»  
  «

Geert Wilders sidste dag i retten

1. juni - 2011 - Kl. 14:42

Afsluttende bemærkninger af Geert Wilders ved retssagen i Amsterdam 1 juni 2011

Hr Retsformand, medlemmer af domstolen:

Jeg er her på grund af hvad jeg har sagt. Jeg er her for at have talt. Jeg har talt, jeg taler, og jeg fortsætter med at tale. Mange har tiet, men ikke Pim Fortuyn, ikke Theo Van Gogh, og ikke jeg.

Jeg er nødt til at tale. For Holland er truet af islam. Som jeg har argumenteret for mange gange, islam er først og fremmest en ideologi. En ideologi af had, af ødelæggelse, af erobring. Det er min stærke overbevisning, at islam er en trussel mod vestlige værdier, mod ytringsfrihed, mod ligestilling mellem mænd og kvinder, mod heteroseksuelle og mod homoseksuelle, mod troende og ikke troende.

Overalt i verden kan vi se, hvordan frihed er på flugt for islam. Dag efter dag ser vi vores frihedsrettigheder svinde ind. Islam er imod frihed. Islam anerkendte lærde fra alle dele af verden er enige om dette. Mine ekspertvidner bekræfter denne min opfattelse. Der findes adskillige Islamiske lærde, som retten ikke tillod at vidne. Alle er enige i mine udtalelser, det viser, at jeg taler sandhed, og at sandheden er på anklagebænken i dag.

Vi skal leve i en verden af sandhed, sagde dissidenterne under det kommunistiske styre, fordi sandheden vil sætte os fri. Sandhed og frihed er uløseligt forbundet. Vi skal tale sandt, fordi ellers mister vi vores frihed. Det er derfor, jeg har talt, at jeg taler og at jeg fortsætter med at tale.

De udtalelser, som jeg er blevet retsforfulgt for, er udtalelser, jeg har gjort som politiker, en politiker der deltager i den offentlige debat i vores samfund. Mine udtalelser var ikke rettet mod enkeltpersoner, men mod islam og den igangværende islamiseringsproces. Det er grunden til, at selv anklagemyndigheden har konkluderet, at jeg skulle blive frikendt.

Hr Retsformand, medlemmer af domstolen:

Jeg handler inden for rammerne af en lang tradition, som jeg ønsker at ære. Jeg risikerer mit liv for at forsvare friheden i Holland. Af alt det vi har opnået er friheden den mest værdifulde og mest sårbare. Mange har givet deres liv for friheden. Vi er i mange år blevet mindet om dette i mindehøjtidelighederne i maj måned. Men kampen for friheden er meget ældre.

Hver dag kører jeg, siddende i en pansret bil, forbi statuen af ​​Johan de Witt på Hofvijver i Haag. De Witt skrev “Manifesto of True Freedom”, og han betalte for friheden med sit liv. Hver dag går jeg til mit kontor gennem Binnenhof hvor Johan van Oldenbarneveldt blev halshugget efter en politisk retssag. Lænet til sin stok retter den ældre Oldenbarneveldt sine sidste ord til sit folk. Han sagde: “Jeg har handlet ærefuldt og fromt som en god patriot.” Disse ord er også mine.

Jeg ønsker ikke at svigte den tillid, de 1,5 millioner vælgere i mit parti har givet mig. Jeg ønsker ikke at forråde mit land. Inspireret af Johan van Oldenbarneveldt og Johan de Witt ønsker jeg at være en politiker, der tjener sandheden og dermed forsvarer friheden i de hollandske provinser og for den hollandske befolkning. Jeg ønsker at være ærlig, og jeg ønsker at handle med ærlighed, og det er derfor, jeg ønsker at beskytte mit fædreland mod islam. Tavshed er forræderi.

Det er derfor, jeg har talt, derfor jeg taler og derfor jeg agter at fortsætte med at tale.

Frihed og sandhed. Jeg betaler prisen hver dag. Dag og nat jeg er nødt til at være beskyttet mod folk, der ønsker at dræbe mig. Jeg klager ikke over det, det har været min egen beslutning at tale. Det er dog ikke dem, der truer mig og andre kritikere af islam, der står for retten i dag. Jeg står for retten i dag. Og det er ikke det jeg klager over!.

