Anmeldelse af Lars Hedegaards
“Muhammeds Piger”

Forlag: TRYKKEFRIHEDSSELSKABETS BIBLIOTEK

Af Hans Erling Jensen

“Vold, mord og voldtægter i Islams Hus

I forbindelse med Trykkefrihedsselskabets generalforsamling den 2. april traf jeg Lars Hedegaard i København.

-Jeg glæder mig til at læse din nye bog, ”Muhammeds Piger”, sagde jag bag en cigaret i Vartovs gård.

-Det skal du ikke, svarede han prompte, der står der nemlig ikke noget, man kan glæde sig over!

Nu har jeg lagt bogen fra mig. Og jeg forstår til fulde Lars’ svar. I ”Muhammeds Piger” står der ikke noget, man kan glæde sig over! Der i mod er den fuld af information om en lang række uhyrligheder, nogen burde gøre noget alvorligt ved – og det kan kun gå for langsomt!

Retssagen mod Lars Hedegaard

Bogen er uhyre velskrevet (velfortalt), dynamisk og medrivende viser en Hedegaard, der bliver bedre og bedre ”bog for bog”. Værket er utvivlsomt foranlediget af den pågående retssag mod forfatteren, der foreløbig kulminerer den 26. april i Landsretten, hvor byrettens frifindelse af LH i sagen om de famøse udtalelser i julefrokostinterviewet fra december 2009 skal omprøves. Hvor nogle måske kunne få den ide, at ”Muhammeds Piger” skulle være en ørkesløs forsvarstale for Hedegaard selv, kan jeg straks banke en pæl gennem enhver sådan opfattelse. Det er det ikke! Det er en hårrejsende dokumentation af islams indbyggede kvindedesavouerende indhold og ikke mindst udførelsen af dette.

Hedegaard anvender flittigt facts og citater fra forfattere som M. A. Kahn, Ayan Hirshi Ali, Phyllis Chesler, Jan Goodwin, Taslima Nasrin, Wafa Sultan, Robert Roberts og mange flere for at underbygge sine pointer, at kvinder i islam ikke bare undertrykkes og styres, men derudover fornedres, bankes, voldtages og myrdes, hvor det passer ind i familiens, stammens, imamernes og eller nationens kram.

Æresdrabskulturen er overvejende muslimsk

Bogen belyser æresdrabskulturen med henvisninger til såvel gammel litteratur som de allernyeste undersøgelser, der taler for, at æresdrab er en som epidemi. Når velmenende apologeter ofte sammenligner æresdrab med ”almindelig patriarkalsk vold mod kvinder”, dokumenterer Hedegaard ved hjælp af rapporter og artikler fra såvel feminister som professorer, at æresdrabene er kulturrelaterede og på sin egen akavede måde religiøst motiverede. Hvor et dansk jalousidrab foragtes og fordømmes af befolkningen, så bifalder den muslimske kultur æresdrabet, og morderen og dennes medhjælpere ophøjes til helte i deres eget miljø. I muslimske lande straffes de sjældent andet end symbolsk.

At statistisk materiale om omfanget af familievoldtægter i islam er svær at opdrive, kommer ikke bag på nogen, men at visse undersøgelser i blandt andet Egypten og Pakistan peger på at op mod halvdelen af alle muslimske piger har været udsat for seksuelle overgreb fra familiens side, er et faktum, som ganske vel dokumenteres i den 150 sider lange ”rapport” om kvindeundertrykkelse i islam gennem tiderne, som man uden at sige noget forkert godt kan kalde ”Muhammeds Piger”.

Et spørgsmål som hører en anden verden til

Lars Hedegaard stiller ved at citere forfatteren Robert Fisk et spørgsmål, der er så horribelt, at de fleste af os ikke ville kunne svare uden anvendelsen af de værste gloser:

”Hvordan skal man reagere over for en mand – og dette er noget, der er sket både i Jordan og Egypten – der voldtager sin egen datter og derefter, når hun er blevet gravid, dræber hende for at redde familiens ære”?

Sexmisbruget er sanktioneret i de hellige skrifter og underbygges af imamer og andre religiøse ledere over hele den muslimske verden, sunni såvel som shiamuslimer hylder børneægteskaber, og den store shiamuslimske helt ayatollah Khomeini har endda udgivet en pamflet, hvor han maner til forsigtighed, når en mand har sex med en pige, der endnu ikke er fyldt ni år. Ligeledes indeholder skriftet ”Tahrir ul-Vasileh” (Udførlige vejledninger) en beskrivelse af, hvordan man kan lege seksuelt med børn helt ned til ammestadiet! Hårrejsende, men Hedegaard har taget det meste med.

Islam har brug for en revolution

”Muhammeds Piger” indeholder et stort register af ”links”, som det jo hedder i moderne digitalt sprog. Der findes ikke meget unødigt mellem omslagsiderne. Det er lige på og hårdt. I det sidste kapitel efterlyser forfatteren en islamisk revolution – knapt den, der sker i Nordafrika og Mellemøsten lige for tiden, men en religionsrevolution, der kan sætte kvinderne fri!

Det er med den nuværende situation i mente, helt ligegyldigt, om Muhammed, skal anses for at have været en progressiv reformator, der gjorde sit bedste for at forbedre kvinder og slavers situation, eller om han var en eklatant kvindehader og kvindeundertrykker. Det altoverskyggende problem i dag udspringer faktisk af islams grundlæggende konstruktionsfejl: Nemlig den opfattelse at en gud med navnet Allah skulle have ønsket for evigt at fastfryse samfundsforholdene, som de eksisterede på et bestemt sted og tidspunkt for meget længe siden!

Før muslimer erkender, at den skikkelse, de kalder Muhammed – om han så har levet eller er en fiktion skabt af historiefortællere – har haft sine fortrin og sine fejl som ethvert andet menneske, vil der ikke kunne komme nogen civilisering af islam – og ingen “befrielse” af muslimerne.

Lars Hedegaard afslutter bogen således:
Nøglen til den revolution, som islam så åbenlyst har brug for, er frigørelsen af den muslimske kvinde. Og vi kunne passende begynde med de muslimske kvinder, der har taget bolig iblandt os!

Bogen kan og bør straks bestilles hos http://www.bibliotek.trykkefrihed.dk/