet var overrasket over at finde en tydeligt forbindelse “mellem folk, som tilsyneladende var tilhængere af teokrati og islamisk fundamentalisme og deres brug af børnepornografi.” De pædofile terroristers adfærd ligger ikke langt fra deres profet: Muhammed giftede sig med en seksårig pige og havde sex med hende første gang, da hun var ni år gammel. Og ja: Han terroriserede sine omgivelser med snesevis af krige og gav sine følgere lov til at voldtage ikke-muslimske kvinder.

Det faktum, at over halvdelen af alle brude i Afghanistan er maksimum 15 år gamle, ligger også langt fra den både biologisk og psykologisk langt mere forsvarlige praksis, at piger ikke bør have sex førend de er fuldt kønsmodne .Et af de mere groteske eksempler er en otteårig pige i Saudiarabien, som er blevet tvangsgift med en 47-årig mand. Pigen har med sin mors hjælp søgt skilsmisse, men ifølge Saudiarabisk lovgivning – som bygger på Koranen – skal hun blive hos sin knap seks gange ældre ægtemand.

En af islam’s øverste ledere, den nu afdøde Ayatollah Khomeini, som ledte den islamiske revolution i 1979 i Iran og var landets højeste politiske og religiøse autoritet indtil sin død i 1989, har skrevet bogen Tahrirolvasyleh, en samling af islamiske leveregler for muslimer. Her skriver han angiveligt, at “En mand kan slukke sin seksuelle tørst ved at bruge en baby. Eneste betingelse er, at han ikke penetrerer vagina, men analsex er ok.” Et andet sted skriver han, at “Det er bedre hvis en pige gifter sig så tidligt, at hun får sin første menstruation i sin ægtemands hjem end i sin faders hjem. Enhver fader som bortgifter sin datter i så ung en alder vil have en permanent plads i himlen.” Og videre: “En mand kan have analsex med dyr så som får, køer, kameler osv. Han bør dog dræbe dyret efter han har fået orgasme.” Og lidt om kvinders rettigheder: ““En kvinde, som har indgået et rigtigt ægteskab, har ikke ret til at forlade huset uden at få lov af sin ægtemand; hun skal være til rådighed for ham og opfylde ethvert af hans ønsker og må ikke nægte at give sig til ham, med mindre der er en gyldig religiøs grund.” Khomeini mener heller ikke, at ægtemænds analsex med deres egne sønner er en gyldig grund til skilsmisse: “Hvis en mand har analsex med sin søn, bror eller far, efter at han er blevet gift, skal ægteskabet fortsætte.”

Profeter, religiøse ledere, Koranen og kultur eller ej: Set fra en psykologisk synsvinkel er seksuelle forhold mellem voksne mænd og seksuelt umodne piger eller kvinder, som ikke selv ønsker forholdet, et udtryk for et perverst seksualliv og seksualkultur. Det er tegn på særdeles sørgmodige og dysfunktionelle personligstræk – personlighedstræk, som den muslimske kultur alt for ofte forårsager i de mænd, som vokser op i den. Meget tyder på, at islam og muslimsk kultur således perverterer mændenes seksuelle lyst. Dette er formodentligt hovedårsagen til, at seksuelle overgreb på piger og kvinder tilsyneladende er så udbredt blandt muslimer.

Internettets største søgemaskine, Google, bekræfter tilsyneladende, at interessen for de mest perverse og traumatiserende former for sex, er størst i den muslimske verden. Google Trends er et program i Google, der kan vise hvilke lande og sprog, som søger mest på bestemte ord. Skriver man “children sex” i Google Trends, udgør muslimske lande fire ud af fem lande på top-5. De sprog, som oftest søger på “children sex” er indonesisk og arabisk. Søger man på “rape sex”, udgør muslimske lande tre ud af fire lande på top-4. Igen er Indonesisk og arabisk blandt de lande, som søger oftest på denne form for sex. Bare for sjov søgte jeg også på “donkey sex”. Her viser det sig, at muslimske lande udgør fire ud af landene på top-5, og de sprog, som oftest søger på æselsex er arabisk og tyrkisk. Ayatollah Khomeini ville ikke have løftet et øjenbryn. Der kan selvfølgelig være forskellige grunde til, at interessen for at søge på disse former for sex er så høj i mange af de store muslimske lande, men det er tankevækkende set i lyset af den sygeliggørelse, den frie seksualitet og kærlighed har i islam og den muslimske kultur. Prøv selv på www.google.com/trends

Afsluttende
Evnen til at åbne sig for den frie og givende kærlighed og seksualitet mellem kvinde og mand er grundstenen i psykologisk sundhed. Sålænge kvinder ikke anses for lige i den muslimske kultur, vil muslimske mænd og muslimske samfund være psykologisk halte. Islam og muslimsk kulturpsykologi kan på dette grundlæggende menneskelige område være særdeles usund for den menneskelige udvikling. Konklusionen er, at denne psykologi fører til, at seksuelle overgreb er udbredt i uhyggelig stor grad blandt muslimer.



Hvorfor kræver vi ikke noget?

Jeg fik ingenting foræret, da jeg kom til Danmark

Det skriver Cherif El-Ayouty i kommentar for Jydske Vestkysten & Eticha.dk

Karina Adsbøl har tidligere skrevet om forholdene
i Skovparken i Kolding. Det var denne tekst her på
Eticha.dk, der fik Cherif til at kommentere de
lokale forhold i byen i det Jyske!


Her følger Cherifs egne ord…..

Jeg faldt over en artikel, der beskrev forholdene i Skovparken i Kolding. Et Vollsmose eller en Gelleruppark i miniformat kan man måske kalde det. Det er altid trist at læse om den slags områder. Lige meget hvor mange penge man spenderer på miljøet, så ser det ud som om det ikke virker. Almindelige mennesker kan let få den opfattelse, at dem, der bor i disse indvandrerghettoer ikke har lyst til at gøre noget for at få det bedre selv.
Da jeg kom til Danmark i 1968 fra Ægypten havde jeg allerede arbejde. Jeg havde en uddannelse, det havde min familie banket ind i hovedet på mig, siden jeg var helt lille: ”Uden en uddannelse kommer du ingen steder!”
Jeg tror ikke at somalier, palæstinensere eller andre med en muslimsk baggrund er dummere end kristne, hinduer, fritænkere eller nogen anden. Men der er et eller andet, der ikke stemmer. Det behøver man ikke at være professor for at se. Jeg er selv muslim. Derfor føler jeg måske nogen gange, at jeg har et ansvar overfor mine danske landsmænd, fordi jeg er født ”der”.

Jeg fik ingenting foræret, da jeg kom til Danmark. Det gjorde tyrkerne og tuneserne, der kom til Kolding rundt 1970 heller ikke. De fik lov at klare sig selv, og det gjorde de. Jeg mødte dem på Trocadero og Casino, som stederne hed den gang. De steder findes ikke længere. Muhamedanerne, som det hed dengang, er ikke længere spændende eller eksotiske. De er blevet dem, som almindelige danskere frygter at møde på gaden på vej hjem om aftenen, også i Kolding.

Så er det jeg tænker, ”hvorfor skal dem, der opfører sig dårligt have alt foræret? Hvorfor stiller samfundet ikke krav til disse mennesker, der ikke har lyst til selv at tage bare det mindste initiativ?”

Er der nogen, der kan forklare det for mig, som har boet så længe i Danmark? For jeg kan altså ikke forstå det – og jeg er trods alt født muslim……



Elsk din nabo, hedder det på engelsk...

Elsk din næste – men gælder det alle?

Af Geoffrey Cain

Elsk din næste, siger de kristne! Men sagde Jesus virkelig det? Nej, det kan han umuligt have gjort. Han talte ikke dansk. Men han sagde noget, der – oversat til dansk – er blevet til “elsk din næste”. Men oversat til engelsk bliver det – som Søren Krarup skriver 30. juli – til ”elsk din nabo” (engelsk “love thy neighbour”). Så hvad sagde Jesus oprindeligt? Han talte aramæisk, et semitisk sprog tæt på hebraisk, men i det Ny Testamente er alle hans ord og gerninger genfortalt på græsk. Så hvad hed “elsk din næste” på græsk?

Så vidt jeg kan forstå, er det ho plesion, der betegner den, der rent fysisk er nærmest en selv. Så elsk din nabo – love thy neighbour – er bestemt ikke nogen dårlig oversættelse. Men det er heller ikke særlig vigtigt i den aktuelle sammenhæng, hvor det drejer sig om noget helt andet. Jesu berømte ord “elsk din næste/nabo” er tit blevet brugt til støtte for uhæmmet indvandring fra Mellemøsten. “Er alle disse mennesker ikke vores næste?”, siger de frelste. “Har Jesus ikke påpeget, at den gode samaritaner ikke var i slægt med eller havde samme tro som, manden, der var blevet overfaldet af røvere? Og som samaritaneren hjælp med omsorg og penge ud af egen lomme? Han, den fremmede samaritaner, var om nogen den overfaldne mands næste. Ergo er alle mennesker i verden vores næste”.

Ja, men hvad med de andre, der ikke hjalp ham? Levitten og præsten, der gik forbi og røverne der overfaldt ham? De var bestemt ikke hans næste. Så det at være et menneske med to ben er ikke en kvalifikation i sig selv. Alle aktører i lignelsen var mennesker men – bortset fra én enkelt- bestemt ikke noget at samle på. Så hvad er bundlinien i det hele?

Sandsynligvis den, at man skal hjælpe, den man møder på sin vej. Folk der ligger ned. Men hvis folk foregiver at være i nød – ligesom fodboldspillere på jagt efter et frispark – og endda rejser fra de fjerneste himmelstrøg for bevidst at lægge sig  på andre menneskers vej mhp. gratisydelser, så er det noget andet. Hvis lignelsen lærer os noget, så er det dét, at det er bedst at hjælpe alene og i stilhed. Resten er attitude!



Europas nye virkelighed

ISLAMS MAGT. Europas nye virkelighed

Europa muslimske befolkning vokser kraftigt. En række storbyer kan i de kommende årtier få muslimsk flertal. Islam kan blive en stærk magtfaktor i de europæiske samfund – også i Danmark.

Sådan lyder advarslen i Islams magt. Med et væld af dokumentation tegner bogen et billede af de tendenser, der kan skabe dramatiske forandringer: muslimske parallelsamfund, radikalisering blandt unge muslimer, kvindeundertrykkelse, kriminalitet, angreb på ytringsfriheden, islamisme, terrorisme og multikulturel opløsning.

Islam skal naturligvis kunne dyrkes som en religiøs tro, slår forfatterne fast. Men de tager et skarpt opgør med islam som magt, der betyder islamisk indflydelse på indretningen af vores samfund.

Islams magt er et glødende forsvar for den frihed og det fællesskab, der præger samfund som det danske. Bogen insisterer på samme regler og samme rettigheder for alle borgere og afviser krav om særbehandling af muslimer.

Med Islams magt rejser Jespersen og Pittelkow en ny debat om Europas fremtid og giver drøje hug til mange politikere og meningsdannere. 

Om forfatterne:

Karen Jespersen: Socialminister og indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regeringer. Velfærdsminister i Anders Fogh Rasmussens regering og nu formand for Folketingets integrationsudvalg. Har skrevet en række bøger om sociale forhold, islam og integration herunder bestselleren ”Islamister og naivister” (s.m. Ralf Pittelkow)

Ralf Pittelkow: Mangeårig kommentator ved Jyllands-Posten og i tv. Har en fortid som politisk rådgiver og som lektor på Københavns Universitet. Har skrevet en stribe bøger om samfundsforhold, islam og integration, herunder de to bestsellers ”Efter 11. september. Vesten og islam” og ”Islamister og naivister” (s.m. Karen Jespersen).

Islams magt i fremtidens Europa

Forfattere                             Karen Jespersen og Ralf Pittelkow
Omfang                                300 sider
Pris                                      kr. 250,- (vejl.)
Forlag                                   Jyllands-Postens Forlag



Halve sandheder er værre end ren løgn

Når halve sandheder bliver værre
end den rene løgn…

Her først når det gælder Søren Krarup

Søren Krarup sagde for nyligt, “at homoseksuelle har et handikap. De kan ikke få børn og dermed opfylde betingelserne for at skabe en familie!” Søren Krarup har ikke det fjerneste i mod registrerede partnerskaber, men mener ikke at homovielser i kirken er noget, der bør være en rettighed.

Geoffrey Cain har i dag følgende kommentar til mediernes påfølgende hetz mod såvel Krarup som Dansk Folkeparti:

“Aha”, sagde journalisterne . “Han siger, at de er handicappede”. “Nej” svarede Krarup, “Jeg sagde de havde et handicap”: “Det er det samme!” råbte journalisterne i kor. Men det er det ikke, og det er journalisterne selv det bedste bevis for. Hvis de to udtryk virkelig betød det samme, ville journalisterne bruge Krarups ordlyd. Men de insisterer sigende nok på at bruge deres eget.