Jeg opfatter denne retssag som politisk. Det D66 [en hollandsk venstreorienteret liberalt parti] og NRC Handelsblad [en hollandsk venstreorienteret liberalt parti] står for, vil aldrig blive stillet for en dommer i dette land. En af anmelderne har klart tilkendegivet, at hans hensigter er politiske. Selv spørgsmål, jeg har stillet i parlamentet og i samarbejde med SGP er blevet brugt som beskyldninger mod mig fra hr. Rabbae fra GroenLinks [den venstreorienterede hollandske Grønne Parti]. Venstrefløjen elsker at pille ved magtens tredeling. Når de ikke kan vinde politisk, fordi det hollandske folk har afsløret deres dystre dagsorden, så forsøger de at vinde ved domstolene.

Uanset hvilken dom De afsiger, så er det den bitre konklusion af denne retssag.

Denne retssag er også surrealistisk. Jeg bliver sammenlignet med hutu mordere i Rwanda og med Mladic. For blot et par minutter siden, var der nogle her, der tvivlede på min mentale sundhed. Jeg er blevet kaldt en ny Hitler. Jeg spekulerer på, om dem, der kalder mig sådanne navne vil blive sagsøgt, og hvis ikke, om Domstolen så også [som i denne sag] vil beordre retsforfølgning? Sandsynligvis ikke. Og det er lige så godt. Fordi ytringsfriheden gælder også for mine modstandere.

Min ret til en retfærdig rettergang er blevet krænket. Ordren fra retten i Amsterdam til at retsforfølge mig, var ikke bare en almindelig beslutning, men en fordømmende forhåndsdom af dommere, der dømte mig, endnu inden den egentlige retssag var begyndt.

Hr Formand, medlemmer af domstolen, I skal du nu afgøre, om friheden stadigvæk har et hjem i Holland.

Franz Kafka sagde: “Man ser solen langsomt gå ned, men man bliver overrasket, når det pludselig bliver mørkt.”

Hr Retsformand, medlemmer af domstolen, lad ikke lyset gå ud i Holland.

Frikend mig: Sæt en stopper for denne Kafkanske situation.

Frikend mig. Politisk frihed kræver, at borgerne og deres folkevalgte repræsentanter har lov til at sætte ord på det, der diskuteres i samfundet.

Frikende mig, for hvis jeg bliver dømt, dømmer I retten til menings-og ytringsfrihed for millioner af hollændere.

Frikend mig. Jeg tilskynder ikke til had. Jeg tilskynder ikke til diskrimination. Men jeg forsvarer karakteren, identiteten, kulturen og friheden i Holland. Det er sandheden. Det er derfor, jeg er her. Det er derfor, jeg taler. Det er grunden til, at jeg siger, ligesom Luther gjorde før mig i Worms: “Her står jeg, jeg kan ikke gøre andet!”

Det er derfor, jeg har talt, derfor jeg taler, og derfor jeg agter at fortsætte med at tale.

Hr Retsformand, medlemmer af domstolen, selv om jeg står her alene, er min stemme et talerør for mange. Denne retssag handler ikke om mig. Det handler om noget meget større. Ytringsfriheden er kilden til vores vestlige civilisation.

Lad ikke denne kilde løbe tør bare for at tækkes totalitære ideologier. “Frihed”, sagde den amerikanske præsident Dwight Eisenhower, “har sit liv i menneskets hjerte, deres handlinger og deres ånd og således må den fortjenes og næres hver eneste dag – ellers vil friheden som en afskåret blomst, der har mistet sine livgivende rødder, visne og dø”.

Hr Retsformand, medlemmer af domstolen, I har et stort ansvar. Skær ikke rødderne af friheden i Holland, vores ytringsfrihed. Frikend mig. Vælg frihed.

Jeg har talt, jeg taler, og det er min pligt – jeg kan ikke gøre andet – at fortsætte med at tale.

Tak.

 

Oversat fra engelsk af Hans Erling Jensen

Kategori: EU, Islamkritik, Paragraf 266b, Retsstaten, Wilders

12 comments to Geert Wilders sidste dag i retten

  • Mads Rasmussen
    juni 5, 2011 at 10:18 am · Svare

    Længe leve Geert Wilders!!!

