Gaddafis Fin de Régime

Af Daniel Pipes

National Review Online: The Corner

24. Februar 2011

http://da.danielpipes.org/blog/2011/02/gamddafis-fin-de-regime-1

Oversat af Mette Thomsen

Den voldsbetonede afsættelse af Mellemøstens længst regerende leder – som indtog sit embede i september 1969, blot få måneder efter Richard Nixon – ligger et stykke uden for regionens politiske mainstream, men det gjorde Moammar Gaddafi nu altid.

Gaddafi (til almindelig oplysning så staves hans navn korrekt Mu’ammar al-Qadhdhāfi) indledte sin regeringsperiode som ung 27-årig, netop som den pan-arabiske ideologi var ved at dø hen; længe efter at andre havde opgivet denne fantasi, forblev han imidlertid uanfægtet en fortaler for tanken om, at gøre alle arabiske lande til én gigantisk enhed. Da han efterhånden blev frustreret over de arabisktalende folk, hvor Libyens beskedne befolkning begrænsede hans indflydelse, vendte han sig mod syd, hvor hans kolossale energiindtægter skabte betydelig slagkraft i Afrika.

Heldigvis for verden endte hver eneste af hans tåbelige planer i ingenting. Det jeg observerede i 1981, holder stadig stik: “Trods al Qadhdhafis hyperaktivitet får han sjældent sin vilje; tomme løfter og fanatisme fra hans side har gentagne gange undergravet hans uophørlige bestræbelser på at udvise magt. … Qadhdhafi har vundet mange slag, men ikke en eneste krig.”

Hvor dybt tilfredsstillende bliver det ikke at se et tappert og desperat folk feje denne excentriske, modbydelige og undertrykkende tyran i historiens skraldespand. Hvor opmuntrende er det ikke, at han har stødt næsten hele verden fra sig, endda FN’s Sikkerhedsråd. Må hans hæslige eksempel tjene som en permanent advarsel for andre diktatorer, der fører krig mod deres egen befolkning.

En personlig bemærkning: Jeg har interesseret holdt øje med Gaddafi gennem årene, til dels fordi min karriere inden for mellemøstlige studier begyndte nogenlunde samtidig med hans styre. I 2007 inviterede han mig også til Libyen til en tomands-snak. Selvom jeg dengang var nysgerrig efter at møde ham, så er jeg, set i bakspejlet, glad for, at jeg ikke gjorde det. Ikke alle møder kan skylles væk ved et brusebad.