Denne artikel fra Avisen.dk, er da vist nok noget af det mest karaktermyrdende, man kan tænke sig. Den halve sandheds logik myrder betydeligt bedre end ren løgn, der har man da chancen for at anlægge injuriesag! http://avisen.dk/krarup-kalder-boesser-for-handikappede_72193.aspx 

Når det gælder Geert Wilders

I mere end et år er Geert Wilders i utallige avisartikler, kommentarer og på en lang række blogs blevet beskrevet som, den højreorienterede hollandske politiker, der vil forbyde koranen! “Geert Wilders vil have koranen forbudt”, er overskriften i mange indlæg.

Her er en halv sandhed, der skaber billedet af et monster med SA uniform og flammenwerferen i stilling til at brænde bøger og sparke døren ind hos skrækslagne muslimer, præcis som det hændte i Tyskland i maj 1933 under “bogbrændingens dag” og i november 1938, en dag som vi i dag kender som “Krystalnatten”! Dette billede er jo mad for Mons, som det hedder i Pelle Haleløs. Politiken og Naser Kader har på trods af flere henvendelser om deres “halve sandhedskorstog” ikke gidet at berigtige fortællingen om Geert Wilders, nemlig at han vil forbyde kranen i Holland, fordi der fike socialisterne for år tilbage nedlagt et forbud mod Mein Kampf. Geert Wilders mener at de to bøger er af samme alen, og at der bør være lighed for loven!

Efter Geert Wilders optræden ved Trykkefrihedsselskabets arrangement i Landstingssalen sidste år i juni fortalte 10 medier (plus Naser på sin blog) den halve sandhed, mens bare Berlingferen og TV2 havde hele forklaringen med! Fra “bogbrænder” til “retfærdighedssøgende” på et øjeblik altså!

Meningstyranniet?

Journalister har ingen hæder længere – ups jeg skulle skrive “alt for mange journalister” – hvis de nogensinde har haft det. Vi lever i “de halve sandheders tid”. Det er ikke så længe siden, at folk hellere løj, men så kom de jo i retten og sådan noget – selv om de var journalister. Nu kan karaktermordene fortsætte med forøget styrke, for med “den halve sandhed”, så er der i hvert fald noget om det! Der går jo ikke røg af en brand og så videre, og journalisten, bloggeren, hvem som helst kan deklarere, “jamen det er jo sandheden”! At sandheden så måske behøver en sætning mere for at blive forstået i den rigtige kontekst, hvem behøver at bryde sig om det? Åbenbart ikke mennesker uden etiske eller moralske skrupler, når det gælder at karaktermyrde, så gælder alle kneb!

HEJ



Som Koran så Mein Kampf

Den muhamedanske verdensanskuelse har som nazismen en uhyre selvfølelse

I SAMLEDE ESSAYS – skrevet under et ophold i Berlin i 1939 – sammenligner Karen Blixen i kapitlet, “Breve fra et land i krig”, nazismen med islam:

“Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredje Rige? Af de foreteelser, som jeg i mit liv personligt har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse.

- Ordet Islam betyder hengivelse, det er vel det samme, som Det tredje Rige udtrykker i sin håndsoprækning (Hitlerhilsenen): Din i liv og død.

Islam er af de to det højeste ideal, fordi det er højere at tjene Gud end at tjene et fædreland eller en race. Råbet fra minareten: “Der er kun én Gud og Muhammed er hans profet,” er af evigere natur end noget feltråb om det udvalgte folk. Halvmånen er et ædlere tegn end hagekorset – (der for mig i hvert fald har noget uroligt og brudt, spasmodisk i sin bevægelse, hvor ikke, som på tårnene ved indgangen til stadion, hagerne er bøjede, så at de danner brudstykker af en periferi, samler figuren og bringer den til ro.)

Alligevel har de to verdener mange ting tilfælles. Men man må da ikke tænke på det ældede islam, som vi nu kender til, efter at det har fundet sig en modus vivendi mellem verdensreligionerne. Man må gå elleve eller tolv århundreder tilbage, til mødet med den unge muhamedanske bevægelse, da den rejste sig og foldede sig ud som en fane og drog frem for at underlægge sig verden. Da må det have lynet og tordnet i skyerne, og de omkringliggende riger må have følt sig ilde til mode. Hvorfra fik ørkenfolket denne kraft?

Den muhamedanske verdensanskuelse har som nazismen en uhyre selvfølelse: Den rettroende står over alle vantro, én rettroende sjæl er mere værd end hele verdens guld. Den er i sit væsen klasseudslettende som Det tredje Rige, den ene muhamedaner er, om han er vandbærer eller emir, ligeså god som den anden. Den har et vældigt sammenhold og stor hjælpsomhed de troende imellem – 10% af din formue skal du give til de trængende af Islam, og det er ikke almisse, men en gæld du betaler. I sine ritualer har Islam lighed med Det tredje Rige: de rettroende får ikke tid til at blive fremmede for hinanden. Nogle ting i “Min kamp” ligner kapitler i koranen.

Islam blev udbredt med sværdet, det er en anklage, som bliver ført imod den af andre religioner, der dog ikke på dette punkt alle selv kan have den bedste samvittighed. Jeg vil citere så vidt jeg husker det, for man kan jo ikke her i Berlin købe engelske bøger at slå op i – hvad Carlyle har at sige derom i sin bog: “Heroes and Hero-Workship”, som for resten i det hele taget har meget af Det tredje Riges tankegang. “Med sværdet,” skriver han. “Javel, men hvorfra fik profeten sværdene? Enhver ny religion begynder med en minoritet på én eneste mand – på den ene side han, på den anden side alle de andre. – Det ville ikke nytte ham at forsøge at udbrede sin tro med sværdet. Lad ham skaffe sig sine sværd.”

Selve Islams forestilling om paradis er skabt af en krigerfantasi, det er et ideal for en hær på march. – “Så længe I marcherer, må I underkaste eder alle savn og bevare eder afholdende, prøvede, rede til kamp. Men når staden er indtaget, og vi er gået i lejr, så bliver det hele noget helt andet.” Det er en femårsplan i en overnaturlig dimension.

Islam bærer præg af sin ørken-oprindelse, der er sandstorme i den og store luftspejlinger. Til gengæld, synes jeg, har Det tredje Rige en rent ekstatisk respektabilitet, honnet ambition på liv og død, i himlen og på jorden. Hvilken af de to mentaliteter, der er den farligste, er ikke godt at vide.”


Som et forsvar for Geert Wilders i retten i Holland, må disse ord vel egentligt virke ganske klokkeklare……Vi kan ikke erindre dem nok.

Hans Erling Jensen


Ingen injurieturisme i USA

Med “Rachels lov” har den amerikanske kongres sat en stopper for islamisk injurieturisme.

Eticha bringer her Lars Hedegaards artikel fra Sappho.dk uforkortet
I forbindelse med henvendelsen til den saudiske advokat Faisal Yamani,
bragte Eticha en artikel om og af  Dr Rachel Ehrenfeldt, som på det tidspunkt
(10. maj 2010) bare havde fået opslutning om sin sag af 8 stater i USA.
http://eticha.dk/news/?p=1149 

Lars Hedegaard skriver….

Tirsdag den 27. juli vedtog Repræsentanternes Hus i USA enstemmigt den såkaldte “Speech Act”, hvis formål er at beskytte amerikanske forfattere og udgivere mod de juridiske konsekvenser af åbenlyst grundløse injuriedomme afsagt i lande, hvis borgere ikke nyder samme stærke beskyttelse af ytringsfriheden, som den, der garanteres den amerikanske grundlovs første forfatningstillæg (“First Amendment”).

Hidtil har såkaldte “injurieturister” kunnet ramme amerikanske forskere, forfattere og journalister ved at få dem dømt ved udenlandske domstole – typisk i England – og dermed undertrykt deres ret til frit at publicere på tryk eller elektronisk.

Forud for afstemningen i Repræsentanternes Hus havde det amerikanske Senat – ligeledes enstemmigt – vedtaget loven. Den afventer nu kun præsident Obamas underskrift for at træde i kraft.

Et slag mod engelsk kolonialisme

Den nye lov – der også går under navnet “Rachels lov”, fordi den tager udgangspunkt i en engelsk domstolskendelse mod den amerikanske forsker Dr. Rachel Ehrenfeld – beskytter amerikanske forfattere og udgivere mod udenlandske domstolsafgørelser, der underminerer det Første Forfatningstillæg. Desuden vil loven holde de forfulgte økonomisk skadesløse for de omkostninger, som injurieturisterne har påført dem.

Sappho talte med Rachel Ehrenfeld en time efter lovens vedtagelse i Repræsentanternes Hus.

“Fra nu af kan vi uden frygt publicere alt, hvad der kan dokumenteres. Loven er et lammende slag mod Englands kolonialistiske forsøg på at påtvinge os deres retsorden.”

Rachel Ehrenfeld, der sidder i Det Internationale Trykkefrihedsselskabs rådgivende råd, understreger, at loven støttes af både demokraterne og republikanerne. Det er i øvrigt den eneste lov, der er enstemmigt vedtaget i begge Kongressens kamre i denne kongressamling.

Lovens baggrund er Ehrenfelds bog “Funding Evil: How Terrorism is Financed – and how to Stop it”, der blev udgivet i USA i 2003. Heri dokumenterede hun, at den saudiske milliardær Khalid bin Mahfouz har finansieret al-Qaeda, Hamas og andre terrororganisationer. Mahfouz svarede ved at anlægge injuriesag mod Rachel Ehrenfeld i London vel vidende, at den engelske injurelovgivning i udgangspunktet favoriserer den forurettede part. Som forventet dømte den engelske domstol i Khalid bin Mahfouz’ favør. Ehrenfeld blev pålagt en kæmpebod på 30.000 pund. Desuden blev hun beordret til at undskylde, trække sine afsløringer tilbage og betale Mahfouz betydelige sagsomkostninger.

Tidligere havde Mahfouz brugt samme skræmmetaktik for at tvinge over 40 forfattere og en udgiver til at give offentlige undskyldninger og trække lignende afsløringer tilbage.

Rachel Ehrenfeld nægtede at anerkende den engelske domstols jurisdiktion, da hun ikke boede i England, og da hendes bog hverken var udgivet eller markedsført i England.

Som sit juridiske figenblad henviste London-dommeren til, at der via nettet var solgt 23 eksemplarer af Ehrenfelds bog i England.

Demokratiets hjørnesten

Rachel Ehrenfeld satte sig nu i spidsen for en kampagne, der førte til, at staten New York, hvor Ehrenfeld bor, i 2008 vedtog sin “Libel Tourism Protection Act”, “Loven til beskyttelse mod injurieturisme”. Den gav New Yorks domstole jurisdiktion over udenlandske sagsøgere af New Yorks forfattere og udgivere.

Siden vedtog syv andre stater lignende love, og nu er Rachels lov altså blevet amerikansk lov.

I Senatet blev The Speech Act fremlagt af formanden for retsudvalget, den demokratiske senator Patrick Leahy fra Vermont, og republikaneren Jeff Sessions fra Alabama.

“Ytrings- og pressefriheden er hjørnestene i vores demokrati,” sagde senator Leahy ved fremlæggelsen. “De tillader en karsk debat og en udveksling af tanker, der former vores politiske proces. Udenlandske injuriesager underminerer denne udveksling af informationer. Selv om vi ikke kan ændre udenlandske love, der lægger deres isnende hånd over ytringer, som nyder beskyttelse i vores land, så kan vi sikre, at vore domstole ikke bliver redskaber til effektuering af fremmede domsafgørelser, der underminerer den amerikanske First Amendment og ordentlig retspleje.”

Under sin fremlæggelse i Senatet hyldede senator Leahy Rachel Ehrenfeld: “Jeg ønsker at udtrykke min anerkendelse af Dr. Rachel Ehrenfeld, der selv har været offer for et injuriesøgsmål i Storbritannien, og som har været mægtig forkæmper for, at kongressen skulle skride til handling.”



“Værdikampens sande ansigt”

Det har altid været let at stjæle fra de gamle

Afstumpede tyve vælger de svageste ofre og gør indbrud, trænger ind hos eller simpelthen stjæler de gamle damers tasker, når de befinder sig udenfor hjemmet.


Af Karina Adsbøl, Eticha
Karina er folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Sydjylland

Sofistikeret tyveri

At stjæle fra gamle eller handicappede personer afføder ikke meget respekt hos almindelige mennesker med et fornuftigt livssyn. For nogle uger siden så vi så, at flere ansatte ved en institution i ældreomsorgen blev afslørede for åben skærm i at stjæle fra de gamle. Det var ikke sådan med fingrene nede i syltetøjskrukken som almindelige ”hæderlige” tyveknægte. Tyverierne var mere sofistikerede og foregik ved, at de ansatte fyldte i arbejdssedler for otte timer, mens man i praksis bare arbejdede fire og ellers hengav sig til sine private sysler den resterende halve arbejdsdag.

Det var TV2 Nyhederne, der afslørede denne ”tradition” på Plejecenter Håndværkergården i Københavns nordvestkvarter. Det er naturligvis helt uanstændigt, og jeg kan da bare udtrykke min tilfredshed med, at de ansvarlige trådte i karakter, så snart de blev konfronteret med TV2 Nyhedernes udsendelse, og straks fyrede samtlige indblandede, lukkede plejecenteret og lod andre (forhåbentligt) mere pålidelige personer tage over.