    En mand der uden at blinke siger sandheden, præcis som den er, no more, no less.

    Uendeligt flot og modigt, han gør sit land og hele Europa, hele Vesten ære.

    Og det er mere end man kan sige om flertallet af vores egne politikere, der mens den globale jihad fortsat opdynger bjerge af lig og lader floder af blod strømme, stadig bøjer ryggen under den politiske korrektheds feje, løgnagtige åg. Skam få de.

  • Kai Mikkelsen
    juni 2, 2011 at 3:54 pm · Svare

    “……for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.”

    Der er vist noget der ikke fungerer her – i Østrig og Holland

    Der er demonstreret autoritet overfor Langballe – Hedegaard – Sabbitch Wolf og Geert Wilders….men upartiskhed…..hmmmmm

  • Tonny Sorensen
    juni 2, 2011 at 2:19 pm · Svare

    Det kan undre at den vel eneste, eller mindst, venstreorienterede avis, nemlig Berlinske Tidende, ikke allerede har bekendtgjort hele Wilders forsvarstale fra retten i Holland.
    Den eneste undskyldning skulle så være at Berlinske Tidendes engelsske ejerskab har for mange midler af arabiske oliepenge involveret.

  • karsten.m72
    juni 2, 2011 at 1:32 pm · Svare

    Til Per Jørgensen

    Dit udskrift fra Wikipedia svarer til grundlovens §77
    den har jeg fremhævet i mit forsvar, for at kunne skrive
    åbent og frit på TV2 blog, men jeg kan se d.herrer/damer
    i administrationen er hoppet på den islam venlige vogn.

    § 77
    Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

  • Per Jørgensen
    juni 2, 2011 at 9:19 am · Svare

    Jeg har klippet dette fra Wikipedia, den frie encyklopædi:

    FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder

    FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder indeholder en enkelt artikel vedrørende ytringsfrihed, nemlig artikel 19:
    “Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.”
    [redigér] Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

    Artikel 10 i Europarådets konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder af 1950 (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller blot menneskeretskonventionen) indeholder følgende beskrivelse af ytringsfriheden:
    “Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling. Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.”
    Denne artikel er væsentlig mere omfattende end den tilsvarende i grundloven. Den kan siges at svare til en mere moderne opfattelse af ytringsfrihed, end man havde forudset i grundloven af 1849, og den er samtidig udtryk for en fælles opfattelse af begrebet ytringsfrihed, som det anvendes i de vestlige demokratier.

    Denne konvention blev 29. april 1992 del af dansk lov, og er derfor direkte anvendelig i Danmark. For fastlæggelse af ytringsfrihedens grænser har konventionen i dag større betydning end grundlovens bestemmelse.

    [redigér] EU’s forfatningstraktat

    Selv om alle medlemslande har tiltrådt Menneskerettighedskonventionen, indeholder EU’s forfatningstraktat også en bestemmelse om ytringsfrihed i artikel II-71 (som en del af del II om grundlæggende rettigheder):
    Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Stk. 2. Mediefrihed og mediernes pluralisme respekteres.
    EU’s forfatningstraktat er endnu ikke ratificeret (og bliver det næppe i sin nuværende form efter det franske nej 29. maj 2005), men eventuelle modifikationer vil næppe berøre bestemmelsen om ytringsfriheden.

    [redigér] Grænser for ytringsfriheden

    Der findes en række begrænsende faktorer, som gør at ytringsfriheden i praksis ikke altid udnyttes til fulde. Mange af disse begrænsende faktorer kaldes ofte (fejlagtigt) for censur.

    [redigér] Lovmæssige

    Man har ret til at ytre og formulere sig, som man vil, men det sker under ansvar for domstolene, der altså har ret til pådømme udtalelser, som er i strid med forskellige lovbestemmelser. Det begrænser derfor brugen af ens ytringsfrihed, hvis man ikke ønsker efterfølgende at blive dømt for sine ytringer.

