Når skidt kommer til ære…

Britisk muslim-lord udsteder dusør på Obama og Bush

Oversat og redigeret af Hans Erling Jensen
Kilde: Al Arabiya

“Hvis USA kan udlove en dusør på 10 millioner dollars til den der fanger Hafiz Saeed, kan jeg også udsætte en dusør på 10 millioner GBP på præsident Obama og hans forgænger George Bush,” sagde han og tilføjede, at han er parat til at gøre, hvad der er nødvendigt for at samle dette beløb, også selv om det kræver, at han sælger sine aktiver

Lord Nazir Ahmed er et mildest talt kontroversiel indslag i britisk politik. Lorden som oprindelig kommer fra Kashmir, har ifølge en rapport i Pakistans Express Tribune avis Sunday udsat en dusør for tilfangetagelsen af ​​den amerikanske præsident Barack Obama og den tidligere præsident George W. Bush.

Ahmed, blev i 1998 den første muslim, der fik livsvarigt medlemskab af det engelske Overhus. Lordens titel kan ikke gå i arv, men som det ser ud nu, kan han nok nå at skade Englands omdømme i sin egen levetid. Med offentliggørelsen af dusøren for de to amerikanske præsidenter, ønsker den importerede Lord Ahmed at udtrykke sin solidaritet med chefen for terrororganisationen Laskhar e Tayyiba, Hafiz Muhammad Saeed, som USA har udlovet en 10 millioner dollars dusør på i sidste måned.

Ahmed beskrev, under et besøg i Haripur i fredags, dusøren på Saeed som “en fornærmelse mod alle muslimer og sagde at præsident Obama dermed har fornærmet hele den muslimske Ummah,” skriver Express Tribune.

“Hvis USA kan udlove en dusør på 10 millioner dollars til den der fanger Hafiz Saeed, kan jeg også udsætte en dusør på 10 millioner GBP på præsident Obama og hans forgænger George Bush,” sagde han og tilføjede, at han er parat til at gøre, hvad der er nødvendigt for at samle dette beløb, også selv om det kræver, at han sælger sine aktiver.

Det er ikke første gang Lord Ahmed fører sig frem som islamist og vest-hader i Storbritannien. I 2005 var han vært for en bog lancering i House of Lords, der skabte overskrifter. Det var den svenske forfatter Israel Shamir, der er kendt for sine anti-israelske og jødiske synspunkter, der fik både taletid og alt for meget opmærksomhed gennem Lord Ahmeds smagsløse happening.

Ahmed var i øvrigt også en indigneret modstander af den britiske regerings beslutning om at hædre forfatteren Salman Rushdie med en adelstitel i 2007. Men så har han jo også selv fået en, der burde sendes tilbage til dronningen – og Ahmed tilbage til Kashmir. Han virker til at passe bedre i den kultur, der eksisterer der!

Leave a Reply

  

  

  

Arkiver