Udover de simple tyveknægte og de bedrageriske ansatte, findes der desværre også ”det offentlige”, der naturligvis aldrig kunne drømme om at erkende, at ”de” stjæler fra de ældre. I statens og kommunernes regi hedder det at spare. Jeg er da helt med på, at det at spare er en god ting. Det er sådan noget, jeg forsøger at indprente i mine børn, at den, der ”spar’, han har”! Og i og med dette er sagt, kommer jeg til pointen.

Værdikampen i nyt lys

Ordet værdikamp er et nyt buzz-word (hedder det vist nok), og henviser til kampen mellem den vestlige verdens og den anmassende islamiske verdens forskellige værdier. Man kan også sige kampen mellem den kristne kultur og den muslimske eller det nationale mod det multikulturelle tankesæt. Som kandidat for Dansk Folkeparti er jeg allerede sat i bås af alle dem, der per definition ikke kan lide DF, og som opponerer ligegyldigt, hvad partiet kommer op med. Jeg mener at begrebet ”værdikampen” uden problemer kan udvides til at også at omfatte ”kampen om borgernes penge”! Hvem skal have dem?

I de sidste mange år, hvor jeg har fulgt med i politik og specielt mit eget interesseområde ældreomsorgen, har jeg set mange yderst kreative spareforslag, når sparekniven skulle svinges over de gamle, der efter et langt liv som betalende danskere, på deres livs aften som syge – eller bare som ”gamle” – har behov for at få noget af deres opsparede kapital tilbage i form af støtte og hjælp til at klare det daglige. Åbenbart er det sådan, at der er mange penge at spare i hjemmehjælpen. Der tales meget om det store ældre-boom som er lige om hjørnet, og truer Danmarks velfærd på en måde, så dommedagen synes nær.

Hjemmehjælpen er under de sidste fem års tid blevet skåret ned til halvdelen i en lang række kommuner. Prøv at ”Google” på for eksempel ”nedskæring i hjemmehjælpen”, så popper der op en lang række eksempler, hvoraf nogle nok kan få tårerne frem i selv den mest forhærdede omsorgsmedarbejdere.
Bagefter kan I så lige Google på ”skovparken”. Her er der også mange ”gode” historier at hente. Selv om det er vanskeligt at få et 100% overblik, så står det dog ret hurtigt klart, at i Skovparken i Kolding bor der hovedsageligt indvandrere fra ikke vestlige lande, og mange er hårdt belastede familier. Fordi Skovparken nu er sådan et hårdt belastet område og mange af dem, der bor der, er børn og unge under 17 år, så har staten pumpet ind en masse penge, så vidt jeg kan se omkring 12 millioner til områdefornyelse, integrationstiltag, ungdomsaktiviteter og meget mere siden 2004.

Se det er jo rigtig værdikamp. Kampen om pengene. Tage fra de gamle og give det til de unge, det er jo Danmarks fremtid, ikke sandt?

Nu kommer jeg ikke så meget i Skovparken mere, det er der heller ikke så mange andre danskere, der tør. Hvorfor, kan man godt forstå, hvis man følger med i de lokale medier og aviser. Millionerne har åbenbart ingen virkning, selv om vi af og til hører en solstrålehistorie fra området, oftest fortalt af dem, der forvalter indsatsen af disse mange statslige kroner, så overskygges det i alt for høj grad af strømmen af rapporter fra området om vold, trusler og hærværk.

Mens staten sender millioner af kroner til fjerne kaotiske områder i ulandsbistand, flygtningebistand og så videre, har jeg sommetider fornemmelsen af, at disse penge bruges til ”ferierejser” fra de værste lande til Europa og dermed også Danmark. Her kan ”flygtningeturisterne” så fortsætte deres liv i luksus med alt betalt på bekostning af gamle danskeres velfærd.

Vi råber i skoven

Hvis nogen skulle få for sig sig selv til at tro, at de mange mennesker – hvoraf en del har vist sig at være ganske uintegrerbare – der nu er samlet i Skovparken og mange andre lignende steder i Danmarks større byer skal hjælpe os, når vi bliver gamle, så tror jeg nok at fremtidens virkelighed skal hive dem ud af den naive vildfarelse. At virkelig se, hvad der sker for øjnene af en, er den bedste lærdom, man kan få.

Mens vi i et accelererende tempo taber mere og mere terræn i værdikampen, tvinges den enkelte borger til at være med til at betale for afviklingen af de danske værdier – både de kulturelle og de økonomiske. De, der tror, at der er forskel på kommunens penge og statens penge, og at man ikke kan blande kommunernes ansvar for ældre sammen med statens bidrag til voksende ghettoer, kan måske nok bogføre og jonglere med tal. Men i den store virkelige verden er der bare en kasse at tage af. Det er skatteydernes fælleskasse!

I DF vil vi gerne gøre noget, der virker, både med hensyn til ældreplejens kvalitet og getto-problemerne. Men vi kan ikke selv. Vi er simpelthen ikke mange nok. Desværre kommer der ingen og redder os, det må vi selv gøre. Både Holger Danske og Joachim von And er trods alt ikke andet end fantasifigurer – og dem har vi allerede nok af på den anden fløj i dansk politik.



En religion er ikke en race

Racismebegrebet er blevet ødelagt af “Die Gutemenschen”

Er vi racister, når vi kritiserer islamiske sager? Det synes jeg ikke. Hverken religion eller ideologi skal stå over kritik! Væk med racismeloven nu. Det kan ikke passe, at vi, der tror på friheden, skal gå med vores advokat i hånden hver gang, vi forlader hjemmet…

Cherif El-Aytouy skriver idag for Eticha & Jyllands Posten…


Ordet racisme blev brugt i forbindelse med det hvide regime i Sydafrika. Med Nelson Mandelas indsættelse som landets præsident forsvandt begreberne racisme og apartheid lige så stille ud af den offentlige debat. Med den indvandring fra den muslimske verden til Europa, blev racismebegrebet genoplivet, men nu i en mere udvidet form. Hvor det før i tiden betød forskelsbehandling eller undertrykkelse af en anden race, frem for alt opfattet som de hvides apartheidpolitik i mod sorte, så blev det nu udvidet til at omfatte religion. Ved den såkaldte Durban konference, arrangeret af FN, i 2001 insisterede de 57 muslimske OIC lande på, at religionskritik skal rubriceres som racisme! Muslimerne fik således så meget vind i sejlene at de gennem de sidste ni år intenst, målrettet har arbejdet for at skabe verdensflertal for denne fundamentale begrænsning i menneskets ytringsfrihed. Det er egentlig ikke underligt, at mange lande i den katolske verden styret af sine egne hellige dogmer på mange måder har fulgt trop, og i hvert fald ikke protesteret i den omfatning, som enhver fri nation burde gøre for sin egen overlevelses skyld. At gøre religionskritik strafbart er vel dybest set enhver religiøs leders drøm!

Som en direkte følge af muslimsk påtrykning har nu også EU annammet ideen om at inkludere religionskritik i det strafbare. Jeg har da absolut ingenting i mod, at der findes en lov som vores paragraf 266b, der slår fast, at det ikke er tilladt at forhåne eller nedværdige andre pga. deres race, hudfarve, etnisk oprindelse eller seksuelle orientering, da et menneske jo ikke kan fjerne sig selv fra disse træk, og at det naturligvis skal være således at et menneske skal tages for det, det er. Problemerne opstår først for mig, når man inkluderer ”tro” – eller religion – i de menneskelige træk, som den enkelte ikke selv kan ændre. For ”troen” er man trods alt selv herre over, det er der milliarder af mennesker, der har gjort op gennem historien.

Jeg ved da godt, at troende mennesker kan føle sig krænkede eller sårede, når deres religion eller tro kritiseres. Men for mig er troen et valg, ligesom man vælger at stemme på socialdemokraterne, de konservative, venstre eller noget helt fjerde. Det er jo helt absurd, at tænke sig nogen kalde en for racist, hvis man en dag i selv de groveste vendinger, skulle få for sig at kritisere SF eller DF.

Personligt har jeg altid kaldt en spade for spade. Når vi begynder at pakke ordene ind, for ikke at såre, fornærme eller støde nogen, mens vi diskuterer politiske eller religiøse dogmer, risikerer vi at budskabet ikke når frem, bliver misforstået eller ret og slet ikke taget alvorligt. Jeg taler selvfølgelig ikke om at kritisere mennesket i sig for at være socialdemokrat, muslim, kristen eller buddhist. Men jeg holder på min ret til at sige, hvad jeg vil om den enkelte ideologi eller religion. Så længe et menneske kan argumentere for sit synspunkt, mener jeg, at det er helt hul i hovedet, at vedkommende risikerer at få en retssag på halsen, fordi nogle andre føler sig krænkede eller fornærmede.

Selv om jeg mener, at vi skal springe rundt og anmelde endsige dømme hinanden for, noget der bliver sagt, vil jeg da gerne tilføje, at jeg forstå, at det ikke altid er så rart at høre, når ”alle” muslimer, jøder eller kristne beskrives med et negativt tillægsord. Mennesker reagerer forskelligt, når det gælder værdier, hvor der er mange følelser tilknyttede. Da vi godt ved, at vi ikke kan ændre vore medmenneskers følelser fra den ene dag til anden, ville det derfor nok være en god ide, en gang i mellem, når diskussionen er oppe i de høje omdrejninger, at tænke lidt mere på, hvad man siger, hvordan man siger det, og hvordan modtageren opfatter det. Med andre ord, en moderation af sprogbruget kan af og til være på sin plads, uden at pointen derfor behøver at forsvinde – måske kan man endda få flere til at lytte, når de ikke er så optagede med at reagere på sine følelser.

Det multikulturelle samfund, kan man synes om, hvad man vil. Men når det gælder lingvistikken, så stiller det betydeligt højere krav til den enkelte person i det man både stilles overfor sproglige og kulturelle forskelle, der kan være ret så store. Danskere reagerer ikke med andet end en skuldertrækning, hvis de en dag læser i avisen: ”Danskere er for dumme”! Det betyder ikke noget, det er bare en overskrift. Der i mod ville der helt sikkert blive rejst en svidende kritik og endeløse racisme beskyldninger, hvis der i stedet for ”danskere” havde stået, ”jøder”, ”muslimer”, ”sorte”, etc. Et lille ord som ”visse” eller ”mange” foran, havde helt sikkert reddet situationen.

Et eksempel på ovenstående var, da Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard ved juletid sidste år i et afslappet interview hældte en finke af panden, da han sagde: ”Muslimer voldtager deres døtre….”. Et andet aktuelt eksempel er, da politiets drabschef Ole Dahl for et par måneder siden udtalte, ”at rumænere er skruppelløse forbrydere”. Desværre fanger bordet, når det gælder ord. Er man offentlige personer, som Hedegaard og Ole Dahl, så får den slags kategoriske bemærkninger en meget stor effekt. Her findes bestemt en opgave for skolen og forældre til nye generationer, at lære at livet bliver lettere med et godt sprog, og at det hører til god opførsel at kunne udtrykke sig, ligesom man lærer ikke at prutte, bøvse eller pille næse offentligt.

Det er sådan i en retsstat, at man – uden at blive stemplet som racist – fint kan sige: ”Jeg kan ikke lide at opholde mig i et rum, sammen med folk, der ryger!”, ”Jeg kan ikke lide at besøge folk, der har malerier af nøgne damer på væggene!”, eller ”Jeg kan ikke lide at komme hos de mennesker, fordi de altid spiller heavy metal på højeste volumen”! Det samme burde være tilladt, hvis man føler sig utilpas ved synet af muslimske mænd med skæg og kalot, eller kvinder med religiøse tørklæder eller burka. Staten kan jo ikke lovgive om, hvad den enkelte skal føle eller ikke. Ingen kan tvinge os til at lide noget eller nogen, der byder os i mod. Når jeg ikke kan fordrage unge menneskers til tider ubehøvlede og uacceptable opførsel – uanset om de er indvandrere, hvide eller sorte – så gør det vel ikke mig til racist? Jeg forbeholder mig retten til at forlade bussen eller kafeen, hvis jeg ikke bryder mig om de folk, som er rundt om mig, på samme måde som tusindvis af etniske danskere og velfungerende ny-danskere flytter deres børn fra offentlige til private skoler fordi antallet af indvandrerbørn, meget ofte fra ressourcesvage familier, er flere end de føler sig trygge ved. Er disse danskere derfor racister?

Vi har en stor opgave foran os, når det gælder om at komme det nye og helt fordrejede racismebegreb til livs, så det ikke i en nær fremtid kommer til at spænde ben for hele udviklingen i den vestlige verden. Når vi kritiserer islam og muslimers måde at hævde religionen på, kaldes vi for racister. Når de islamiske lande her i 2010 arbejder så hårdt for at få specielt islam underlagt en universal ”racismeparagraf”, kan man jo let få den tro, at muslimer gerne vil se sig som tilhørende en islamisk race. Ideen om at betragte en bestemt religions udøvere, som en speciel menneskerace er en absolut nazistisk ide, som jeg aldrig vil acceptere.

Så hvad skal vi da gøre, når muslimer i snart sagt alle henseender ønsker at adskille sig selv fra alle andre religionsudøvere og dem, der ikke tror? Skal vi anklage dem for racisme? Kan religion i det hele taget bruges som en begrundelse, for at anklage nogen for racisme? Ikke med mindre islam ophøjes til en race.

