Hvor meget tåler et demokrati?

Er den ubegrænsede frihed en del af det demokratiske princip?

Af Hans Erling Jensen

Hvis ikke vi har evnen eller viljen til at forsvare friheden mod grupper, der åbent erklærer, at de vil tage friheden fra os, hvis eller når de får magt, så går vi mod vor egen tilintetgørelse

I forbindelse med PET’s afsløring af de mange penge, der hvert år overføres til terrorgrupper i udlandet, af somaliske foreninger i Danmark, foreslog jeg i et forum, at denne ”foreningsfrihed” ikke blot bør, men skal efterprøves og at de mange somaliske og palæstinensiske foreninger sættes under offentlig administration under eksempelvis PET.

Dette forslag medfødte adskillige kommentarer om, at foreningsfriheden er ukrænkelig og at et sådant indgreb i vor hævdvundne frihed er et farligt skråplan at bevæge sig ud på, da det tidligere har ført til fremkomsten af diktatur og endda i Tysklands tilfælde til udløsningen af 2. verdenskrig.

Jeg ved ikke hvor udbredt denne opfattelse er. Men den er ifølge min forvisning diametralt forkert og endda ødelæggende for demokratiets og retsstatens fundament.

Lad mig i den forbindelse fastslå følgende historiske faktum: I Weimarrepublikkens Tyskland havde man fuld frihed til at udøve enhver form for politik og den enkelte ret at give udtryk for sin mening i enhver samfundsmæssig henseende. Denne frihed tillod, som vi alle ved, nationalsocialismen at florere frit, sammen med andre i princip ligeså totalitære politiske fraktioner, som eksempelvis kommunismen. På det tidspunkt stod det klart for de fleste, at kommunismen ikke hyllede demokrati og retsstat, men udgjorde et ”arbejderproletariat” (diktatur), og man kunne, hvis man ville, allerede fra slutningen af 1924 læse i Mein Kampf, at Adolf Hitlers intention var at skabe et diktatur, hvis eller når han fik magten. Manden var bare måneder forinden (april 1924) dømt for at ville gennemføre et statskup (november 1923 i München) for at afsætte den vakkelvorne, men demokratisk valgte tyske regering.

Hitler lærte af det mislykkede kup, at den ønskede nationalsocialistiske revolution ikke kunne gennemføres ved hjælp af vold, medmindre man havde bred opbakning i befolkningen. Han lærte, at han måtte nå magten ved hjælp af det demokratiske system, han afskyede, og som han ønskede at afskaffe. Havde man dengang i retten i München, givet Hitler en adækvat straf – eller i hvert fald ladet ham sidde tiden ud) for sit kupforsøg i 1923 (han fik kun 5 år, men blev løsladt allerede efter 6 måneder), så havde verden måske set helt anderledes ud i dag.

Det var altså ikke “indskrænkninger i borgernes frihed”, der førte til nationalsocialisternes diktatur. Diktaturet var der i mod et resultat af den ubegrænsede frihed borgerne havde opnået efter første verdenskrigs afslutning.

Hvor langt kan man strække demokratiet før det går under?

Dog er det rigtigt, at spørgsmålet om, hvor langt friheden i et demokrati kan strække sig før der opstår anarki eller anden fare for demokratiets vilkår, er meget essentiel, da det beskæftiger sig med afstanden – eller kløften – mellem demokrati og autokrati, og derfor mest af alt fortjener at blive behandlet nøgternt filosofisk. I virkeligheden handler det om, hvor meget et demokrati kan bære, før det ikke længere kan forsvare sig mod de, der afskyr og foragter det og dets tilhængeres svaghed?

Jeg vil naturligvis ikke indskrænke borgernes frihed, så længe de følger grundlovens bogstav. Men jeg vil absolut forbyde kriminelle organisationer og organisationer, der har til hensigt at omstyrte den demokratiske retsstat. Det kan gøres med Grundloven i hånden – hvis viljen hos den udøvende magt ellers er til stede for at følge denne!

