Pia Kjærsgaard kaster silkehandsken og hiver jernnæven frem

Af Hans Erling Jensen

Pia Kjærsgaard kaster silkehandsken og hiver jernnæven frem. Således udtrykker Ralf Pittelkow sig i går i den korte avis om den aktuelle politiske dialog mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier, som hovedsageligt drejer sig om, hvordan man kan skaffe penge til at fortsætte den lige vej mod samfundets afgrund uden for meget slinger i valsen!

Regeringen vil gennem en række uigennemsigtige reformer gøre livet usikkert for de svageste danskere og ser derved en mulighed for at alliere sig med Venstre, som jo arbejder ihærdigt for ikke at lægge flere byrder på skaffedyrene! Set fra sidelinjen er det regulær planøkonomi med indbygget problemudskydelse, der er på tegnebrættet i denne konstellation. Hverken mere eller mindre!

Jeg mener, at det er på tide, at nogen sætter hælene i og begynder at bearbejde problemerne, der hvor de findes, i stedet for at læsse dem over på de gamle, de handikappede og de allersvageste danskere. Mange mener, at bare Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti har muligheden for at ændre ved tingenes tilstand. Den opfattelse deler jeg ikke utvetydigt. I sin iver efter at blive fast inventar på de bonede gulve har Dansk Folkeparti lagt en del af sine mest markante sager i mølposen. Bevare’s, Morten Messerschmidt får stadigvæk lov til at anvende sit talent i Bruxelles og Strassburg til at kritisere EU og alle ”dens” gerninger, men på den hjemlige front, har partiet haft vanskeligere og vanskeligere ved at bevare troværdigheden, når det drejer sig om den værdipolitik, som ”vælgerne har bestemt”, at DF skal stå for!

Jeg har tidligere sammenlignet DF med Socialdemokratiet anno 1930. Et parti, der ærligt har tænkt sig at tale de svage og udnyttedes sag samtidig med at de heppede på Danmark i idrætsparken. Socialdemokrater var faktisk langt mere nationale i sin blomstringsperiode, end deres arvtagere vil være ved i dag. En af de sidste ærlige politikere – så kan man sige, hvad man vil om hans evner som statsminister – var Anker Jørgensen, der gjorde sig udødelig, men desværre ikke særlig populær hos en underkastelsesvillig befolkning, da han som statsminister i 1973 på et ”ligegyldigt” møde i Middelfart kom for skade at sige,  “at krigen (Yom Kipur krigen) var forårsaget af de arabiske lande, som begyndte, og at de arabiske lande bare ønsker at skubbe Israel ud i Middelhavet”. 

Selvfølgelig har en del medlemmer af DF åbent givet udtryk for samme eller lignende holdninger i årenes løb. Mogens Camre, den gamle socialdemokrat, har været meget klar og ligefrem i både tryk og tale, om hvad han mener om indvandringen, og specielt den muslimske indvandring. Desværre er Camres sidste salgsdato overskredet ligesom tilfældet er med Jesper Langballe og Søren Krarup. Det er som om ingen længere har lyst, eller er det tilladelsen fra ledelsen, der mangler, til at pin pointe det egentlige problem!

Da DF indgik forliget om efterlønnen var det helt uden at nævne, at årsagen til dette forligs nødvendighed, kun kan forklares med den udgiftsbyrde, der pålægges de danske ”skaffedyr”, når regningen for 30 års fejlslagen indvandringspolitik skal betales. Hvert år stiger regningen, mens indtægterne falder! Desværre findes der ikke længere nogen dansk politiker, der har formatet til at pege på problemet – vi ved jo at mange forstår det, men at de vælger at gå udenom, som katten om den varme grød, fordi ingen tør sige åbenlys, hvad løsningen er! Heller ikke DF!

Danmark står altså endnu en gang i en situation, hvor vi behøver et ”sandhedsparti”. Og for at ragnarok ikke skal indtræffe i en nær fremtid, skal dette parti have en rimelig stor vælgeropslutning! Jeg undrer mig hver dag over, hvordan vore politikere kan være så tonedøve, at de ikke engang tør antyde, at forsørgerbyrden for flere hundrede tusinde uintegrerbare mennesker fra den muslimske verden er ved at koste selve nationen livet. At ingen vil tage ansvaret for at det er sket, kan jeg forstå. Hvem vil erkende denne fatale fadæse frivilligt? Men at ingen vil tage ansvaret for at råbe folket op, det er mærkværdigt. Er politikere dummere end andre mennesker? Eller vil de bare sikre sig, at de bliver indvalgt igen?

Hykleriet er i hvert fald skræmmende!