Når muslimer forlanger særbehandling og lægger afstand til samfundet de lever i, nægter at give hånd, kræver specielle bede rum og arbejdsforhold, halal mad i skolerne og så videre, er de så ikke racister? De kræver ret til at behandle kvinder på en bestemt måde og fratage sine døtre retten til selvbestemmelse, som en naturlig ting, med henvisning til Koranen. De kalder os racistiske, mens de selv driver køns apartheid. En vantro mand kan ikke gifte sig med en muslimsk kvinde. Går man til arnestedet for islam, Mekka har ikke-muslimer ingen adgang til byen. Er det ikke apartheid på højeste plan? En ikke-muslim kan aldrig eje jord i Saudi Arabien. Forhindrer danskere muslimer at købe sin egen grund og bygge et hus? Er vi racister, når vi kritiserer disse islamiske sager? Det synes jeg ikke. Hverken religion eller ideologi skal stå udenfor retten til kritik!

Væk med racismeloven nu -  det kan ikke passe, at vi, der tror på friheden, skal gå med vores advokat i hånden, hver gang vi forlader hjemmet……….



Søren Espersen anklager...

Dansk Folkepartis Ugebrev  – Mandag den 19. juli 2010

v. Søren Espersen

 

 

 

Jeg anklager…!

Forleden var imam Abdul Wahid Petersen deltager i et søndag-frokost-program på DR-P1, hvor han på et tidspunkt midt i al den joviale hygge, blev irriteret. For en kort stund drattede han ud af sit selvskabte image som fredelig og gemytlig jeg-taler-skam-århusiansk-imam.

Anledningen til hans irritation var, at han lige med ét følte sig kradset i sin fredelige, djurslandske overflade, da han af en af de andre deltagere blev bebrejdet, at han ikke brugte sine fredags-prædikener til at fordømme islams dårligdomme som stening, tvangsægteskaber, pigeomskæringm kvinde-undertrykkelse, bandevold, æresdrab og jihad-selvmordsbombning.

Abdul Wahid Petersen røg op som trold af en æske, idet han spruttede, at han da virkelig ikke kunne have ansvar for alle mulige ting som folk gik rundt og gjorde, bare fordi han delte religion med dem – og at man da heller ikke ville give en dansk biskop ansvaret for, hvad kristne sådan gik og lavede af ulykker. Og i øvrigt var der jo tusind ting, han gerne ville have sagt i forbindelse med sine fredags-prædikener – og han kunne jo ikke nå det hele…

Eksemplet her er ikke enestående.

For sådan smutter Abdul Wahid Petersen jo altid – dog med skiftende elegance – under gærdet, når det begynder at knibe for ham.

Således undviger han listigt og fornærmet.

Sådan smyger denne religiøse overløber sig altid taktisk uden om, når nogen påpeger hans ansvar.

For dette er jo præcis sagen: Den djurslandske imam har her til lands et ganske særligt personligt ansvar for dagligt at bekæmpe alle de dårligdomme, som hører islam til.

Alene i kraft af, at manden ustandselig af medierne hidkaldes som et muhamedansk orakel, har han i Islamisk Trossamfund og blandt herboende muslimer – og såmænd også af Regeringen (!) – fået status af ayatollah. Yderligere kender Abdul Wahid Petersen – fra dengang han endnu hed Reino Arild Petersen – Danmark og danskerne. Hvad til-ilende imamer ikke gør.

Så, jo, Abdul Wahid Petersen, dit personlige ansvar for dagligt at bekæmpe islams dårligdomme er af en ganske særlig karakter!

Et ansvar er jo ikke alene at gøre noget. Et ansvar er også ikke at gøre noget. Noget sådant beskrives i juraen som ”forsømmelighed”, hvorved menes, at man pådrager sig skyld og medansvar ved ikke markant at gribe ind, når man passivt ser til, mens forbrydelse bliver begået.

Og derfor anklager jeg herved dig, Abdul Wahid Petersen, for forsømmelighed. Jeg anklager dig for aldrig, aldrig nogensinde så meget som at løfte en finger for dog i det mindste at forsøge at standse forbrydelserne. Jeg anklager dig for at holde hånden over forbryderne og for at være moralsk medskyldig i ofrenes smerte.

Jeg anklager dig for ikke klart og tydeligt for din menighed at prædike, at medvirker man til æresdrab, stening, pigeomskæring, tvangsægteskaber, kvinde-undertrykkelse, bandevold og jihad-selvmordsbombning, ja, så er der ingen nåde på dommens dag.

Jeg anklager dig for, at du ikke i moskéen har gjort din menighed klart, at da islam jo er ”fredens religion”, er det med usvigelig sikkerhed givet, at samtlige jihad-selvmordsbombere, som igennem tiderne har taget uskyldige civile med i døden, lige nu, as-we-speak martres i helvedes flammer.

Jeg anklager dig for ved din forsømmelighed at have hovedansvaret for, at det danske folks naturlige respekt for islam, dagligt daler, og nu uvægerligt synes på vej mod nulpunktet.

Endelig anklager jeg dig for, i løbet af hele din gejstlige karriere, arrogant og fornærmet, konsekvent at fralægge dig dit særlige ansvar.

I kraft af, at du af fødsel er dansker og er født og opvokset i dansk tradition, har du muligheden og evnen til at tale til danskerne på et sprog, vi forstår, ligesom du er begunstiget af at have en muslimsk menighed, som faktisk lytter til, hvad du siger.

Du har derfor en enestående, historisk chance for at føre danske muslimer fra middelalderen og ind i det 21. århundrede. Du af alle har muligheden for at bevise din egen påstand om, at islam, frihed og demokrati er forenelige størrelser.

Spørgsmålet er nu om du karrieremæssigt hellere vil stå dig godt blandt islamiske mørkemænd i Yemen, Saudi Arabien og Pakistan, som lever på en anden planet for 600 år siden – eller om du har den tilstrækkelige mentale styrke til at træde i karakter og dermed ind i vor moderne tid. Det haster med dit valg!

Med venlig hilsen

Søren Espersen.

Postlude

Jeg kunne ikke have sagt det bedre, jeg har simpelthen ikke evnen til at udtrykke mig så kontant! Men her på Eticha er dette anklageskrift fra Søren Espersen som cacao for øjnene!

Reino Wahid har gang på gang vist sin shariatro islamiske indstilling og er ikke gået af vejen for, ligesom Hitler i tyverne, at  slå til lyd for, at hans ideologi gerne ser Danmark omdannet til en diktaturstat styret af hellige normer. Ligheden mellem islamisk sharia og nazisternes love om racerenhed og troskab mod führeren er til at få øje på. Der anvendes måske forskellige ord, men det hele kan sammenfattes med det populære amerikanske udtryk: “Same shit, different names!”

Jeg skal heller ikke undlade at at gøre opmærksom på det meget slående fællestræk mellem de to ideologiers forkæmpere, nemlig at mange kriminelle tyskere, der egentligt ikke var så optaget af nazismens ideer, meget ofte gjorde kometkarrierer indenfor SA og SS, hvilket ser ud til at være samme opskrift for konvertitter i Europa. Først er de halv eller helkriminelle, sidehen bliver de muhammedanere og så imamer med “egen-kultur foragt” som hovedret.

Et stort tak til Søren Espersen, der tør tage bladet fra munden…

Hans Erling Jensen – fra et sted i Sveriges endnu uskyldige natur!

Se også: Heil Muhammed



Demokrati vs Sharia

Retsstaten og demokratiet opretholdes ikke ”af sig selv”, som mange i største alvor synes at tro

Når de demokratiske principper angribes af ideologiske forkæmpere, der åbenlyst deklarerer, at de, i overenstemmelse med den ideologi de hylder, har til hensigt at afskaffe retsstaten og demokratiet ved hjælp af selvsamme, da er det på tide, at ”gode mænd og kvinder” træder i karakter og aktivt går til kamp mod disse destruktive kræfter

 

Inspirationen til denne artikel har jeg hentet i en kommentar, som Rasmus Overgaard skrev til et indlæg på FaceBook af Cherif el-Aytouy:

”Jeg mener at man bekæmper terrorisme og fundamentalister ved at være tro mod sine love, ligestilling, demokrati, ytringsfrihed. Ikke ved at bekæmpe sine love, demokrati, ligestilling og ytringsfrihed”.

Der findes ingen love

Det er klart at Rasmus i udgangspunktet har ret i sit synspunkt. Det er når, vi begynder at dissekere, hvordan lovene tolkes og anvendes, det bliver en smule vanskeligere.

Reelt findes der ikke en klartekstet aktuel lov i Danmark – eller for den sags skyld i noget andet Europæisk land, så vidt jeg er informeret – der kriminaliserer oprettelsen af parallelle instituioner som for eksempel sharia.

Dog findes der en dom afsagt i Meneskerettighedsdomstolen I Strasbourg den 13. februar 2003 som deklarerer at “Sharia er inkompatibel med de demokratiske principper”!

Vi behøver derfor ikke at bekæmpe vore love, som Rasmus udtrykker det, for at beskytte os mod anti-demokratiske kræfter. Der i mod er det på tide, at vi gennemgår eksisterende love med henblik på at gøre dem tidsvarende. Hvis dette kræver tillægslove, må den lovgivende forsamling tage de nødvendige skridt, for at dette sker.

Statiske love, der sigter på at opretholde individets frihed under alle omstændigheder og vedtaget under en anden tid, har ofte vist sig ikke at være tilstrækkelige, eller måske endda værre, at virke mod sin hensigt, efterhånden som samfundet forandrets.

Tolerance som myte

At vi som demokrater skal ”tolerere det intolerante”, er desværre blevet et udbredt tænkende og dermed en læresætning for historieløse teoretikere, ”en sandheds ideologer” og dilletantiske politikere, som ønsker fred i verden for enhver pris og tror, at konflikter altid kan løses med dialog. (I Jylland havde man i min tid et ganske rammende udtryk: ”For enden af alle ord findes der bare tæsk!”) Virkeligheden viser os, at de samme mennesker, der også tror at alle mennesker dybest set har samme værdier, er de første, der bøjer af, når de selv udsættes for trusler og intimidering.

Under Anden Verdenskrig kæmpede den vestlige verden for bevarelsen af demokratiet mod aksemagternes despotiske overmenneskeideologier, der en overgang så ud til at kunne true hele verden. Hvad er det, der afholder så mange mennesker fra at kæmpe for disse værdier i dag og sige stop til endnu en ideologi, hvor mennesket reduceres til slaver af en führer – denne gang i form af en ondskabsfuld gud, Allah, og dennes selvudnævnte arabiske ørken profet Muhammed?

Tager vi ikke truslen mod retsstaten og demokratiet alvorligt nok? Tror Rasmus Overgaard og hans ligemænd, at demokratiet klarer sig selv? Eller findes der så mange mennesker i Europa, der hader sin egen kultur så meget, så de frivilligt kaster sig i skærsilden, for at vise sin selvforagt og sin kapitulation for et system, der kun kan tilbyde slaveri, underkastelse, kvindefornedrelse og henrettelse af enhver opponent eller kritiker af ideologien og dets hellige skrifter?

Kræv loyalitet

I et svar til Rasmus Overgaard foreslog jeg, at alle troende muslimer, der ønsker at tage ophold i Vesteuropa, burde aftvinges et løfte om, at de afsiger sig nogensinde at anvende, selv gå ind for eller endog stemme på noget parti, der anerkender det islamiske lovsystem, Sharia!

Dette er, ifølge min opfattelse, et første skridt til en kulturreform i Europa. Hvis den enkelte muslim herefter vælger at tro på “at det perfekte menneske” er Muhammed med sin sexlyst, pædofile tilbøjeligheder eller sin myrdende måde at tage itu med sine fjender, så lad dem dog det – hjemme hos dem selv!  I det offentlige rum skal og bør alt hvad der lugter af sharia forbydes.

Rasmus Overgaard kunne slet ikke dy sig for at kommentere ovenstående svar:

“Hans! Hvor er du langt ude. Burde alle mennesker så ikke erklære på tro og love at de aldrig vil udøve vold, mord, kriminalitet, hustruvold, pædofili, voldtægt? Hvad er det for et styre du ønsker i Danmark?”

Den Europæiske Menneskeretsdomstol har ikke alle Rasmus’ elementer med. Den konstaterer blot, at Sharia ikke er forenelig med demokratiet! Så hvad er det for en fremtid vi vil have? Og er vi villige til at kæmpe for den?

Hans Erling Jensen – Eticha – Member of the Stop Sharia Alliance

 



Sakharovprisen til Wilders

Geert Wilders fortjener Sakharov-prisen

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, er blandt initiativtagerne til en opfordring, som indstiller den hollandske politiker, Geert Wilders, til den fornemme Sakharov-pris.

Prisen er opkaldt efter den sovjetiske systemkritiker Andrei Sakharov og uddeles én gang årligt af EU-Parlamentet til en politiker, som har ydet en særlig indsats for ytringsfriheden.