Friheden er ikke selvfølgelig

Det er desværre således, at frihed ikke er noget, der bevarer sig selv. Hvis ikke vi har evnen eller viljen til at forsvare friheden mod grupper, der åbent erklærer, at de vil tage friheden fra os, hvis eller når de får magt, så går vi mod vor egen tilintetgørelse, præcis som det tyske folk gjorde, da de undlod at begrænse nationalsocialisternes virksomhed i tyverne og trediverne, og som Churchill gjorde opmærksom på, da Chamberlain i sin tid steg ud af flyet fra Berchtesgaten og viftede med sin kontrakt, samtidig med at han råbte: “I have spoken to herr Hitler, and I can assure you there will be peace in our time”! Deraf i øvrigt udtrykket appeacement – et udtryk der passer fint på den tilstand, vi har i Danmark, når det drejer sig om at lade demokratiets og folkets fjender tale frit i moskeer, pressen, foreningslivet, på gader og torv, i folketinget eller hvor det nu passer disse islamistiske samfundsomstyrtere og deres danske medløbere at optræde.

Det er ikke at omfavne friheden. Det er at omfavne dumheden og til sidst selvudslettelsen!

 

Baggrunden for ovenstående artikel

Videreformidlet af Hans Erling Jensen

For at der ikke skal være nogen tvivl om, hvad islam indeholder, og hvad mange muslimer har som erklæret hensigt her i verden, bringer vi her et par citater samlet af Nayla Al Khaja, som på sin FaceBook profil kalder sig ”Tolerante Nayla Al Khaja”.

“Forplant jer!

”Til Danmarks indvandrere: Forplant jer!
Integrationen af indvandrere og flygtninge i Danmark er mislykkedes…
Kun når de danske indvandrere opnår en kritisk masse, vil de blive taget seriøst. Til indvandrerne er mit budskab klart: Få flere børn og tag en længere uddannelse! Det er vejen frem…”
Af Tanveer Sharif, medl. af hovedbestyrelsen i Det radikale Venstre og aktiv i ledelsen for den muslimsk pakistanske organisation Minhaj ul-Quran. Politiken 15.3.2001.

“Den kloge narrer den mindre kloge”.

”Vi muslimer rejser derhen, hvor det passer os, det skal ingen blande sig i. Muslimer er frie mennesker, danskere er slaver af druk og narko og mistro til tilværelsen. At muslimerne får flere børn end danskerne, at det sociale system bliver udnyttet osv., kan I kun takke jer selv for. Den kloge narrer den mindre kloge.”
(Læserindlæg fra Jahamir Abdallah, formand for den danske Islamiske Student organisation i Ekstra Bladet 6.4.1997).

“Vi føder jer kaput!”

”Tiden arbejder for os. Vore kvinder har altid en tyk mave. De kristne får stadig færre børn. Når vi har nået 50%, skal grundloven væk, og Koranen regere. De regerende skal være muslimer. Det må endegyldigt være slut med de kristnes afgudstjeneste. At få børn er meget vigtigt for, at vi kan indtage landet. Det sker gennem børnefødsler, og socialkontoret betaler jo. Hvad de tyrkiske mænd ikke klarede, da de skulle erobre Wien, det klarer nu vi. Det er vi Allah skyldig. Vi føder jer kaput.”

M.A. Rassoul, islamisk filosof, nu bosat i Tyskland. Kilde: A. Mertensacker: „Muslime Erobern Deutschland“ 1998.”

“Vi bliver flertallet”

Efter kritik af Wahid Petersen, fordi han syntes, det var i orden, at tilhængere fra andre religioner blev udryddet og henrettet i Iran, blev han af professor Johannes Aagaard spurgt, om det virkelig var den religion, han ønskede indført i Danmark, hvorpå han svarede:
„Ja, det er det. Tilværelsen er ikke bare sukkersød. Der må være konsekvenser. Vi muslimer tager tilværelsen alvorligt. Vi er konsekvente. Når vi bliver flertallet i Danmark, så har vi muslimer ret til at indføre islamiske love, sharia. Så må de samme islamiske love også gælde her.“

Præsteforeningens blad 1998 s. 973 og skriftligt referat af Poul Vestergaard. Abdul Wahid Petersen er imam, muslimsk friskoleleder, formand for Mulimernes Landsorganisation, bestyrelsesmedlem i Islamisk-Kristent Studiecenter. Formand for den muslimske nødhjælpsorganisation ISRA.

Og rigtigt, rigtigt mange andre eksempler findes her for download i den for nylig afdøde Rolf Slot-Henriksens bog ”EROBRING OG BESÆTTELSE – Muslimske originaldokumenter om kolonisering af Danmark”

http://bogsalg.fangorn.dk/download/Erobring.pdf  

 

Leave a Reply

  

  

  

Arkiver