Virtuelle netværk

Det virtuelle netværk Eticha


Der er langt fra de store virtuelle netværk, med flere hundrede tusinde medlemmer (Facebook, Linked In, Twitter med flere) og den lille gruppe af mennesker, der med mellemrum mødes fysisk og udvikler sine tanker og ideer.

Mange lever stadigvæk med den opfattelse, at det virtuelle netværk har mindre værdi, fordi de fleste medlemmer i sådan et netværk aldrig har mødt hinanden, og derfor nødvendigvis befinder sig i relationer, uden ægte sammenhængskraft. En ofte, men fejlagtig slutsats er at computeren isolerer og fremmedgør individer, fordi man gennem computeren ikke møder andre mennesker ”rigtigt”. Det er stadig en indgroet opfattelse, at “rigtigt” samvær skal foregå gennem fysiske møder, og at “rigtige” relationer kun kan opbygges med mennesker, man ofte ser. Derfor opfattes virtuelle netværk af mange som mindre vigtige end netværk, der er baseret på fysiske møder.

En større verden


Naturligvis er der forskel på at træffe folk og måske tale lidt om alt andet i verden, end lige det “foreningsarbejdet” drejer sig om – men det kan man så sandelig også gøre på ”nettet”. Det kan da godt være, at de relationer, der skabes på nettet ikke umiddelbart bliver så tætte og dybe, som fysiske relationer, men i længden har det ingen betydning for det moderne menneske. Effektiviteten er som oftest højere og muligheden for at udvikle og cementere gode bekendtskaber med hjælp af digitale medier, er bestemt til stede.

E-mails, tekst-chatter og ikke mindst IP telefonien, skaber et forum for kommunikation, der er hurtigere, billigere og mere præcist end det traditionelle fysiske møde, hvor arrangøren ikke bare skal finde tiden, hvor alle kan, men hvor også deltagerne derudover kommer fra forskellige ”hjørner” af verden og derfor tvinges til at anvende sine ofte begrænsede ressourcer på disse rejseaktiviteter. Frekvensen i møderne bliver på den måde begrænsede og projekthastigheden lige så.

Ved at indgå i et virtuelt netværk, hvor deltagerne har samme interesser og mål, øges omfanget af den enkeltes bekendtskabskreds betydeligt. Den viden, der samles i et stort virtuelt netværk, er jo meget større, end den begrænsede viden, som langt færre mennesker i den fysiske gruppe sidder inde med. Her er kunsten så naturligvis at alle får tilgang til den viden, den enkelte sidder inde med. Men her er vi ovre og diskutere gruppens administrative talenter. Det er en helt anden sag.

En egen kultur


En anden væsentlig grund til at understrege betydningen af virtuelle netværk er deres muligheder for at skabe stærke kulturelle normer. Her tænker jeg på de signaler og koder, der adskiller den indviede fra den fremmede. I traditionelle grupperinger vil disse normer ofte knytte sig til påklædning og omgangsform: Fx forretningsmændenes slips, rockernes rygmærker, eller fornemmelsen for, hvornår man skal klappe til en klassisk koncert.

I de virtuelle netværk kan påklædning og fysisk opførsel ikke på samme måde danne grund for de kulturelle normer, da medlemmerne aldrig eller sjældent ser hinanden. I det virtuelle netværk er viser de kulturelle normer sig mest gennem handlinger og gennem det sprog man kommunikerer i via de forskellige kanaler.

Det virtuelle sprog kan være præget af kreativitet og særlige koder, der er utilgængelige for den uindviede. I chatter og mails, kan man let kompensere for det kropslige fravær, som den virtuelle kommunikation indebærer. Man kan gennem tegn og symboler (emoticons) signalere mimik og følelser, når man føler det påkrævet.

En anden måde at kompensere for det manglende kropssprog i de virtuelle netværk er brugen af såkaldte akronymer. Et akronym er en sætning, der er kogt ned til kun at indeholde forbogstavet i hver sætning. Det kan gå ud over kommunikationsforståelsen, hvis sender og modtager ikke er helt på samme level i ”forkortningsteknikken”. Så i Etichas regi er det ikke noget jeg ,som skriver dette indlæg, vil gå ind for.

Konklusionen er altså at….


virtuelle netværk, i dag (2009) kan udvikles til et meget stærkt instrument, når det drejer sig om udbredelsen af en ide eller en bevægelse. Men det er ikke – og kan aldrig blive – det samme som et fysisk netværk. De to former for netværk tilbyder forskellige muligheder for medlemmerne. At kombinere de to måder at arbejde på, kan være meget effektivt. Hvor det tætte fysiske netværk tilbyder fortrolighed og tæt sparring tilbyder det virtuelle netværk adgang til uanede ressourcer og større viden samt ikke mindst umiddelbar tilgængelighed.

Et vellykket virtuelt netværk kan, ligesom den fysiske forening, opleves som en lukket klub, hvor de indviede taler et indforstået sprog i sag, og hvor de har adgang til vigtige informationer, som de selv har været med til at samle sammen – og kun de indviede kan udnytte! Som med alle andre projekter her i livet, er graden af succes’ dog også her afhængig af den drivkraft, der findes bagom ideens indhold!

Arkiver