”Geert Wilders er vore dages Sakharov. Han er ganske vist ikke gemt af vejen på en psykiatrisk afdeling i et fjernt hjørne af Rusland, sådan som Andrei Sakharov var det i Sovjetunionen, men han er udsat for en hysterisk forfølgelse af sine modstandere og må leve omgivet af sikkerhedsfolk døgnet rundt, fordi eksempelvis islamister ønsker at dræbe ham”, siger Morten Messerschmidt. Han peger på, at netop ytringsfriheden er afgørende for vestens overlevelse.

”Mange mennesker tager demokratiet for givet, men det er en risikabel affære, fordi vore vestlige demokratier i takt med den tiltagende indvandring er blevet udfordret på deres egen banehalvdel med krav om særlig hensyntagen til muslimske skikke samt fremkomsten af parallelsamfund.

Geert Wilders er en af de få politikere, som har haft modet til at sige fra over for denne udvikling, og som i øvrigt nægter at lade sig kue – han har for eksempel netop stiftet en international ”friheds-alliance”, siger Morten Messerschmidt. Morten Messerschmidt nærer ikke de store forventninger til, at et flertal i EU-Parlamentet vil følge trop.

”Desværre er EU-Parlamentet gennemsyret af politisk korrekt ideologi, men det ændrer ikke ved, at sagen er værd at kæmpe for. Der stod heller ikke et flertal bag Andrei Sakharov i Sovjetunionen, men alligevel endte han med at lægge navn til en frihedspris. En profet er sjældent agtet i sit fædreland – eller af sin egen tid”, siger Morten Messerschmidt.



Naser får hjælp

Venner der kriges gavner fjenden….

Cherif El-Ayouty skriver på Eticha.dk

Det er altid mærkværdigt, når mennesker, der har samme mål begynder at bekrige hinanden. Det tjener sjældent sagen, og jeg ville da være meget mere lykkelig, hvis det var vore fælles antagonister, islamisterne og deres medløbere på venstrefløjen, der var kommet op at toppes. Desværre er det dem, der vinder på det, når Naser Khader af Jette Plesner fra Trykkefrihedsselskabet og journalist Poul Erik Andersen fra Jyllands Posten beskyldes for at lyve i noget, jeg egentlig ville betegne som en ”ikke-sag”. Det gør mig et og slet ked af det!

Naser Khader i modvind

De seneste uger har jeg fulgt med i skriverierne omkring Naser Khaders blogindlæg i Berlingske Tidende den 10. juni med titlen, ”Wilders værdimassakre”. Her advarer Naser de etablerede politiske partier i Europa mod ikke at tage værdidebatten alvorligt. Samtidig kritiserer han Wilders for nogle exceptionelle udtalelser, blandt andet denne, som alle, der har fulgt med, nu kender til hudløshed, om ”at man skal rive moskeerne ned og skyde de kriminelle i knæene”. Naser mener, at dette er langt ude og symptomatisk for Wilders, ligesom når Wilders siger, at han vil forbyde koranen. Naser afslutter med at konkludere, ”at hvis de etablerede partier ikke kan tale et tydeligere ”værdisprog” (end de gør nu), så taber de værdikampen ikke blot på gulvet, men til ekstremister, der er lige så enøjede, som nogle af dem, kampen føres imod”!

I sit indlæg på bloggen forklarer Naser, at dette med ”rive moskeerne ned og skyde de kriminelle i knæene” har han hørt fra en hollandsk ven. Jette Plesner Dali fra Trykkefrihedsselskabet skriver i en kommentar, at Naser lyver, og at han har historien fra en sang publiceret på nettet. Sappho bringer samme dag en artikel, hvor Wilders erklærer, at han aldrig har udtalt sig således, som Naser påstår. Han har derimod sagt, ”at man burde lukke moskeer, hvorfra der udbredes ekstremistiske anskuelser, og at politiet, når det bliver fysisk truet af voldsmænd, naturligvis skal følge politiinstruksen om først at skyde i luften, og hvis det ikke hjælper, så skyde efter benene”.

Den 29. juni publiceres en længere artikel i Jyllands Posten, hvor journalist Poul Erik Andersen, endnu engang klandrer Naser for at omgås lemfældigt med sandheden. Egentlig bliver jeg bare ked af det. Det er jo i bund og grund en strid om ord, og at derfor anvende meget stærke ord som ”at Naser lyver”, er ifølge min mening ikke diskussionen værdig. Jeg har kendt Naser i mange år, og jeg ved derfor, at Naser aldrig skulle lyve om en sådan ”ikke-sag”. Hvem Nasers ven er, det er også til stor diskussion i skriverierne, men her beder jeg den angribende part om, at trods alt have så meget respekt for Naser – som de udmærket kender fra andre sammenhænge – at de stoler på det, han siger, og erkender hans moralske pligt til ikke at afsløre sin ven.

Jeg er som sagt mest ked af det hele, fordi jeg jo kender alle indblandede og synes, at det er helt forkert at anvende energi på at slås, når man i bund og grund er på samme hold, og hellere burde bekæmpe den fælles fjende, som islamismen er. Trykkefrihedsselskabet er jo stiftet for at arbejde for ytringsfriheden, hvilket de meget målrettet har gjort gennem sine fem års levetid. Derfor er det lidt af en selvmodsigelse, når Jette Plesner anvender Sappho som medie for at angribe Naser, for noget han har sagt. Naser har jo også ytringsfrihed, har han ikke?

Måske skulle dem, der er uenige med Naser i det han skriver, have skrevet eller endog ringet til Naser og bedt ham om en forklaring på, hvad han mente med at drage Wilders ind i en klumme, der handler om værdikamp, på en måde som Plesner og P. E. Andersen ikke synes er rigtig. Så kunne de sikkert have fundet ud af det hele, og alle havde været meget gladere og måske også klogere, så en lignende situation kunne undgås i fremtiden. Man behøver jo ikke nødvendigvis at udstille sine meningsforskelle for hele verden – når man faktisk er på samme side – inden man aktivt har forsøgt at finde ud af, hvad der ligger bag den holdning, Naser lufter på sin blog.

Måske er det agurketid, der findes ikke rigtigt noget alvorligt at skælde ud over, så gør man som i de bedste familier begynder at trættes med hinanden. Jeg siger ikke, at jeg holder med Naser i hans beskrivelse af Wilders. Jeg kender ikke Wilders, kun hans indstilling til islamismen, og om han har sagt det ene eller det andet, ved jeg ikke. Men jeg ved med sikkerhed at Naser ikke har fortjent at blive angrebet for at lyve, fordi han anvender sin ytringsfrihed til at have en mening.

Ikonet Wilders

For mange er Wilders helt sikkert et ikon. Og vi ved jo, at træder man uden at hverken vide eller ville det på andre menneskers ikoner, så kan de risikere at blive kede af det eller sure og svare igen. Var det ikke det vi så da Muhammedtegningerne blev trykt i Jyllands Posten i 2005 og sidenhen i endnu højere grad i 2008, da mange aviser i solidaritet med Kurt Westergaard trykkede tegningerne? Det er vel ikke sådan, vi skal have det – os der normalt spiller på samme hold? At Naser mener, at Wilders er ekstrem, det skal han da have lov til. Jeg har da mennesker som jeg taler med, som er ekstreme i den ene eller den anden retning. At man fremfører en mening, betyder jo ikke at man vil skade vedkommende, ikke engang at man hader eller foragter personen. Det betyder bare, at man er uenig.

Den Naser, jeg kender, har altid haft mange gode ideer. Han har måske ikke altid været så god til at forvalte ideerne, når de fængede. Men det er han da ikke alene om. Fra min tid i erhvervslivet ved jeg, at det er lige så svært at finde rigtigt gode ideer som det er at føre dem ud i livet – og det er meget sjældent den samme person besidder begge egenskaber i lige store portioner. Jeg beder jer derfor om, af hele mit hjerte, at vi alle kan lægge denne ikke-sag på hylden og forsøge at være mere undersøgende og tolerante en anden gang. Naser er ingen perfekt person, ligesom ingen af os andre er det heller, men i denne sag har han brugt Wilders som et eksempel på, at han ikke ønsker at de mest ekstreme skal overtage værdidebatten, fordi han mener, der kræves meget mere bredde og tyngde fra de etablerede partier. Det Naser ville med blogindlægget var at pege på dette, som jeg i øvrigt er helt enig i, hovedmeningen var altså ikke at gå efter Wilders.

Fordi du Jette Plesner og du Poul Erik Andersen synes at Naser er gået over stregen, er der, set ud fra mit synspunkt, ingen rigtig grund til komme så højt op i omdrejninger, så det begynder at ligne karaktermord. Det har Naser ikke fortjent nogensinde før og heller ikke denne gang, fordi han måske ikke udtrykker sig på en måde, der går lige hjem hos jer, eller kommer til at anvende et billede, der af nogle kan opfattes som forkert.

Hvis I alle sammen vil være med til at begrave denne strid, hvor den hører hjemme, nemlig i glemselens jord, så fører jeg gerne spaden!

Med venlig hilsen

Cherif El-Ayouty



Regn med Muhammed

Et godt portræt…

 

…af Poul Berg


Hitler Jugend regerer

Hitlerjugend i Danmark bliver af en eller anden mærkelig grund ved med at sende mig pressemeddelelser.

__________________________________________________________________________________________________

Mikael Jalvings blogindlæg på Jylland Posten passer bare så hamrende godt ind på Etichas sidste indlæg, at jeg ikke kan lade være med at stjæle det lige som det er skrevet!
HEJ
__________________________________________________________________________________________________

Sådan skriver Jalving!

Nå, ja, ret beset kommer de (Hitlerjugend folkene) fra Hizb ut-Tahrir, men det gør ingen synderlig forskel. Når man sammenligner, hvor meget Hizb ut-Tahrir hader det dekadente demokrati og den pludrende parlamentarisme, kan man ikke undgå at få associationer til de mørkeste sider af det 20. århundrede, og jeg går ud fra, at de islamiske brødre vil være smigret over sammenligningen.

Ikke overraskende kundgør deres seneste pressemeddelelse udsendt den 16. Rajab 1431 e.H., dvs. den 28. juni 2010 i Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige, at mange muslimer helt afviser at deltage i det politiske liv i Vesten. Det havde nogle af os muligvis allerede en formodning om, men det er da rart at få sort på hvidt – fra en organisation, der aldrig tøver med at tale på alle muslimers vegne, selv om den sandsynligvis kun repræsenterer en lille del.

Det sidste skal de ivrige islamister nu ikke være kede ad. Herregud, sådan begyndte jo selv Hitler, i det små, men han kom som bekendt siden efter det, takket være økonomisk depression og blasfemilove, der konstant sendte ham og hans svorne folk ind og ud af de tyske fængsler og endte med at gøre disse deltidsrevolutionære til politiske martyrer; en udmærkelse, de forstod at udnytte til det yderste.

Nej, jeg siger ikke, at Hizb ut-Tahrir har en gloriøs fremtid foran sig i Danmark, men deres synspunkter nyder tilsyneladende en vis genklang blandt nydanskerne af ikke-vestlig oprindelse, skulle jeg hilse og sige, hvis man ellers kan fæste tiltro til nye oplysninger fraIntegrationsministeriet.

Oplysningerne bygger på 2,4 mio. vælgere fra 44 valglister under det seneste kommunalvalg og er indsamlet af forskere fra Københavns Universitet. Indsamlingen viser, at nydanskeres valgdeltagelse er væsentlig lavere end etniske danskere. Mens 68 pct. af de etniske danskere stemte ved sidste valg, var tallet for indvandrere 47 pct. og for deres efterkommere helt nede på 36 pct.

Nu skal der nok sidde nogle derude og mene, at kommunalvalg tiltrækker umanerlig mange landsby- og storbytosser til partilisterne, og at det såmænd kan være svært at finde en eneste bare nogenlunde klarsynet mand eller kvinde at stemme på, og det er da rigtigt. Men sådan er demokratiet jo i sin kerne. De dumme regerer.

Alligevel er valgdeltagelse en indikator for, hvor meget man som borger gider det pågældende danske samfund, der står og falder med demokrati, retsstat og kapitalisme. Uden denne moderne treenighed kan vi nemlig godt lukke og slukke og de rige flytte til Schweiz.

Det iøjnefaldende i den konkrete sag her, er, at efterkommere af indvandrere, altså 2. og 3. generation stemmer mindre end forældregenerationen. Det går med andre ord tilbage for valgdeltagelsen, særligt blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Muhammed og Fatima stemmer mindre end deres forældre.

rapporten fra Integrationsministeriet hedder det diplomatisk:

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at valgdeltagelsen ikke er højere for efterkommere end indvandrere, hvad man ellers ville forvente, idet efterkommere oftest har haft deres opvækst i Danmark og har gået i danske skoler. Det tyder på, at efterkommerne i højere grad påvirkes af forældrenes lave deltagelse end af den demokratiske integration i skolerne. Der tyder således på, at der er tale om en relativ stærk politisk social arv.

Dette kan man så beklage eller tiljuble. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech beklagede. Hizb ut-Tahrir, ja, de er glade, nærmest opstemte. Hør bare:

Siden 1997 er antallet af udlændinge som afgiver deres stemmer til kommunalvalg faldet med 11% i København og 17% i Århus. Og antallet af udlændinge som afholdte sig fra at deltage i kommunalvalget i 2009 udgjorde 63% blandt førstegenerations udlændinge og 64% blandt deres efterkommere!

