Retstaten er i fare!

Eller hvor svært det er at komme igennem Folketinget med noget

Af økonom & fhv. folketingsmedlem Ole Gerstrøm

Regeringen har droppet burkaforbuddet, fordi justitsministeriets embedsmænd finder, at et generelt forbud rejser væsentlige spørgsmål i forhold til menneskerettigheder og grundlov. Embedsmændene har dog ikke besvaret disse spørgsmål.

Tillad en simpel økonom at være uenig i problemstillingen. Grundloven taler om retten til at dyrke Gud, som er det centrale i de fleste religioner, og hvilket nærmere kan defineres som relationer til et eller flere højere væsener, sjælen, døden, evigheden og tilsvarende.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver ret til at dyrke religiøse skikke offentligt. Dette kan dog underkastes  begrænsninger af hensyn til den offentlige sikkerhed og orden.

Men hvad angår islam, er der forskere der vurderer, at kun 10% af de særdeles omfattende regelsæt er af religiøs art. Resten er verdslige love om handel med kameler, forbud mod renter, arveforhold, fødevareregler, justits i familien, personlig hygiejne, straffelov, skatter (særskatter for vantro), samfundets indretning (kalifatet), og alt muligt andet. Det er en misforståelse at kalde alt dette for religion. Som Jørgen Bæk Simonsen skriver i “Islam politik og religion i Mellemøsten” “alle muslimer er enige om, at islam er “din wa dawla,” dvs. både politik og religion.”

Og for den store del af islam, der er verdslige love og politik, kan man selvfølgeligt ikke forlange religiøs beskyttelse. Burkaen hører under påklædningsregler, som vi normalt finder i politivedtægten. Dette har intet med egentlig religion at gøre, og er følgeligt ikke omfattet af grundlovens bestemmelser om religionsfrihed. Og menneskerettighedskonventionens bestemmelser om offentlig sikkerhed og orden er åbenbart relevante i denne sammenhæng. I et demokratisk samfund, kan vi ikke have kvinder gående rundt i et bur, som de selv skal bære.

Og, hvis islams verdslige regler skulle have lovmæssig beskyttelse, ville det mere eller mindre ophæve retsstaten.
Dette burde man være opmærksom på i Justitsministeriet.

Arkiver