– Islam og Grundloven –

Den danske grundlov sikrer at alle borgere, der opholder sig i Danmark har trosfrihed.  Eller gør den det?

I Paragraf 67 i den danske grundlov af 1953 kan man læse følgende:

”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

”…ordet sædelighed, skal ikke her (i Grundloven) opfattes i nogen snæver seksuel betydning…” understreger Hedegaard & Camre i bogen” 1400 års krigen” fra 2009, og prøver dermed at støve det lidt alderdommelige sprogbrug af, så det også kan forstås af menigmand.

Man kan måske diskutere, hvorvidt ordlyden giver mening i dagens samfund. I Politikens Retskrivnings & Betydningsordbog står der følgende forklaring til ordet ”sædelighed”: moral, anstændighed, ærbarhed.

Disse størrelser kan måske af nogle mennesker opfattes som relativt udflydende. Moral, anstædighed og ærbarhed har gennem historien haft forskellige værdier og kan som sådan ikke anses være statiske formler, der kan anvendes som måleværktøj i enhver situation. Men når man så dykker ned i ordbogen og finder begrebet ”moral”, så bliver det hele lidt mere cementeret.

Moral: ”de regler for handling og adfærd, der i et samfund anses for rigtige”. Anstædighed er mere diffus: ”pæn og ordenlig” med underforklaringen, ”ordentlig opførsel”. Endnu værre bliver det med ”ærbarhed”. Ordet findes slet ikke i Politikens Retskrivnings & Betydningsordbog. En Googling af ordet gav følgende oplysninger:  Ærbarhed: Ydmyghed, mådehold og sømmelighed i adfærd og fremtoning. Et ærbart menneske undgår yderligheder og påtagethed. Man må gå ud fra, at ordet også i Den Danske Grundlov, faktisk betyder, at man skal udvise en sømmelig adfærd, såvel i tale og skrift som i handling!

Islam har flere problemer i forhold til Grundloven

Den mest voldelige religion af alle

Med ovenstående i mente, kan man med rette spørge om islam, med koranens utallige opfordringer til tvangskonvertering, terror, lemlæstelse og pinefuld død af alle ”ikke-muslimer”, man støder på (hvor man end finder dem), overhovedet opfylder den danske grundlovs krav for at kunne udøves frit i Danmark”!

Forskeren Tine Magaard fastslog allerede i 2005 at islam er voldsforherligende og totalitær og derfor ligner fascismen, nazismen og kommunismen. Sammen med et hold af forskere har Magaard undersøgt, de 10 største religioner i verden, og gennemgået deres grundtekster for at finde ud af, hvordan det egentligt forholder sig med de påståede ”opfordringer til vold, drab, kamp, terror og krig”.

Gang på gang har muslimernes ”ulema” fastslået, med baggrund i islams klassiske skrifter, at Koranen er guds uforfalskede ord, der er gældende til alle tider, og som ikke kan hverken kritiseres og endnu mindre ændres for at passe ind i den moderne verden. Tine Magaards undersøgelse konkluderer at “Teksterne i islam adskiller sig klart fra de øvrige religioners tekster ved i langt højere grad at opfordre til vold og aggression over for anderledes troende. Der findes også direkte opfordringer til terror.” Under henvisning til ovenstående, er det helt klart at islam i sin offentlige form og præsentation bryder imod alle tre begreber, som de er nedprentede i Grundlovens § 67.

Islam er superior og uansvarlig

I islam lægges der ikke skjul på, at fænomenet – som de skriftlærde og tilhængerne fejlagtigt benævner som en religion – har et indbygget autoritært element, der ikke kun har til hensigt at regulere muslimers liv, men også har som intention at bestemme, hvordan det øvrige samfund skal forholde sig i forholdet til islam. Derudover skelnes der i islam ikke mellem religion og politik, og islam er derfor ikke sekulær.

Der, hvor islam vinder frem, betyder den alt, samtidigt med at islam i hele sit væsen er uansvarlig i forhold til samfundets funktioner og alle andre mennesker end muslimer. Denne uansvarlighed er cementeret i det faktum, at såvel de kanoniske skrifter som den islamiske lov, der er opbygget på koranen, hadith, sira (biografierne om Muhammad) og en lang række senere fatwaer, som er udstedt på baggrund af de 3 nævnte tekstsamlinger, klart meddeler, at den troende kun er forpligtet af og i forhold til Allah. (Til en vis grad også i forhold til Muhammad, da der i koranen adskillige steder, mest tydeligt i sura 33:36 er nedfældet: ”Når Allah og hans udsending har truffet en beslutning i en sag, tilkommer det ingen troende mand eller kvinde at vælge frit i deres sag. Den der trodser Allah og hans udsending, befinder sig i åbenlys vildfarelse.”)