Udråbstegn! Hizb ut-Tahrir kan slet ikke få hænderne ned. De rettroende afholder sig fra at stemme.

Denne afholdenhed dokumenterer ifølge pressetalsmand Chadi Freigeh intet mindre end “fiaskoen i det vestlige projekt”, som “i søgen efter jordiske interesser driver muslimerne til at stemme på vestlige partier, der implementerer uislamiske love, for dermed at integrere muslimerne i de vestlige samfund og kaste dem i armene på vestlige politikere eller foran de vestlige institutioners dørtrin.”

Den islamiske organisation fortsætter:

På samme måde bekræfter undersøgelserne muslimernes strømning mod Islam, som fastlægger, at lovgivning alene tilkommer Allah (swt) og deres forkastelse af Vestens sekularisme og demokrati, som tildeler mennesket retten til at lovgive og avler en grusom og tyrannisk politik i den islamiske verden såvel som i Vesten, til gavn for en lille elite.

Af pædagogiske grunde vedlægger Chadi Freigeh et fint, lille og opbyggeligt Koran-citat i pressemeddelelsen, lyt bare:

De vantro spenderer deres formuer for at bortlede fra Allahs vej. De vil fortsætte med at spendere, men det vil medføre fortrydelse for dem, og derpå vil de blive overvundet. Og de vantro skal samles i helvedet. (8:36)

Så er det sagt. Vi havner i helvede.

Se, det har jeg længe vidst om mig selv, men før det kommer så vidt, kan jeg ikke undlade at notere, at disse besjælede mennesker aldrig holder ferie. Mens de fleste andre i Europa dovner den eller er på vej til samme, fortsætter disse ihærdige islamister i Hizb ut-Tahrir med at bearbejde offentligheden. Det vil de formentlig ikke lykkes med. Det behøver de heller ikke.

En ganske betragtelig andel af herboende muslimer, især unge mænd, har allerede givet op og vinket farvel til demokratiets muligheder.



Hizb ut-Tahrir på tourné

Skægaberne får det til at løbe koldt ned af ryggen

”Band of beards” fra The Religion of Peace & Tolerance har været på tourné igen. Denne gang i Sydney!

Alt er ved det gamle, og de muslimske skægaber har svært ved at overraske os mere. I en svovlende had-prædiken for sine trosfæller i Sidney svor ”stormuftien” for den globale muslimske gruppe Hizb ut-Tahrir, Burhan Hanif, ”at demokrati er “haram” for muslimer, og at australske muslimer ikke behøver følge loven i det land, de bor i.”

”Muslimer skal kun følge sharialovgivningen”, sagde han! Skulle en eller anden stadigvæk ikke have fundet ud af, hvad sharialoven er, så vær sød at google ”sharia” – eller du kan også bare læse en avis eller følge med i nyhederne på TV en hvilken som helst dag i ugen. Medierne er fulde af indslag om æresdrab, steninger, halshugninger og hængninger samt månegale muslimers slumpmæssige forfølgelse af alt og alle, som de ikke kan lide. Sharia indeholder – foruden den i islam indbyggede umættelige blodtørst – også at mennesker, der lever under loven (enten frivillig eller ved tvang) er kontrollerede hvert minut af deres liv. Selv de mest intime detaljer er nøje beskrevet og forklaret i sharia. ”Muslimer kan ikke være troende og samtidig leve uden sharia”, sagde Burhan Hanif, “ingen mennesker har ret til at lave love for andre, for det har Allah gjort en gang for alle.”

Det kunne næsten lyde tiltalende, passioneret frihedselskende og så videre, hvis det altså ikke lige havde været, fordi det kommer fra en fyr, der synes, det er okay at stene eller begrave din datter i live, fordi hun har set på en dreng fra den forkerte familie, eller at bøsser skal hænges og folk, der tegner Muhammed skal halalslagtes – ja den, der har en koran med på toilettet, skal sågar også han kortes af med et hoveds længde.

Selvfølgelig sagde Hanif ikke dette! Men ved at sige, at han går ind for sharialoven og prædike dens velsignelser, medgiver han, at han fuldt ud støtter datter-nedgravning, søster-drab, kvindelig omskæring, pisk for mindre forseelser, halshugning for at kritisere Muhammed (eller glemme en koran på toilettet). Sharia betyder ligeledes at homoseksualitet skal straffes med døden. Frafaldne skal straffes med døden ligesom Allahs fjender bliver betegnet som frit vildt – først skal man forfølge og true dem til de betaler skat, sidenhen er det bare af med knoppen, når man har ”eksproprieret” deres formue og ejendomme. Islam er ikke noget, hvorfra du kan vælge og vrage – det er hvad det er. Man bliver nødt til at tage hele pakken. (Det har Reino Abdullah Wahid Pedersen sågar også fremført et utal gange. Så det er nok en global indstilling hos tilhængerne af fredens og tolerancens religion!)

Jeg kan ikke forstå de vestlige politikeres og mediers stadige drøvtyggeri om “moderat islam” og “moderate muslimer”, når fremtrædende muslimer selv gentagne gange klart og tydeligt har sagt, at der ikke er en sådan ting. Illusionen om det “moderate islam” er ifølge min opfattelse ikke andet end ønsketænkning fra folk, der stopper hovedet i sandet og håber, at de på opgørets dag vil blive halshugget til sidst. Uanset hvor der findes muslimer, bliver de mere og mere radikale, ikke mindre, som mange apologeter prøver at bilde deres lunkne landsmænd ind. I dag et uroligheder forårsaget af muslimske grupper stærkt stigende, som man har set det for nylig i Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Kina og utallige afrikanske lande.

Nå, tilbage til Sidney

Altså denne konference fandt sted i Sydney i Australien, hvor alle 500 deltagere har valgt at leve, af gud ved hvilken grund. I dette forfærdelige land, hvor alle er urene, hvor ingenting er halal per automatik. Det passer slet ikke for de troende! Måske findes der alligevel en enkel forklaring. En muslim har pligt til at udføre ”jihad”. At flytte til et ikke-muslimsk land og der arbejde målrettet med at omvende andre og at forsøge at ændre samfundet i en retning, hvor sharia til sidst accepteres, det er den nye smarte ”jihad” som i dag kaldes ”stealth jihad”, fordi den kommer snigende og derfor ikke ses på ”radaren”. Det er ”stealth jihaden” de rejser ud for at gennemføre. Inspireret af Allah, Muhammed, Bin Laden, General Malik eller hvem ved? Måske er det bare den lokale imam, der har sendt dem til USA, Frakrig, Norge, Tyskland eller Australien med det formål, at disse jihadister skal transformere de højtudviklede vestlige lande til den standard de kommer fra. Pakistan, Afghanistan, Ægypten, Gaza og Saudi Arabien – det lyder jo som nogle herlige lande at feriere i!

Jeg er ikke tilhænger af forbud for dette eller hint. Men for mig ser det ud som om, at de mennesker, der kan ser op til Hanif, faktisk er fjender – ja endog særdeles farlige fjender – af de lande, hvor de har slået sig ned. For du tror vel ikke et øjeblik på, at når de først har opnået at skabe en vedholdende segregation og fået indført sharia i deres egne områder, at de vil være tilfredse med det? Det er ufatteligt, at hovedparten af vestlige politikere og mediepampere ikke kan læse. Det har været skrevet og sagt mange gange siden 622, at islam er en verdensreligion, og at muslimernes mål er at alle mennesker på jordkloden skal lyde under sharia og overgive sig til Allah!

Det er ingen hemmelighed, så hvorfor nægte at indse det?

Ak ja så trist

Muslimerne giver ikke en rød reje for  Voltaires, ”…jeg hader, hvad du siger, men jeg er villig til at dø for, at du skal have lov at sige det…” I islam har der aldrig eksisteret nogen ret til at sige, hvad man mener. Der gælder mullahens lov og den alene. I stedet har den islamiske indført sin helt egen fortolkning af Voltaires ord: ”Jeg hader, hvad du siger, og jeg er villig til at dø for at rive din tunge ud og slå dig ihjel”, men hvem hører forskellen? De uduelige ”multikultu” politikere eller deres heppekor af journalister og magistre?

Det ser sort ud, Gud bevare Danmark!   


Gør plads til nazismen

Europæiske politikere udøver forræderi mod egen befolkning
- iscenesat af den socialdemokratiske konvertit Mogens Jensen

Under denne rubrik leverer bogtrykker Poul Berg en svidende kritik af den socialdemokratiske “kulturafvikler” Mogens Jensens komplet misforståede og fordummende opfattelse af en vis ideologis tilstedeværelse i et moderne Europa, som for bare få år med murens fald siden troede sig sikker, når det gjaldt igen at blive opslugt af superiore ideologier, hvor den eneste sandhed ikke kan hverken kritiseres eller endog diskuteres i en eksisterende terminologi.

Her kommer Poul Bergs “essay”:  

Forleden skulle han i spidsen for de 47 medlemslande tage stilling til nazismens rolle i Europa. Baggrunden var ikke mindst de senere års udvikling i Europa, hvor nazister i mange af Europarådets medlemslande føler sig socialt udstødt, stigmatiseret og diskrimineret. Samtidig trues menneskerettigheder og demokratiske værdier af nazistisk radikalisme.

Teksten her bygger på en kronik af Jensen. Videre hedder det: Med 23 mio. herboende nazister er nazismen den næststørste religion i Europa. Vi skal gøre plads til nazismen, påstår han. ”Diskussionen kommer på et nødvendigt tidspunkt, hvor også et generelt forbud mod hagekorset har stor politisk bevågenhed og opbakning i bl.a. Frankrig og Belgien. Og hvor Schweiz ved en folkeafstemning har forbudt opførelsen af raketramper.”

Mogens Jensen fremturer med påstanden: ”Det er som noget grundlæggende helt nødvendigt at forstå, at nazisme og nazister ikke er, som nogle ynder at fremstille det, nogen ny foreteelse i Europa. … De nazistiske landes kultur har haft betydelig indvirkning på videnskab, viden og kultur i Europa.” … ”Et andet vigtigt udgangspunkt for forståelsen af nazismens rolle i Europa er, at nazismen, jødedommen og kristendommen alle er udsprunget af den abrahamiske religion.” … ”Grunden til de stadigt aktuelle diskussioner om nazisme og nazister i Europa er ikke mindst, at nogle få politiske partier og grupperinger tilskynder til frygt for nazismen og organiserer politiske kampagner, som fremmer forsimplede og negative billeder af nazister i Europa. Oftest ligestilles nazisme med ekstremisme. Det er klart, at dette ansporer til intolerance og til had mod nazister.” …  ”Det vigtigste er naturligvis, at vi tager udgangspunkt i, at vi lever fredeligt kristne og nazister side om side i Europa” …

Sådan fortsætter kronikken over en hel avisside, og hvert eneste udsagn, hver påstand er i strid med de faktiske forhold. Jeg ved godt, at det ikke præcis er nazismen, Mogens Jensen skriver om. Det er et andet ord, men det er efterhånden for farligt at bruge. Det gør ikke så meget, for de to begreber, nazisme og det farlige ord, dækker det samme.

Det er dybt bekymrende, at EU-medlemmerne nu kan vedtage resolutioner om det her nævnte emne i fuld enighed. Ved andre lejligheder har man udstedt fatwaer mod almindelige skribenter og indskærpet journalister på dagbladene, at man ikke må udtale sig kritisk om de ”kulturberigende” mennesker. Dette gælder ikke nazismen.

Det lyder så underligt, når man hele tiden vil tilpasse sig, give plads for, gøre til noget ønskeligt med denne tilstrømning af mennesker, hvis hele tilværelse er en forpligtelse på at ødelægge alt og alle i Vesten. Vor opgave er at gå ind i den krig på enhver tænkelig måde. Vore lammede politikere bør snart indse, at der findes en enkelt ”kulturkreds”, der intet sted har kunnet eller kan leve sammen med civilisationer.

På samme måde bør man snart komme frem til, at Tyrkiet aldrig, aldrig, aldrig må lukkes ind i EU. I samme øjeblik, det skulle ske, vil den europæiske civilisation være gravlagt for aldrig at kunne genoplives.

Poul Berg


Vold & Tæsk

Når volden giver bonus!

Det er en mærkværdig verden vi lever i. I Kolding er tilstandene nu totalt omvendt logik. I dag skriver JydskeVestkysten i en notits på side 8, at ”Kolding får 4 millioner til at få udlændinge på ret kurs”.

Karina Adsbøl, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, spørger lidt videre ind til problemet: ”Hvem får Kolding disse 4 millioner af? En rig oliesheik fra Saudi Arabien, julemanden, Joakim von And? Eller er det ikke sådan, at det er skatteborgerne, der endnu en gang ”får” lov til at komme til lommerne!

”Det er mange penge til et integrationsprojekt i Skovparken og Munkebo i Kolding”, siger Karina hovedrystende, mens hun fortæller, at flere små skoler og børnehaver skal lukkes i kommunen, fordi der fattes penge. Når det gælder det store integrationshul, er der imidlertid ingen smalle steder. Åbenbart er der skabt præcedens, da de unge væltede det halve København og som belønning modtog et ungdomshus – som de heller ikke er tilfredse med.