    Racismeparagraffen og blasfemiparagraffen er de bedst kendte eksempler på lovgivningsmæssige bestemmelser, hvorefter man kan blive stillet til ansvar for brug af ytringsfriheden. Men også loyalitetsbegrebet (især indenfor arbejdsmarkedet), straffelovens bestemmelser om æreskrænkende udtalelser (ofte omtalt som “injurielovgivningen”) samt hensyn til landets sikkerhed (antiterrorloven fx) kan medføre, at en ytrings indhold eller formulering er ansvarspådragende. Desuden er der i den danske straffelov også en paragraf om at man straffes for offentligt at forhåne en andet lands flag [17]. I Danmark er det også forbudt at videregive informationer og billeder om andre folks “private forhold” eller “omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden” – også selv om personen er død (Straffeloven, §264d).

    Forvaltningslovens paragraf 27-32, som omhandler tavshedspligt, samt offentlighedslovens afsnit om aktindsigt, udstikker regler for hvad man må sige og give af oplysninger om, som offentligt ansat.

    I Retsplejeloven (§31) fastlægges det, at en domstol under visse betingelser kan indføre navneforbud, dvs. forbud mod offentlig gengivelse af identiteten af personer, der nævnes i forbindelse med en retssag.

    Slut.

    Man skal nok være jurist for at forstå dette til fulde, men som jeg ser det, har man da lov til at sige/skrive hvad man tror og føler. Lad os nu ikke binde os selv på hænder og fødder i misforstået tolerance.

  • sylvest
    juni 1, 2011 at 10:03 pm · Svare

    Netop i dag har Folketinget drøftet DFs forslag til ændring af §266b, hvilket involverede diskussion af begreber som ytringsfrihed og sandhed.Diskussionen blev fortrinsvis ført mellem DFs Søren Krarup og Jesper Langballe – og Lone Dybkjær (R), Karen Hækkerup(S) og Kamal Khareshi(SF). Dybt deprimerende at overvære, fordi Jesper Langballe og Søren Krarup talte for absolut døve og dumme ører med Simon Emil Amnitzbøl som eneste undtagelse.
    Det ser sort ud for Europa, der anklager og dømmer sine borgere for at sige – sandheden.

  • Hans Erling Jensen
    juni 1, 2011 at 6:29 pm · Svare

    Ja det er en trist udvikling. Gud ske lov findes der mennesker som Geert Wilders!

  • karsten.m72
    juni 1, 2011 at 5:59 pm · Svare

    Jeg skriver på TV2 blog under navnet karsten.m72
    Der bliver jeg forfulgt på samme måde som Geert Wilders
    Senest er jeg sat i 14 dages karantæne, eneste bebrundelse
    fra TV2 er følgende:
    “Vi har i dag slettet endnu et af dine indlæg, det drejer sig om indlægget “Multikultur er kun et mellemstadie”. Vi har slettet indlægget, da det er racistisk”

    Jeg mener ikke TV2 blog administration er en domstol, men den påtager sig
    alligevel rollen som bøddel over et kort indlæg, hvor jeg gav mit bud
    på Danmarks fremtid.

    På uriasposten kan man læse at at allerede i 1981 under Anker Jørgensen
    planlagde den røde regering, at der skulle oprettes bydele hvor der kun
    måtte være 10% etnisk danske beboere.
    Det må være starten på islams overtagelse af Danmark, vi kan jo se
    at tendensen kører med ekspresfart i den retning.
    http://www.uriasposten.net/archives/25712
    Fra Politiken, 20. marts 1981 – Byer til indvandrere (af Henrik Sten Møller).

    “Regeringen overvejer at give tilflyttere egne byer, således at man f.eks. får en tyrkisk bydel med bestemmelse om, at der kun må bo 10 procent danskere.

    Det er boligminister Erling Olsen, som fremsætter tanken om indvandrerbyer. Han forstiller sig at indvandrerne bygger efter deres hjemlands byggestil, således at bybilledet kan få et tilskud af fremmed kultur og byggeskik.

    m.v.h
    karsten.m72

  • Jeanne
    juni 1, 2011 at 3:19 pm · Svare

    Det er hvad der skal siges: Apologien anno 2011, jvfr. Sokrates’ forsvarstale år -399.

Leave a Reply

  

  

  

Kontakt mig, når der kommer nye kommentarer. Du kan også abbonere uden at kommentere.