“Jeg synes der luftes nogle forfærdelige islamofobiske og araberfjendtlige meninger på denne side…jeg har ikke selv søgt om at blive en del af sitet, men er blevet inviteret..Som I ved er jeg muisker, har boet i Jerusalem og arbejdet i landsbyer omkring Ramallah med musik og børn. jeg kan som jøde og med god erfaring berette, at der i min verden afstikkes en hård, men dog farbar vej og det er den udstrakte hånds…..de venskaber mellem fjender som er opstået i min verden kan også opstå for andre…..ISRAEL er mit hjemland og eet af de mest multikulturelle af alle….please, stop udbredelsen af fordomme og spørg i stedet jer selv, hvad I kan gøre for at lære jeres kristne, muslimske, jødiske medmennesker bedre at kende….gør noget for at skabe venskaber og stop strømmen af anklager, det fører som bekendt gennem utallige år ingen vegne…”

Ok, om så Henrik havde lyst til at diskutere Israel og ikke bare fortsætte kritikken – af en i øvrigt udmærket og positiv gruppe – med at skrive om sin egen formidable indsats, der skal få hans drenge til at gå sikker på Nørrebro og skamme alle ud, der påpeger, at der er noget galt med de fordomme vore “arabiske venner” slæber rundt på såvel i Danmark som i mellemøsten og de øvrige steder, hvor islam i hærdigt arbejder på at overtage herredømmet og retten til at bestemme over alle andre!

Efter en del forsvarstaler fra gruppens nedlemmer og en del ophidset splitring, et par indlæg af Henrik, der skruede stemningen ekstra op og skabte såvel utryghed og misstemning i gruppen, vælger Henrik at forlade gruppen “Like for Israel” med denne svada:

“Jeg tror desværre ikke der er plads til mig i denne gruppe, som jeg er blevet indviteret ind i…..Israels fremtid, mine børns sikkerhed og større forståelse mellem fjender er mit livsprojekt…Jeg har skabt helt enestående resultater og bragt dødsfjender sammen igennem mange år…Der står enorm respekt om specielt mit børnearbejde, hvor jeg  nedbryder de indbyrdes fordomme og samler jøder, muslimer og kristne…. Herinde oplever jeg voksne med store fordomme og fuldstændig manglende respekt for mit arbejde… Jeg fortsætter mit arbejde, i Ramallah, i Jerusalem, på Nørrebro og så må I fortsætte med at kalde mig lige hvad I vil….Den store verden er bygget op af små og kun ved at forbedre vores egen lille verden kan vi påvirke den store….venskaber mellem dødsfjender, som jeg oplever muli…ge, er grundstenen i tikkun olam …At reparere verden.

Jeg vil bede jer om, at skabe venskaber….jeg har flere gange når jeg har kørt taxa inviteret  den muslimske taxchauffør til koncert, stukket ham et par billetter i stedet for at diskutere Mellemøsten og blive uvenner…efter koncerten fortæller han hver gang,  at han har fået et andet syn på jøder og Israel…. Ja, jeg er naiv, ja, jeg er musiker og ikke politiker. Men jeg kender virkeligheden bedre end mange herinde og jeg gør noget ved det… Jeg skaber venskaber i verden…det kommer mine jødiske børn til gode, det kommer mine kristne og muslimske venner til gode og det kommer verden til gode… Der findes ingen vej til fred….fred er vejen.. Skab venskaber, gør noget stræk jers hånd ud og inviter jeres nabo på kaffe… Stop det had jeg læser om herinde… Det gavner ikke Israel….og det er vel det denne side drejer sig om… I Israel har vi to officielle sprog, så med disse ord trækker jeg mig høfligt ud af debatten,
Shalom Shaalam”

“I am the greatest”

Altså ind på scenen. Råbe at alle er idioter, og “jeg er den eneste, der ved noget om godhed og alting – og jeg er jøde!” Derefter går Henrik fornærmet sin vej, efter at have tudet jeres øreer fulde af hans ide om, at lytte til andre og blive venner med dine fjender. Nå ja han nåede også lige at få frem, “at jeg, Henrik den perfekte, nu bliver mobbet ud af gruppen Like for Israel!” (Havde Henrik bare gidet at svare på en eneste af kommentarerne under de 4 indlæg, han egenhændigt har skrevet for at skamrose sig selv og beskylde resten af befolkningen for at være nogle uvidende hadefulde mennesker tilhørende DF (Carsten Jensens “slimede kældermennesker”)!

På sin egen væg på FaceBook fortsætter Henrik  Goldschmidt med sine selvoptagne tanker her i dag:

“Er lige blevet regulært moppet ud af gruppen “like for Israel, Denmark” – jeg er virkelig forbløffet over debatniveauet og den mangel på respekt musikalske fredsprojekterer betragtes med…direkte latterliggørelse og forhånelse kan jeg nu sagtens bære, når det kommer fra medlemmer af DF…. “

Elsk dine fjender – men fri mig for mine venner!

Jeg synes det er utroligt trist, når “de egne” bliver dem, der anvender den største kaliber, når de skyder hul i kanoen, vi alle sidder i. Selvhadet rækker åbenbart ud over landegrænser og religionsgrænser i en udstrækning, jeg sjældent har set tidligere.

Jeg elsker musik, men Henrik Goldschmidts toner er desværre både for skingre og for falske! Man bliver nu engang ikke til Gud, bare fordi man fortæller vidt og bredt, hvor god man er! Trist at “Like for Israel” ikke fik fred for denne marodør! Desværre ligger den socialistiske gutemensch industri ikke under for noget – ikke en gang almindelig anstændighed mod sine egne!

Jeg afslutter lige med en kommentar på Henriks egen “offer-profil” på FaceBook skrevet af Peter kaltoft:

Kære Henrik
Jeg sad og kiggede trådene igennem, men jeg kan simpelthen ikke se hvor du blev “regulært moppet” ud af gruppen. Jeg er enig i, at der er folk der er mere fokuserede på at være “anti-muslimske” end “pro-israelske”, hvilket jeg synes virker lidt fjollet, men jeg kan ikke genkende det billede du har givet her eller det du giver inde i gruppen. Derudover synes jeg da det virker underligt, når du nu går ind for at folk der er uenige skal mødes, at du vælger at forlade gruppen i stedet for at tage diskussionerne? Jeg er godt nok nyt medlem, men jeg har bestemt tænkt mig at tage diskussioner, når jeg mener folk tager fejl. Og så var der altså en del, der tog dit parti og gav dig ret.