Skovparken er en ghetto

Atten år gamle Thomas valgte at flytte fra sin lejlighed i Skovparken, efter at han havde fået tæsk af en gruppe kulturberigere.

”Der var en gruppe indvandrere uden for min lejlighed, som råbte danske svin og hippie til os. Vi ignorerede dem, men ved viadukten under Lærkevej kom de løbende. De var en 8 – 10 stykker, som overfaldt os – sparkede, nikkede skaller, slog mig i ansigtet og en af dem sagde: “Du skal ikke gøre modstand, for så stikker jeg dig med en kniv”, fortæller Thomas træt.

Næste dag sad der to indvandrere uden for Thomas’ lejlighed og spurgte, om det var ham, der havde fået tæsk. Thomas svarede ja, hvorefter de to rådede ham til at flytte ud af Skovparken, for banden vidste, at han var gået til politiet og derfor nu var ude på at slå ham ihjel. –

Der er ikke plads til danskere i Skovparken, lød beskeden. 
Lokalbladet Budstikken s. 6, Kolding

Daglige indslag i aviserne fortæller historier som denne:

SKOVPARKEN: En 16-årig ung mand har været udsat for et overfald i Skovparken i Kolding. Endnu har politiet ikke helt klarhed over, hvorvidt den 16-årige var indblandet i et slagsmål, der udviklede sig eller om der er tale om et regulært overfald.

”Det skal efterforskningen nu forsøge at klarlægge”, lyder det fra vicepolitikommissær Erik Jensen, Kolding.

Ifølge de foreløbige oplysninger blev den 16-årige sparket i maven ligesom han fik flere knytnæveslag i ansigtet af to ……….

Den officielle version kan man læse i et nyligt udsendt pressekommunike med følgende tekst:

Uroen blandt en gruppe utilpassede unge mennesker i Skovparken i Kolding, har de seneste dage i pressen givet anledning til en del omtale.

Området Skovparken har igennem længere tid haft politiets særlige fokus, og politiet har i samarbejde med Kolding kommune og i SSP regi  nedsat forskellige fokusgrupper for at kortlægge de problemer og hændelser, der har været med til at skabe utryghed.

På et møde i lokalrådet den 27. maj 2008 blev problematikken omkring Skovparken drøftet, ligesom politiets strategier og fremadrettede tiltag blev gennemgået. 

Der er i alt 6 – 8 kernepersoner som altovervejende har stået bag de forhold som ligger til grund for uroen i Skovparken. Kernepersonerne er alle unge mænd i alderen 15 til 18 år primært bosiddende i Skovparken.

Der efterforskes i øjeblikket konkret mod flere af disse kernepersoner i forhold vedr. røverier, vold, tyverier og chikane.

Ud over kernepersonerne er der kortlagt ca. 15 ”medløbere” , ligeledes yngre  mænd under 18 år primært bosiddende i Skovparken.

Omkring medløberne er der ved at blive iværksat bekymringssamtaler i forhold til de unge og deres familier. Koordineringen af bekymringssamtalerne og familiekontrakter sker i SSP regi, og resultatet af disse vil blive fulgt tæt i de kommende måneder.

Grupper af utilpassede unge er et af Sydøstjyllands Poltis særlige indsatsområder, og fremadrettet vil der ske en øget indsats og patruljering i Skovparken.

Vores mening

Vist forstår jeg Karinas frustration. Fire millioner i et bundløst hul! Dem kunne man efter sigende have hjulpet 16.000 mennesker med i deres eget land! Her er det bare med til at gøre ”tilkommerne” endnu mere voldelige – det betaler sig jo!

Det er altså til sådanne indsatser skattepengene bliver brugt. Jeg spørger bare, hvad laver disse bøllers forældre? Er der et kollektivt dansk ansvar for, at indvandrerbørn ikke kan opføre sig i det samfund, der har givet dem mad og husly? Hvorfor stiller myndighederne ikke krav til deres forældre om at gribe ind. Er forældrene så magtesløse, som det ser ud til, er der jo ikke andet at gøre end tvangsfjernelse og fængsling tilbage!

De politikere, der kritikløst har inviteret alle der kan udtale ordet asyl til at bo mellem os, må nu også påtage sig ansvaret at beskytte sine egne borgere mod den sindssyge opførsel som disse såkaldte utilpassede unge udviser i udøvelsen af deres racistiske terror!

Af Hans Erling Jensen med tak til Karina Adsbøl i Kolding



Jensen er et fæhoved!

En “betroet” EU-medarbejder skriver en rigtig “krønnike”

Mogens Jensen har skrevet en kronik i Jyllands Posten idag. Ifølge sig selv er Mogens Jensen, “kulturvildfarer” fra Socialdemokratiet, betroet at udforme en resulotion, som han har givet titlen: “Gør plads til islam i Europa”. I Sverige kalder man en kronik for en krønnike. Det passer meget bedre på herr Jensens – som jeg ikke er i familie med – Biedermanske udfoldelser.

Et stykke nede i fantasifortællingen skriver Jensen blandt andet:

“Grunden til de stadigt aktuelle diskussioner om islam og muslimer i Europa er ikke mindst, at nogle få politiske partier og grupperinger tilskynder til frygt for islam og organiserer politiske kampagner, som fremmer forsimplede og negative billeder af muslimer i Europa. Oftest ligestilles islam med ekstremisme. Det er klart at dette ansporer til intolerance og til had mod muslimer.

Dette kan bl.a. lade sig gøre, fordi mange mennesker og også politikere og medierne i de europæiske lande mangler viden om religioner i almindelighed og derfor misforstår islam og muslimer.”

Et rigtigt fæhoved

Jamen hvornår skal disse slatne politiker nørder, der teoriserer virkeligheden ind under gulvtæppet, dog fatte, at det var da “vi” almindelige mennesker begyndte at studere islam, vi fandt ud af, at islam ikke er en religion med en “golden rule”, som de fleste andre religioner, men derimod en voldsideologi, der har til hensigt at terrorisere “os” (de vantro) til alle mennesker i hele verden ligger med enden i vejret og tilbeder deres ondskabsfulde gud Allah, som deres liderlige profet Muhammed opfandt for at legalisere nedslagtning af sine fjender, udøve ubegrænset sex, herunder pædofili, stjæle fra og myrde anderledes troende, beholde uindskrænket magt over kvindekønnet samt selvfølgelig at slå de homosexuelle ihjel sammen med hinduer, buddhister, asatroende og slet ikke troende. For at ligesom at lægge den ultimate power bagved sine perverterede selvopfundne åbenbaringer, indførte Muhammed en tradition med at myrde alle , der kritiserede ham, fordi, ifølge ham selv, så er en kritik af “profeten” en kritik af Allah – og shariaen foreskriver kun en straf for det, døden!

Det er rigtig når herr Jensen skriver, at mange mennesker, politikere og medier mangler viden om religion og at de derfor misforstår islam! Men hans underliggende konklusion om, at så ville alle respektere islam er helt forkert, ja jeg vil endda anvende udtrykket, idiotisk! Lad mig afslutte med at citere Geert Wilders fra Landstingssalen den 14 juni sidste år: “Jeg ville da gerne tvinge alle mennesker til at læse et stykke i koranen hver dag til morgenmaden, i så fald ville der ikke gå lang tid, før de fleste forstandige mennesker ville oponere mod denne voldsideologi. Problemet er at folk ikke forstår, at islams hellige koran er en lang opfordring til vold mod dem selv!”  

Når den almindelige muslim ikke springer rundt og svinger krumsabelen over vore vantro hoveder, er det ikke på grund af islam – det er på trods af, altså fordi menneskets indbyggede, eller medfødte, menneskelighed afholder dem fra at fortsætte i psykopaten Muhammeds fodspor.

Mogens Jensen er ikke andet end endnu et fæhoved, der garanteret ikke selv har studeret hverken koran, ahadith, sira eller noget andet skrift i den islamske ideologi, der bekræfter tekstforskeren Tine Magaards ord, at koranen er signifikant mere voldelig end de hellige bøger, den gang på gang sammenlignes med! Men vist, er man en “betroet medarbejder” i EU’s islam-teo(r)rist klub, så er det da bydende nødvendigt at skrive en lang krønnike og fylde den med bavl og pladder for at understrege sin egen betydning!  

Af Hans Erling Jensen

Læs hele den leflende virkelighedsfjerne krønnike her: Jyllands Posten

Om Jensens vrøvl om konvertitter læs gerne: Heil Muhammed



Arpartheid & Racisme = SHARIA

Eticha tager nu for alvor kampen op mod ”sharia”. Uden sharia er islam ikke andet end en hvilken som helst anden forskruet sekt…

Apartheid og racisme forædles i sharia i et pseudoreligiøst miskmask af idioti!

Nye begreber efterlyses

Vi bliver nødt til at definere begreberne. Islamkritikken afføder ofte diskussioner, der slet ikke har med emnet at gøre, men i stedet for handler om ordene, der blev brugt.

Sagen mod Jesper Langballe er det sidste eksempel på den opfindsomhed, der anvendes, når anmeldelser gøres for ”hetz mod folkegruppe”. Selv om sagen er totalt latterlig, set med fornuftens klare briller, så er der dog hjemmel i loven for at rejse den. Det er selvfølgelig idiotisk og loven (266b) skal naturligvis rives ud af alle lovbøger.

Sandheden er den, at man kan myrde på mange måder. Alt for mange muslimske piger er i praksis dødfødte. De får aldrig lov til at vokse op i frihed. Ikke engang selv om de fødes i Danmark som danskere. Det sørger familien for. Brødre, fædre, mødre fætre og onkler arbejder tæt sammen for at beskytte familiens ære, der som bekendt sidder mellem pigernes ben. Når vi som er hankøns ”gammeldanskere” kæmper for pigernes ret i samfundet, er det ikke sjældent, at vi bliver beskyldt for at tage disse kvinder til indtægt for vores egne skumle højreorienterede planer – selv om muslimske kvinder også af socialisthumanisterne betegnes som en svag gruppe. Det er et mærkværdigt paradoks, som jeg har svært ved at se logikken i. Måske findes der ikke logik; måske er det bare ideologi!

Sharia = Apartheid

Når Pittelkow i dag skriver om DBU’s tåbelige undskyldninger for at tillade muslimske piger at spille med slør, og dermed bære religiøse symboler på fodboldbanen – noget som FIFA har nedlagt forbud i mod – og begrunder beslutningen med, at ellers får pigerne ikke lov til at deltage, så er det som at kaste håndklædet i ringen. Tørklædet, indpakningen af kvinder i islam er ikke religion. Det er lov, eller med andre ord ”sharia”. Sharia har bestemt en masse ting for kvinder, der gør kvinderne til andenrangs individer. Sharia diskriminerer kvinder på samme måde som man i de amerikanske sydstater eller i Sydafrika i ”historisk tid” diskriminerede negrer (det hed den dengang, uanset om dette ord nu ikke længere findes i Word og derfor bliver belønnet med en rød fejlstavningsstreg under)! Sharia, den islamiske lov, beordrer apartheid mod kvinder. Også muslimske kvinder, eller måske endda især.

Det er ikke islam som religion, eller muslimer som mennesker, vi skal anvende vore kræfter for at bekæmpe. Det er islam som ideologi og lov. Navnet på denne del af islam er ”SHARIA”. Går man ind for indførelsen af sharia, som mange herboende muslimer gør, og som den danske konvertit, tidligere hashhandler og nuværende imam Reino Pedersen (nu Abdul Wahid Pedersen) offentligt og i særdeleshed bekender sig til, da erklærer man sig samtidig som tilhænger af apartheid og modstander af religionsfrihed, demokrati, menneskeskabte love og en lang række andre ting, som vi her i vesten finder naturligt eller i hvert fald acceptabelt.

Sharia = Racisme

Sharia som lov og islam som ideologi er helt i gennem racistisk – efter den moderne definition af racisme, der jo omfatter minoriteter, religionstilhørighed, seksuel orientering, etnicitet og så videre. Når vi tillader sharia at komme til udtryk i samfundet, hvilket vi gør, når vi serverer halalmad i offentlige institutioner for ikke at ”fornærme” muslimer, når vi tillader specielle religiøse beklædninger, når vi tager hensyn til bestemte bedetider og så videre, så har vi allerede et alternativt retssystem, der påvirker samfundet og undergraver de love, vi selv har valgt at leve efter! Endnu værre er det, når vi oplader vore offentlige svømmehaller til muslimske kvinder på bestemte tider, hvor ikke vi eller andre mænd får hoppe i baljen sammen med disse kvinder. Da kan vi tilføje endnu et element, apartheid. Mærkværdigt er det, at de samme mennesker, der kæmpede mod sydstaternes apartheid og gik arm i arm med borgerretsbevægelsen i kampen for samme ret for alle, dem der råbte Mandela til hvert andet ord til Sydafrikas hvide overstyre endte, de er nu tavse. Mange af dem er endda blevet glødende apartheidstilhængere, i det de åbenlyst i al sin misforståede solidaritetstrang støtter de kræfter, der ønsker sharia indført i Danmark. Feministerne, der gennem 30 år råbte og kradsede sig frem i kønskampen med målet at få kønnene ligestillede, de står nu forrest, når middelalderen skal forsvares og sharia implementeres i kongeriget.