Islam er gennemsyret af liderlighed og dårlig moral

Tillægger man sidenhen til den rå liderlighed, der indgående beskrives og guddommeliggøres i adskillige suraer i koranen (meget transparent i sura 33) samt hadith og sira, så får man en tung bevisbyrde, der klart peger på, at islam mere er en volds- og tvangsideologi (endda uden højere apparitioner, end at bortforklare Muhammads kriminelle og seksuelle overgreb på sin samtids medmennesker), end det er en religion, og at grundlæggeren desuden er et både umoralsk og egoistisk menneske.

Med vore nutidige briller kan Muhammad uden omsvøb opfattes og beskrives som en liderlig, incestuøs, pædofil, tyrannisk socio – eller psykopat, der ikke skyede noget middel for at tilfredsstille sine umiddelbare narcissistiske tilbøjeligheder eller nå sine mere vidtrækkende politiske mål, der kunne sætte hans mange fjender på plads og tilfredsstille den horde af afstumpede, krigsbyttesyge lejesvende, som han i sin tid som selvbestaltet profet altid omgav sig med.

Et godt bevis på, at islam som politisk system var bygget på Muhammads grusomheder og tyrranni, er det faktum at islam som imperium var i alvorlig fare for at gå i opløsning kort efter profetens død. Allerede inden Muhammeds krop var kold, som det vist populært hedder, indledte familien, de mange efterladte koner og den store horde af ”bedste venner”, en række krige imod hinanden.

Islam – vor tids værste antidemokratiske ”isme”

Islam er en uetisk ”suppe”

Ingen kan klandre os for at offentliggøre vort syn på islam som foreteelse, eller for at vi nægter at kalde islam for religion, men hellere katalogiserer denne uetiske ”suppe” der, hvor også Wafa Sultan (”Islam er ingen religion, det er en ideologi – og en ond sådan!”), Sam Solomon (”Islam er skabt af Muhammad for Muhammad!”), Ayan Hirshi Ali, Ibn Warraq og mange andre fødte muslimer har forvist begrebet islam, og hvor denne nye ”isme” virkelig hører hjemme, nemlig på ”ideologihylden”.

Her står islam i vores virtuelle verden sammen med Hitlers nazisme, Pol Pots socialisme, Stalins kommunisme og den lille halvgemte Sadam Husseins ”tyranno-egoisme”. Alt sammen døde narcissistiske ideologier, der er helt uforenelige med demokrati og retsstatsprincipperne, som vi i Danmark og det meste af Europa hylder og har indskrevet som fundament i vore respektive konstitutioner.

I støvet bagved disse store individfjendske ideologier står endnu et mørkt mausoleum, der repræsenterer de kristne (katolske) inkvisitioners ”katoliszisme” som en påmindelse om religionens mest syge og afvigende sider. Men alle disse mindre eller i hvert fald overståede foreteelser i tid og rum overskygges nu af tidernes mest dominerende totalitære ideologi, islam, som er den mest folkerige ”isme” nogensinde, og som i dag lever bedre end nogensinde tidligere og forøger sig i bedste velgående – og som ikke, som sine contra-parts jødedommen, katolicismen og kristendommen, kan reformeres uden at udslette sig selv!

Den værste arv Muhammad gav efterverden

Den værste arv, Muhammad har efterladt sig til muslimerne, er påstanden om, at Koranen indeholder Guds uforanderlige ord, og at den [Koranen] fortæller en guddommelig sandhed, der gælder i alle tider!

Allerede i Sura 2:2 gøres det helt klart, at ”dette er skriften, om den hersker, der ingen tvivl. Det er en retledning for de gudfrygtige….” Med dette afskar Muhammad alle fremtidige muligheder for fremkomsten af selvstændige tanker og nye intellektuelle idéer, noget der er helt nødvendigt, hvis den islamiske verden, nogensinde skal gøre sig håb om at gøre fremskridt.

Koranen [eller måske rettere: Muhammad, som reciterede indholdet] har altså på de allerførste sider, af islam’s vigtigste [kamp]skrift bandlyst enhver granskning og kritik af sig selv ”i alle tider”.  Et ret så bastant ”catch 22”, kan man som kender hurtigt afgøre.

