Muslimsk shariadomstole på fremmarsch i vesten

I EU tales der oftere og oftere om ”juridisk pluralisme”. Rent praktisk betyder det, at et retssystem, hvor kvinden er tildelt en lavere status end mændene, og hvor deres ord tæller mindre, får legal status.

Af Gunnar Sandelin, Socionom & Journalist & Karl-Olov Arnstberg, Professor i Etnologi – Oversat fra svensk til dansk af Hans Erling Jensen  - Bemærkninger i [...] er oversætters anmærkninger.

I Storbritannien har der i flere året eksisteret et parallelt retssystem, der nu omfatter næsten hundrede sharia domstole, som tillades at tage beslutninger i familie og forretningssammenhæng. Selv om dommerne formelt set kun er rådgivere, har de legal status mellem muslimer både i vesten og i det oprindelige hjemland. På den måde får imamerne [og islam] en meget stærk indflydelse i de muslimske samfund.

En kvindes ord er bare halvt så meget værd som en mands. Tvister, der drejer sig om familien og familiens børn, afgøres for det meste til mandens fordel, og kvinden i det haltende ægteskab får ikke lov til at indlede et forhold med en ny mand. Dette er bare nogle af de uønskede konsekvenser af den multikulturelle ideologi, som myndighederne går ind for [i det meste af Europa].

Den brittiske organisation, ”One Law For All”, har siden 2008 kæmpet en hård kamp mod indførelsen af sharia i Storbritannien. Blandt andet oplyser organisationen, at der bare på et år er indgået fem ægteskaber mellem piger i alderen 9 til 11 år og mænd, der er ældre. Organisationen har også afsløret adskillige lænker til islamister i Iran.

Grækenland [som samtlige EU borgere nu er med til at financiere] er det eneste land, hvor shariadomstole har lov til at operere indenfor det eksisterende retssystem. Det er en overlevering fra det tidligere osmanniske rige. Muslimernes krav på shariadomstole er imidlertid voksende i både Europa og USA.

I stedet for multikulturalisme tales der derfor – indenfor EU – oftere om ”juridisk pluralisme”. I Belgien blev der sidste år oprettet en shariadomstol i Antwerpen. Det er den muslimske gruppe, Sharia4Belgium, der står bag med hensigten at skabe et parallelt islamisk retssystem i hele landet.

I februar i år sagde tyske Jochen Hartloff, socialdemokratisk justitsminister i forbundstaten Rheinland-Pfaltz, at han gik ind for at oprette shariadomstole til brug i civile retssager. Udtalelsen forårsagede hård kritik fra specielt kvindelige rettighedsforkæmpere. Chefen for Norges Domstolsadministration, Tor Langbach, gav i september 2011 udtryk for muligheden at give ”muslimske konfliktråd” officiel status. Dette blev dog tilbagevist af justitsminister, Knut Storberget, med motivationen, at retsvæsenet bør forblive religionsneutralt!

En religiøs offentlighed

De samme muslimske ledere, der fremfører kravene om juridisk selvbestemmelse er normalt også aktive i de islamistiske bevægelser. Det muslimske brødreskabs chefideolog Yusuf al-Qaradawi har udtalt, at alle muslimer bør stræbe efter at bygge sine egne samfund, ”eller kommer I at smelte som salt i vandet”!

Det er klart, at et sådant krav om non-integration (beholde egen identitet uden udvanding) fordrer  at muslimer, der bor i vesten, gives muligheden for at oprette egne institutioner for at trække en grænse mod omverdenen. Kravet om shariadomstole er på den måde et delprojekt i målsætningen at skille muslimer fra ikke-muslimer i en islamisk organiseret offentlighed!

Mens lederne i vesten hele tiden forsøger at se problematikken som noget med kommunikation mellem to kulturer, siger Al-Qaradawi rent ud, at dialogen med etablissementet i vesten simpelthen går ud på at berede plads til islam!

Sveriges regering konsulterer ofte Sveriges muslimske råd, hvor flere rådsmedlemmer sympatiserer eller direkte tilhører det muslimske broderskab. I princippet betyder det, at Sveriges regering anerkender en islamisk organisation som talsmand for samtlige landets muslimer. Forfatterne har spurgt en række højtstående jurister, men nogen udtalt ambition om at der skal oprettes godkende råd eller shariadomstole i Sverige, kender de ikke til. [I Danmark findes der heller ingen offentlig kendskab sted. Men at der findes undergrunds shariadomstole i ghettoområderne, er der ikke meget tvivl om hos alle dem, der har bare en smule insiderviden].

Det postmoderne venstremiljø hepper på

Maryam Namize, formand i One Law for All, besøgte Stockholm her i foråret. Hun opgav sit personlige politiske ståsted, som værende langt til venstre, hvilket er af stor betydning at vide, når hun talte om de muslimske områder i Storbritannien som styres av imamer, med støtte af den ”postmoderne” venstreside.

Venstregruppernes ledere som agerer efter devisen, ”min fjendes fjende er min ven”, forsvarer islamismen og allierer sig med den politiske elite i Syrien og Iran i stedet for at forsøge at forankre sig i arbejderklassen, der hvor de bor og i de muslimske lande.

Hun understregede, at deres tale om ”islamofobi” bereder vejen for islamiske kræfter. I Storbritannien har denne uhellige alliance udmøntet sig i det modstanderne af shariadomstolene kalder sekulære fatwaer og skjult inkvisition mod anderledes tænkende.

Gunnar Sandelin var den eneste professionelle journalist, der var til stede på Namizes forelæsning. Han stiller det ret så relevante spørgsmål: ”Varför?”

Læs originalartikel her!