Sharia ser forbrydelser overalt. Mens almindelige folk trækker på skuldrene og smiler overbærende, så sidder Wahid Petersen og hans ligeså forskruede kumpaner og forklarer hvorfor sex før ægteskabet, utroskab, indtagelse af alkohol og let påklædning skal straffes med stening, pisk eller stokkeslag. De vantro, de frafaldne og dem, der spotter Allah eller hans pædofile profet skal straffes med døden. Af med knoppen so to speak. Hvem er så vantro? Det er alle, der ikke er muslimer! Kristne og jøder kan få lov at leve, hvis de betaler sine ”dhimmiskatter”. For ateister, hinduer, buddhister, bahaier og alle andre, der ikke har forstået, hvordan en sexgal massemorder har fået carte blanc fra Gud til at bestemme, hvem der skal leve i fred, og hvem der ikke skal, er der ingen nåde. De skal halshugges, hvis det stod til sharians tilhængere.

Hvis nogen skulle få for sig at jeg opildner til had mod muslimerne i Danmark, så er det helt forkert. Jeg gør muslimerne i Danmark opmærksom på, at de har en mulighed for at frigøre sig fra tyranniet og angsten. De kan simpelthen bare melde sig ud af islam. Hvis de ikke kan leve uden en gud, der bestemmer over dem, så konverter da til kristendommen. Vor Herre er trods alt en søndagskolegud ved siden af den ondskabsfulde Allah, der ikke tillader nogen form for kritik, uanset hvor råddent han beter sig – ifølge Muhammed altså.

Sharia kan ikke kritiseres

Sharia er ifølge de islamiske lærde, de teologiske jurister, indstiftet af Gud selv. Derfor er sharia hævet over almindelig menneskelig fornuft. Den kan ikke diskuteres. Der kan ikke stemmes om den. Den kan ikke ændres. Sharia kan naturligvis aldrig erstattes af menneskeskabte love, som vi kender det fra vores demokratiske system. Det er tilmed forbudt at kritisere eller protestere mod sharia-lovene, da noget sådant jo er at opfatte som kritik af Allahs klare befalinger.

Det er den lov, som kvinderne i de muslimske samfund lever under. Midt i mellem os. Jeg anvendte ordet under hele bevidst. At være kvinde under sharia er som at være dødfødt. Vi har set dem gå rundt overalt i verden, pakket ind fra top til tå som vandrende zoombier uden at mæle et ord. Sharia gør kvinderne til mandens ejendom. De har langt færre rettigheder – ofte grænsende til den rene retsløshed. Kvinder har bare halv arveret. De er tvunget til livet igennem at være underlagt en mandlig værge. Kvinder må for eksempel i den yderste konsekvens ikke færdes alene uden for hjemmet og hvis de undtagelsesvis bliver nødt til det,  ikke uden deres værges samtykke. De er underlagt strenge restriktioner, hvad angår udseende og påklædning, hvilket selvfølgelig udelukker dem fra en lang række erhverv.

Vist er Danmark ikke som Saudiarabien eller Somalia endnu. Men når Wahid Pedersen får indført sin shariastyrede wahabikult i landet, så træder apartheiden ind af døren, som den allerede praktiseres i moskeerne med separate indgange og pladser for damerne nede bagved – de skulle jo nødig komme for tæt på Allah (der var de heldige)!

Det er på denne baggrund jeg opfatter det som en meget farlig trussel mod den danske befolknings frihed og velstand, at talrige herboende imamer, muslimske politikere og organisationer ikke for alvor tager afstand fra sharia og erklærer sharia for ”ikke ønsket”, hverken i Danmark eller noget andet sted.

Problemet er jo desværre nok, at uden sharia findes der ikke noget islam. Det ville da selvfølgelig være det bedste, er kunne ske. Fremover vil vi på Eticha tage sharia under behandling med grovfilen – sammen med koranen i øvrigt. Afslutningsvis vil jeg her give et af de bedste eksempler på forskellen mellem den muslimske kultur og den vestlige. Hvor islam i sura 3:61 opfordrer familien til at samles, når en af deres har valgt ”den gale vej”, og bede til Allah om, at han må forbande vedkommende, så siger det nye testamente, at hvis din bror ikke vil høre på dig, så forsøg at tale ham tilrette 2 gange, vil han ikke høre, så vend ham ryggen! Det er heller ikke godt nok til mig, men det er trods alt som alfa til omega, at blot vende ryggen til i stedet for at nedkalde overmagtens (Guds) forbandelse over  en, man er uenig med i trosspørgsmål!

Amen…..

Af Hans Erling Jensen


Roy Brown

Menneskerettighedsforkæmperen Roy Brown besøger Trykkefrihedsselskabet

Over hele Europa ser man de bekymrende tegn på at islam vinder magt. Selvudnævnte islamiske ledere reagerer aggressivt på enhver påstået fornærmelse af islam, der er krav om særbehandling af muslimer i skoler, hospitaler og på arbejdspladsen og for at anvende sharialov i familiestridigheder. Det er part af en global kampagne, orkestreret af Organization of the Islamic Conference (OIC).

Sådan mener den britiske menneskerettighedsforkæmper Roy Brown, der søndag besøgte Trykkefrihedselskabet.

Brown, der oprindelig er uddannet ingeniør, var igennem en årrække formand for International Humanist and Ethical Union. Han har ydet en stor indsats som organisationens repræsentant i FNs Commission om Human Rights og efterfølgeren, Human Rights Council.

Se hele Roy Browns fremførende her:

RoyBrown



Bakkistan....

Prøv “Kulturkløften” på Dyrehavsbakken….

 

Der findes ikke noget tydeligere bevis på en fejlagtig integrationsproces end synet af vore studenter, der står i grupper, hver for sig opdelt efter kultur/og etnisk oprindelse

Det skriver Cherif El-Ayouty i denne klumme, som han har kaldt “Bakkistan”



For et par uger siden besøgte jeg Dyrehavsbakken. Det var sidste skoledag, solen viste sig fra den gode side, og det var en relativ varm dag – når man tænker på, hvordan foråret ellers har været.
 

 

Det var første gang, jeg besøgte Bakken i 20 år. Husene og forlystelserne så ud præcis, som jeg forventede det. Bortset fra at mange forlystelser selvfølgelig var blevet moderniserede og restauranterne var vokset både i størrelse og antal, så følte jeg, at denne dejlige fornøjelsespark havde bevaret sin karakter. Sådan fysisk set, var det min gode gamle bakken, der stod der endnu – troede jeg!

Men der var et eller andet, der ikke stemte. Og lidt efter lidt gik det op for mig, hvad det var, der føltes forkert. De besøgende havde ændret sig. Det var ikke længere en broget men endog homogen masse, der langsom travede rundt mellem boderne og karrusellerne.  Der fandtes en tydelig kulturkløft, der gik som en skarp skillelinje mellem gæsterne.

Ni ud af ti besøgere var unge i skolealderen, og halvdelen af disse var ikke etniske danskere. Det kunne så måske godt gå, men jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, at de uden undtagelse stod separeret i adskilte grupper på 10-15 unge.

Der var tre typer af grupper: Den ene omfattede kun drenge og piger af dansk oprindelse, den anden gruppe bestod kun af indvandrerpiger og den tredje gruppe kun af indvandrerdrenge.

Forskellen mellem hver gruppe var simpelthen chokerende. Indvandrerdrengene var så godt som alle sammen iført baseballkasket trykket ned over et tæt klippet hoved og havde rap-agtig tøj på. Indvandrerpigerne bar smarte klæder og nogle havde også tørklæde på, mens grupperne af unge ”gammeldanskere” var klædt og opførte sig, som vi altid har været vant til.

Jeg kunne ikke undgå at bemærke den aggressivitet, som indvandrerdrengene udstrålede. Der var politi alle vegne, hvilket jeg godt kunne forstå, da en sådan tydelig adskillelse mellem de forskellige grupper ikke kunne undgå at føre til mere hårdhændede sammenstød i løbet af aftenen. To af forlystelserne var åbenbart meget populære, da køen til dem begge bestod af mere end hundrede ventende. Der var ikke en eneste etnisk dansker mellem dem.

Det var der jeg begyndte at tænke Hvorfor er etniske danskere ikke blandet med ikke-etniske danskere? Hvis det er sådan i deres fritid, hvordan har de det så i skolen? Ny-danskerne var sikkert alle sammen født i Danmark, de havde gået i skole sammen med etniske danskere i ti år, talte perfekt dansk og havde samme alder – så hvorfor denne afgrundsdybe adskillelse? Hvordan opstår mistroen og den aggressive adfærd?

Jeg tolker det hele som om, alle vores investeringer i integration har været forgæves. Hvis man kaster lidt rundt med ord og begreber og for eksempel siger at en uproduktiv person, bør have samme status som en arbejdsløs, da når jeg frem til, at integrationsmedarbejdere (som har vist sig meget uproduktive) faktisk er en slags arbejdsløse. Forskellen er bare, at de får en langt højere ”dagpengesats” end den ”rigtige” arbejdsløse og desuden koster samfundet endnu flere penge i form af kontorer, lokaler, biler, telefoner og så videre.

Integrationsministeren må være den absolut højest betalte ”arbejdsløse” i landet. Det er en skandale, at vi fortsat satser ufattelige millionsummer på nytteløse integrationsbestræbelser, der ikke fører til noget som helst andet end at cementere det voksende parallelsamfunds indflydelse.

Hvis de unge – specielt drengene – ikke vil integrere sig i samfundet, som det ser ud til at være tilfældet mange steder i landet, kommer de aldrig at blive en del af Danmark, og vi må derfor tænke gevaldigt om, når det gælder vore strategier og planer omkring indvandring, integration og muligheden for at bevare det danske demokrati.

Der findes ikke noget tydeligere bevis på en fejlagtig integrationsproces end synet af vore studenter, der står i grupper, hver for sig opdelt efter kultur/og etnisk oprindelse.

Af Cherif El-Ayouty


Sharia i Tåstrup

Skruen strammes endnu engang

…eller endu et stykke skives af salamien!

Fra DF idag:

DF bekymret over tyrkisk flertal

Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen finder det dybt bekymrende, at et tyrkisk flertal i boligforeningen Tåstrupgårds afdelingsbestyrelse nu vil forbyde ølsalg i klubber og institutioner i bebyggelsen. Samtidig stiller den nye bestyrelse forslag om at forbyde husdyr i bebyggelsen.

Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen, frygter, at forbudene i Tåstrupgård blot er de første af en række regler, som muslimske indvandrere vil trække ned over hovedet på danskere.

”Når man får magt, som man har agt, træder de enorme kulturelle og religiøse forskelle mellem indvandrere fra den muslimske del af verden og danskere tydeligt frem. Jeg tror ikke et øjeblik på, at den tyrkisk dominerede bestyrelse ikke har religiøse og kulturelle bevæggrunde for at forbyde øl og hunde i boligforeningen,” siger Martin Henriksen.I Tåstrupgård er tre af fire beboerne indvandrere. Nu får vi et klart eksempel på, hvad der sker, når andelen af muslimske indvandrere bliver større end andelen af danskere.

”Vi har allerede set, at svinekød ikke bliver serveret i børneinstitutioner. Man kan frygte for, hvad fremtiden måtte bringe, eksempelvis hvis antenneforeninger får indvandrerflertal og kan bestemme over, hvilke dansksprogede kanaler – udover de public service kanaler, som skal distribueres – der så vil blive fjernet,” spørger Martin Henriksen.

Etichas kommentar

 Jeg kan godt fortælle dig Martin Henriksen, at det er ikke bare DF der er bekymrede. Vi er mange andre. Personligt mener jeg, at DF er ved at miste sin skarpeste fordel – sharia/islamkritiken. Jeg ved ikke om det er politikken der korrumperer, eller om det er ønsket om at blive accepteret af det “gode borgerskab” (dem har solgt Danmark til en autoritær ideologi og nu hårdnakket forsvarer denne salgsaftale!)

Jeg kan forstå ledelsen (Pia Kjærsgaard), hvis hun har et ønske om at blive accepteret af flere. Det kommer automatisk når man er blevet skældt ud for det værste gennem mange år. Hun har holdt ud længere end de fleste ville. Hvis DF fortsætter at bevæge sig ind mod den “radikale” midte for ikke at fornærme nogen, så går de sin egen død i møde! Partier med en stærk holdning og en indstilling, der går i mod socialiseringen og umyndiggørelsen af det eksisterende samfund, har en stærk base – men kun så længe de viser den fasthed og den kurage, der skal til, for at virkelig fremføre deres uforhandlingsbare budskab.

Pia Kjærsgaard har måske som Morten Olsen siddet for længe på posten og har for mange mennesker rundt omkring sig (til at rådgive eller bestemme), der hellere vil være venner med alle, end at fastholde, at det er resultaterne, der tæller, og ikke hvem man er venner med!  

Jeg hakker bestemt ikke på DF, for det de har gjort. Men jeg anvender min demokratiske skyldighed til at pege på, at trenden (som DF følger lige nu) ikke genererer noget som helst, når det gælder om at forhindre shariaen i at få fat om – dem der i ved nok, som amerikanerne kalder ”balls” – i hele vort samfund og derefter køre både retsstat og demokrati lige lukt i helvede!

Hans Erling Jensen