På vej mod kalifatet

Af Hans Erling Jensen

Hvad demokrati er i islamiske lande

For nogle uger siden kunne man læse i flere danske aviser, at Det Muslimske Brødreskab har til hensigt at stille op i det kommende efterårs parlamentsvalg i Egypten. Dog vil man kun opstille kandidater i halvdelen af de planlagte valgkredse.

Informationen blev stort set forbigået uden nævneværdige kommentarer. ”FaceBookrevolutionen” har jo fået sit blå stempel af etablissementet rundt om i verden, ligesom det indbildte demokratiske morgengry, har fået Obama til at kræve storsind og indrømmelser af Israel, for at denne nation – kringsat af fjender – skal gøre sig forhåbninger om at opnå fred med sine naboer.  Af naboerne kræver Obama ikke noget, men så er de jo også midt i en ”mellemøstlig forårsrevolution”, hvor folket kræver ”demokrati”!

Oven var der mange anførselstegn. Og det er ikke tilfældigt. ”Folkets” opfattelse af demokrati i de islamiske lande er nemlig noget helt andet, end den vage og oftest udefinerede begrebsopfattelse, der hersker i de vestlige demokratier. Demokrati i Egypten og Libyen, betyder simpelthen, at folket får magten til at indføre Allahs love, hvilke igen indebærer, at folket på vegne af Allah får lov til at stille tidligere og kommende ugudelige tyranner for en shariadomstol og derefter henrette dem med Allahs velsignelse.

Egyptisk presse er betydeligt bedre underrettet

I en artikel i The Wire den 11 maj, kan man læse en fortsættelse af historien om de 50% valgkredse. Den er ikke særlig positiv set med mine kritiske øjne.

The Wire citerer den egyptiske avis Al Masry Al Youm, som skriver, at Det Muslimske Brødreskab nu har sluttet sig sammen med en gruppe salafist organisationer for sammen at gå til valg i hele Egypten, når valgdagen oprinder i efteråret 2011.

For at der ikke skal herske nogen tvivl om, hvad ”salafister” er for nogle, skal jeg kort forklare, hvordan GlobalSecurity.ord opfatter salafiislam: ”Salafi er en term, der ofte bruges til at beskrive mennesker med en fundamentalistisk islamisk tankegang”. Stifteren af salafi traditionen Abd Al-Wahab anvendte begrebet ”at følge i islams forfædres fodspor”! I Saudi Arabien kalder man den salafistiske skole for ”Wahabi” efter stifteren. Nu ved I, hvad det er, vi har med at gøre. Det er den mørkeste middelalder parret med broderskabets lige så blodbesudlede historie.

FaceBook revolution og demokrati? Må jeg være fri! Koalitionen af de mørkeste kræfter i Egypten lægger ikke skjul på, at deres bestræbelser på at tilsammen opnå valgbarhed i alle nationens valgkredse, har det lidet smigrende formål, at besejre de sekulære – altså ikke islambaserede – politiske kræfter i landet.

”Det er de seneste angreb på islamiske grupper i landet”, udtalte Sobhi Saleh, talsmand for brødreskabet, da nyheden om det forestående valgsamarbejde blev proklameret i begyndelsen af maj. Hvilke angreb og på hvilke islamiske grupper, som Sobhi Saleh hentydede til, fremgik ikke af bulletinen. Men ”De muslimske bevægelser finder sammen, på trods af forskellige ideologiske opfattelser, fordi de mener, at islam er truet i regionen”, sagde den brødreskabstilknyttede advokat, Montasser al-Zayat.

Amr al-Shobky, der er ekspert ved Al-Ahram Centeret for Politiske og Strategiske Studier udtrykte samtidig sin bekymring over det indgåede samarbejde mellem de forskellige religiøse grupper. Han mener, at det er en kraftfuld magtdemonstration, der viser styrken hos de religiøse og den ubalance, der er i det politiske liv i landet.

Sharia kommer for at blive

”Den egyptiske islamiske natur, må fastholdes og styrkes, sagde en talsmand fra salafistgruppen Jama’a al-Islamiya, Abdel Moneim al-Shahat. ”Allahs ord skal bestemme, hvordan samfundet skal indrettes, og islam skal findes i hjertet hos nationens indbyggere”!

På trods af, at gruppen nu siger, at de har forladt volden til fordel for fredelige midler, er det værd at bemærke at Jama’a al-Islamiya var ansvarlige for en lang række terrordåd i halvfemserne inklusive den kendte Luxor Massacre i 1997, hvor 62 mennesker blev dræbt.

På trods af, at britiske medier længe har forsøgt at bortforklare en sammenhæng mellem de forskellige grupper og dømt et sådant samarbejde ude på grund af for store modsætningsforhold, viser de seneste dages enighed og aftaler, at der ikke bare finder samtaler sted. Grupperne har allerede en strategi for, hvordan de tænker at vinde det kommende valg – for derefter, om de opnår flertal, at afskaffe demokratiet – på demokratisk vis!

Hvem, hvad, hvor, hvor længe

Hvorfor ingen kan se det, ingen gør noget ved det eller ingen griber ind, det får vi nok aldrig at vide! Til gengæld er det måske på høje tid, at vi begynder at spekulere på, hvem det egentlig er, vi er med til at bombe sønder og sammen i Libyen! Er det venner eller fjender?  Når fatamorganaerne rejser sig over de solsvedne ørkner, er det vanskeligt at skille fup og fidus fra virkelighed og ret!

Time will show……..