Resten af det kanoniske indhold bekræfter nemlig det alvorlige i, at kritisere eller bare forsøge at rette til teksten, så den bliver mere spiselig. En muslim som ikke tror uforbeholdent på Koranens indhold som værende Guds uforfalskede ord, er ikke troende, men derimod en tvivler, som målt med islamiske termer (sharia), er det samme som en frafalden. Og frafald er en alvorlig sag, som ifølge ”sharia”, den islamiske lov, som alle muslimer er tvunget til at følge, medfører den ultimative afstraffelse. Døden. Som det ser ud i de fleste muslimske lande, kan man måske med rette spørge sig selv, hvor vidt døden måske ikke er at foretrække for mange af de laverestående i samfundet?

Islam og økonomi

Islam har i mange år (siden 1973) i store træk ernæret sig ganske godt, men helt uproduktivt på det sorte guld i Mellemøsten og Afrika, hvilket har gjort det muligt at eksportere ideologien med dens missionærer til det rige, men latterligt naive Europa, der gladelig (sammen med resten af den vestlige verden) i alle årene har suppleret olieindkomsterne med milliarder af dollars i ineffektiv, korrumperende kontant ”socialhjælp” (bistandspenge) samt øgning af immigrationskvoter med mere. Alt sammen noget, der har været med til at udbrede islam’s indflydelse og tilføre endnu mere samfundsnedbrydende ineffektivitet og bagstræb til vores verdensdel, hvor stormklokkerne har ligget nedmonterede siden Berlinmurens fald.

Islam er uforenelig med demokrati og retsstatens principper

Islam er uforenelig med alle demokratiske principper. Det hersker der ikke nogen tvivl om i de kredse, der kan læse og forstå en tekst. Jeg er ydermere af den opfattelse, at Islam er grundlovsstridig.

Men hvad jeg mener, er måske ikke så tungtvejende og tæller ikke så meget med, som når Kong Fahd af Saudi-Arabien – altså regenten i det land, hvor islam er opfundet, i begyndelsen af 1990’erne udtalte følgende: ”Det demokratiske system ,der dominerer mange steder i verden, er ikke passende for mennesker i vor region og frie valg passer ikke for vores land!” Det taler til kongens fordel, at han i det mindste er ærlig.

At nogle muslimske leder, som Tariq Ramadan, endnu i dag forsøger at bilde de etniske europæere ind, at islam har det fint med demokratiske principper – mens han siger noget andet, når han taler til muslimer i Europa – er jo bare endnu et bevis på den naivitet, mange europæere er besatte af, når disse citerer alle de små ”Ramadanerne” for deres smægtende udtalelser, der enklest kan forklares med ”taqyia”. I islam findes der intet demokrati! Basta. Allah bestemmer alt – ja, han har faktisk allerede gjort det og det ”til evig tid”, så vi andre slipper for at tænke. Helt og holdent!

Hvad kan vi gøre?

Religionsfriheden er selvfølgelig en af vore selvfølgelige frihedsrettigheder! Men religionen står ikke over vores forfatning, vores Grundlov. Det vi kan gøre, som danskere, der sætter frihedsidealerne, retsstaten, demokratiet og grundloven højest, er i første omgang at arbejde målrettet hen i mod at få islam slettet fra ”listen over godkendte religioner” i Danmark. Det kan vi gøre med henvisning til Grundloven af 1953.

Men det er ikke nok. Også herboende muslimer, må tage stilling til, hvad de vil med deres egen og landets fremtid, for at ikke begrebet ”repatriering” skal blive mere end blot et skældsord, på tungen af de mest bastante islamkritikere. Muslimer skal frigøre sig fra ”sharia”, de skal vende ryggen til politisk islam, lade deres børn gifte sig med hvem, de vil og bekende sig fuldt ud som forpligtede borgere til det samfund de bor og opholder sig i. Hvis der ikke snart sker alvorlige, synlige ændringer, er jeg bange for, at det ender med en alvorlig konfrontation!

I det vakuum, der eksisterer på nuværende tidspunkt, er det vores pligt, hvis vi vil forsøge at bevare det Danmark, vi kender og holder af, at gøre opmærksom på, at vi har en voldelig, umoralsk og etikforladt ideologi, der forsøger at skjule sig under etiketten religion, voksende midt i blandt os, og at denne foreteelse strider imod den danske grundlov!

Kilder: ”Derfor er jeg ikke muslim, Ibn Warraq”.  Koranen. ”Al-Hijra, Sam Solomon”. ”1400 års krigen, Camre & Hedegaard”. ”Hadith, Al-Bukhari”. M.fl.

Arkiver